Presseofficer ved 1. Brigade

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Kan du få 1. Brigades og brigadechefens budskaber ud over rampen og nå igennem til de ønskede målgrupper?
Er du god til at planlægge og koordinere besøg og interviews?
Er du udadvendt og trives med en stor grad af selvstændighed?

Så er stillingen som presseofficer ved 1. Brigade noget for dig.

Om os

1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro, hvor hovedopgaven er at opstille og uddanne en brigade, der kan stilles til rådighed for bl.a. NATO. Foruden de operative opgaver, varetager 1. Brigade forberedelsen af enheder til beredskab, bidrag til internationale operationer samt nationale indsættelser.
Tjenesten ved 1. Brigade vil give dig stor forståelse for den operative tjeneste på brigadeniveauet; især i den kommende periode, hvor udviklingen af 1. Brigaden for alvor tager fart. Derudover vil du få et indgående kendskab til en lang række enheder inden for alle våbenarter og mulighed for at lære Hæren at kende.

Om stillingen

Hverdagen ved 1. Brigade er præget af et arbejdsmiljø, hvor opgaver både skal løses i takt med, at de opstår, og andre med et længere aftræk.

Som nærmeste rådgiver for brigadechefen inden for pressetjenesten, understøtter du hans ønsker om branding og profilering af 1. Brigade, ligesom opfyldelsen af den almindelige oplysningspligt, herunder udarbejder kommunikationsplanen. Du koordinerer direkte med brigadens dispositionsenheder og kommer med forslag til profilering af disse.

Du står for besøgsplanlægning i hverdagen såvel som at være tovholder på besøgsprogrammet under brigadens større aktiviteter. Her har du ofte også koordineret støtte fra eksterne samarbejdspartnere og du har en god relation til Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling.

Du bidrager til brigadebefalinger og arbejder godt sammen med G2 med henblik på at afstemme hensynet til operationssikkerhed såvel som ønsket om profilering.

Som stab er vi helt på det rene med at hverdagen skal hænge sammen og der vil ofte være en del rejsetid forbundet med at arbejde ved 1. Brigade. Derfor har vi fokus på en fleksibel tilgang til arbejdstider og -sted, hvor du som udgangspunkt vil kunne arbejde hjemme ca. to dage om ugen.

Omgangstonen er fri og uformel, og vi lægger vægt på et godt samarbejde, internt i staben, med underlagte chefer og enheder, og rækken af eksterne interessenter.

Om dig

Du er kaptajn eller civil på C300 niveau med en relevant baggrund.

Stærk faglighed er en kerneværdi for dig, og du har et skarpt øje for, hvorledes brigadechefens budskaber formidles til forskellige modtagere, og på hvilke medier vi når bedst ud.
Selvsagt er du stærk ud i skriftlig kommunikation, både på dansk og på engelsk, men du har også blik for den visuelle del og bidrager med billede- og video materiale.

Du skal trives med at arbejde meget selvstændigt, og det er en kerneværdi for dig, at være ferm til at få produceret opslag, artikler mv. Det falder dig helt naturligt at være opsøgende og selv række ud til enheder og samarbejdspartnere.

Du har styr på at detaljerne er koordineret på plads, og du laver benarbejdet og sætter rammerne for interviews. Du kan sætte en dagsorden såvel som gennemskue andres.
Til de store aktiviteter har du det forkromende overblik over mængden af besøg og du har lavet den overordnede kommunikationsplan. Du foretager den løbende koordination med henvendelse fra diverse medier. Du vil jævnligt arbejde sammen andre presseofficerer/kommunikationsmedarbejdere, der støtter brigaden. Du kan også lede og fordele arbejdet mellem jer.
Du arbejder målrettet og struktureret, men kan hurtigt tilpasse dig skiftende situationer. Du kan samarbejde med høj såvel som med lav. Du er selvstændig, initiativrig og ansvarsbevidst og kan også loyalt tilpasse dig og følge direktiver.

Din nærmeste chef er sektionschefen for G1. I overvejende grad strukturerer du dog din egen dag. Selvom du til tider er en del ude af huset, har det også værdi for dig at tage del i de sociale aktiviteter i staben.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten som officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested er Holstebro.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH/G1 major Mette Matthiesen på telefon 2080 7557.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye ved Forsvarets Personalestyrelse på telefon 7281 9192 eller mail: [email protected].

Ansøgningsfristen er 9. januar 2024, idet samtaler gennemføres i Holstebro eller på VTC i løbet af uge 3 eller 4.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig søge stillingerne via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne medbringe dem til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM 1. BRIGADE
1. Brigade er Hærens kampklare troppeenhed, der kan indsættes samlet eller opdelt under et dansk eller et internationalt operativt hovedkvarter på divisions eller korpsniveau. Brigaden skal kunne deployeres og indsættes i rammen af NATO kollektive forsvar.
Brigaden består af en stab, tre kampbataljoner, en føringsstøttebataljon, en logistikbataljon, en panseringeniørbataljon, en ISR-bataljon, en artilleriafdeling og et militærpolitikompagni.
Stab 1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Tirsdag den 09. januar 2024

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you enthusiastic about renewable energy and like a physical job in the field? As a Service Technician at Vestas, you get a job where you make a difference for a more sustainable future.EVP .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you looking for a new exciting opportunity in a global organizational environment and would like to be a part of a green energy transition? Vestas is growing and need more colleagues to the Con..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
3. maj 2024 11
2. maj 2024 9
1. maj 2024 9
30. april 2024 9
29. april 2024 8
28. april 2024 10
27. april 2024 11
26. april 2024 11
25. april 2024 11
24. april 2024 11
23. april 2024 11
22. april 2024 11
21. april 2024 14
20. april 2024 14
19. april 2024 12
18. april 2024 12
17. april 2024 12
16. april 2024 10
15. april 2024 14
14. april 2024 14
13. april 2024 14
12. april 2024 12
11. april 2024 12
10. april 2024 12
9. april 2024 12
8. april 2024 11
7. april 2024 12
6. april 2024 12
5. april 2024 11
4. april 2024 10
3. april 2024 11