Logistikofficer ved II Panserinfanteribataljon i Holstebro med mulighed for midlertidig tjeneste

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Kan du også bedst lide at angribe i tyngdeaksen? Har du viljen og evnerne til skabe værdi for bataljonens kompagnier i dagligdagen? Og har du modet til at træffe de nødvendige beslutninger på en af bataljonens føringsinstallationer? Hvis du kan sige ja til alle tre, så er du helt sikkert en kandidat som logistikofficer ved II Panserinfanteribataljon ved Jydske Dragonregiment (II JDR).

Om os

Bataljonen består af en stab, et stabskompagni og to infanterikompagnier.

Staben, består af en administrationssektion (S1), en efterretningssektion (S2), en operationssektion (S3) og en logistiksektion (S4). I hovedsagen har staben én overordnet funktion: At skabe rammerne og vilkårene for, at underafdelingerne kan løse deres opgaver. Det gælder i den daglige drift – men i særdeleshed også, når bataljonen gennemfører operationer.

Om stillingen

II JDR søger en logistikofficer til logistiksektionen.

Indholdet i stillingen er todelt; en driftsfunktion i hverdagen og en operativ funktion i øvelses- og krigssammenhæng.

I den daglige driftsfunktion bidrager alle i staben til at understøtte underafdelingerne og den samlede opbygning af bataljonen. Det betyder, at dine opgaver i dagligdagen vil være meget varierende, men i udgangspunktet vil dine opgaver centrere sig om faste driftsmæssige opgaver inden for logistik området. Dertil vil du deltage i at understøtte uddannelse og læring i bataljonen inden for logistik.

I krigsfunktionen er du en afgørende del af den operative planlægning og føring, hvor du bl.a. er med til at tilsikre at bataljonens plan for logistikken er på plads.

For bataljonen er planen, at 2023 bliver et opbygningsår forud for indtrædelse i beredskab i 2024. På øvelse BRAVE LION 2023 bliver bataljonen samlet og med din hjælp certificeret til at gå i NRI-beredskab. I perioden ville du skulle kunne deltage i både nationale og internationale aktiviteter.

I stilingen er du en del af et dedikeret team, der kærer sig om operationer og om at støtte hinandens opgaveløsning til et fælles bedste. Der vil være mulighed for faglig fordybelse og udvikling, hvilket er nødvendigt, da din opgaveløsning på operations- og planlægningscentret kan få stor betydning for hele bataljonens indsættelse. I kombinationen af opgaverne i det daglige og under øvelsesvirksomhed vil du blive udfordret og udviklet. Stillingen vil styrke din helhedsorientering, analytiske evner og din faglighed inden for operationer. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, når bataljonen ikke er på øvelse eller har andre samlende aktiviteter.

Dertil er tjenesten ved en kampbataljon et naturligt trin på karrierestigen. Her lærer du for alvor operationer, du vil både få helhedsudsyn og blive specialiseret i dybden.

Om dig

Du er kaptajn og det forventes, at du:
- Har erfaring fra underafdelingsniveauet. Det behøver ikke at være et infanterikompagni, men det er vigtigt, at du forstår de mekanismer, der er mellem bataljonen og underafdelingerne. Både i dagligdagen og under gennemførelse af operationer.
- Har viljen og evnerne til at skabe værdi for underafdelingerne.
- Har modet og lysten til operationer.
- Har lysten til at blive fagligt udviklet med nye kurser inden for dit speciale.
- Har gode analytiske evner, tør tænke nyt og en god taktisk faglighed, som du kan bringe i spil.

Selvfølgelig er det en fordel, hvis du har erfaring inden for et af specialerne. Men det er nemmere at lære bataljonsmanøvrer og processerne, end at give dig analytiske evner, gåpåmod, evnen til at tænke nyt og grundlæggende taktisk forståelse for underafdelingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder iinternationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for logistiksektionen Kristian West, på telefon 72 82 34 12, eller stabschef Christian Dalum, på telefon 72 82 34 01.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Anja Yde på telefon 72 81 90 72 eller mail [email protected] .

Ansøgningsfristen er den 19. marts 2023. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 12, 2023.
Stillingen søges besat snarest muligt og senest den 1. maj 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.

Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.

Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen er også tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.

Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.

Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.

Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.

Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Søndag den 19. marts 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you enthusiastic about renewable energy and like a physical job in the field? As a Service Technician at Vestas, you get a job where you make a difference for a more sustainable future.EVP .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you looking for a new exciting opportunity in a global organizational environment and would like to be a part of a green energy transition? Vestas is growing and need more colleagues to the Con..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
28. april 2024 10
27. april 2024 11
26. april 2024 11
25. april 2024 11
24. april 2024 11
23. april 2024 11
22. april 2024 11
21. april 2024 14
20. april 2024 14
19. april 2024 12
18. april 2024 12
17. april 2024 12
16. april 2024 10
15. april 2024 14
14. april 2024 14
13. april 2024 14
12. april 2024 12
11. april 2024 12
10. april 2024 12
9. april 2024 12
8. april 2024 11
7. april 2024 12
6. april 2024 12
5. april 2024 11
4. april 2024 10
3. april 2024 11
2. april 2024 11
1. april 2024 11
31. marts 2024 11
30. marts 2024 11
29. marts 2024 11