Leder af National Distribution Authority Denmark i Korsør.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

National Distribution Authority Denmark (NDA/DNK) har det seneste år haft rygende travlt, men står stadig foran en masse spændende udfordringer, idet der er planlagt tilgang af nye IT systemer, nye opgaver og nye kolleger.

Vi søger en leder, der kan drive og videreudvikle vores organisation samt ikke mindst passe på og udvikle vores stærkeste ressource - vores medarbejdere. Trives du i en teknisk præget logistisk organisation, hvor inddækning af kundens operative behov altid står i centrum? Så er du måske vores ny leder af NDA/DNK.

Om os

National Distribution Authority Denmark er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). NDA/DNK er organisatorisk forankret ved Krypto-, Kort- og Publikationssektionen (KKPSEK) ved Supply Chain Divisionen (SCD). NDA/DNK er fysisk placeret på Norvangen i Korsør.

NDA/DNK varetager drift, fordeling og regnskab af alt krypto-, TEMPEST- og andet sikkerhedsrelateret materiel til Forsvarsministeriets Koncern, Civile Myndigheder og Institutioner. Vi modtager, registrerer, oplægger alle former for kryptomateriel, vi fordeler koder, publikationer og materiel fra andre nationer, ligesom vi producerer og fordeler danskproducerede koder, publikationer og materiel til samtlige brugere i og udenfor Koncernen. Området er under rivende udvikling både i forhold til teknologi og antallet af brugere.

NDA/DNK består i øjeblikket af i alt ca. 20 medarbejdere. Vi er en blanding af civile og militære. Det er kendetegnende for os, at vi alle er specialister og brænder for opgaverne. Vi har en helt uformel omgangstone, hvori vi alle udviser respekt for hinandens opgaver, ligesom vi under opgaveløsning hjælper hinanden på tværs af organisationen.

Om stillingen

Stillingen er udpræget værnsfælles, og kontaktfladerne er mangfoldige. Din primære opgave vil være at varetage ledelsesopgaverne samt at være ”fyrtårn” for NDA/DNK. Du vil skulle varetage personaleansvar og kompetenceudvikling for elementes medarbejdere, og du skal i kraft af din ledelsesstil, bidrage til at sikre høj grad af trivsel og arbejdsglæde.

Du råder over meget kompetente mellemledere, der har helt styr på det kryptofaglige. Ud over personaleansvar vil du få en meget stor berøringsflade med FMI, det øvrige forsvar, civile myndigheder samt samarbejdspartnere i NATO. Du vil skulle deltage i projekt- og udviklingsarbejder i såvel egen organisation, som i national og international sammenhæng.

Vi tilbyder et spændende, uformelt arbejdsmiljø med godt kollegialt samarbejde samt garanti for en travl og omskiftelig hverdag.

Du vil som leder af NDA/DNK komme til at arbejde med følgende opgaver:

• Personaleledelse for elementets medarbejdere.
• Projektledelse i forbindelse med udvikling og deltagelse i implementeringsarbejder for nye krypteringssystemer og -udstyr i Forsvaret.
• Selvstændig sagsbehandling inden for elementets fagområde - nationalt såvel som internationalt.
• Udarbejdelse af og opfølgning på procesbeskrivelser.
• Indgå i relevante projektgrupper.
• Ansvar for budget og økonomi for NDA/DNK.
• Næstkommanderende for KKPSEK.
• Samarbejde på tværs af FMI og andre myndigheder.
• Du skal forvente en del rejseaktivitet i både ind- og udland.

Vi tilbyder:
- Et uformelt arbejdsmiljø.
- Faglig sparring.
- Flexible arbejdstider.
- Gode kolleger.

Om dig

Du er Kaptajn (M321) eller Major (M322). Alternativt er du erfaren PL (m312) vurderet egnet til udnævnelse.

Det er ikke et krav, at du har kendskab til Kryptomateriel og Kryptosikkerhed, idet der vil være mulighed for at videreuddanne sig inde for området.

Du er analytisk stærk og rutineret i udarbejdelse af skriftlige produkter. Du har gode samarbejdsevner, er god til at koordinere, at strukturere arbejdsprocesser og du evner at følge op på opgaver og aftaler.

Du er god til at skabe og vedligeholde gode relationer til foresatte og samarbejdspartnere.
Du indgår konstruktivt i faglig sparring med dine kollegaer.

Du er praktisk orienteret, og har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen

Du sætter en ære i at sikre, at dine produkter er af rette kvalitet, og indenfor de afsatte ressourcer leveres til den aftalte tid.

Du skal kunne formulere dig kort og præcist i såvel skrift som tale – både på dansk og engelsk.

Du genkender dig selv i fokuskompetencerne planlægning, styring, helhedsorientering og samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du ser medarbejderen som den vigtigste ressource, og at du forstår at udnytte dine ansattes viden og kompetencer på en hensigtsmæssig måde. Desuden er det vigtigt, at du med din gode forståelse for service, formår at holde kunden i fokus uden at miste overblikket eller gå på kompromis med kryptosikkerheden.

Vi forventer, at du aktivt vil indgå og bidrage til et inspirerende arbejdsmiljø, hvor en høj grad af faglighed understøttes af god trivsel, åbenhed og en uformel omgangstone.

Det er afgørende, at du kan skabe overblik i en travl hverdag, at du arbejder selvstændigt og struktureret samt at du tager ansvar for at følge dine opgaver helt til dørs.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte CHKKP orlogskaptajn Lars Thomsen på tlf.: 25 55 29 00.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 21 JAN 2024. Samtaler forventes afholdt snarest herefter med henblik på besættelse af stillingen hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ballerup
  • Søndag den 21. januar 2024

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Taastrup

    Sikkerhedsmedarbejder søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Taastrup
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Storkøbenhavn

    Nu har du muligheden for at få et spændende og udfordrende job som sikkerhedsvagt hos verdens største og mest moderne sikkerhedsvirksomhed. Vi søger en ny kollega til at løse opgaver for en af vore..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
12. juni 2024 12
11. juni 2024 12
10. juni 2024 10
9. juni 2024 11
8. juni 2024 11
7. juni 2024 11
6. juni 2024 7
5. juni 2024 7
4. juni 2024 7
3. juni 2024 7
2. juni 2024 9
1. juni 2024 9
31. maj 2024 9
30. maj 2024 9
29. maj 2024 9
28. maj 2024 7
27. maj 2024 13
26. maj 2024 14
25. maj 2024 15
24. maj 2024 16
23. maj 2024 14
22. maj 2024 14
21. maj 2024 14
20. maj 2024 14
19. maj 2024 14
18. maj 2024 14
17. maj 2024 16
16. maj 2024 16
15. maj 2024 16
14. maj 2024 15
13. maj 2024 16