Udsendelse til Internationale Operationer ved United Nations Command Military Armistice Commission-Secretariat (UNCMA...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du have en spændende udsendelse i 12 måneder, hvor du arbejder i et operativt og professionelt miljø i en multinational ramme?
Danmark skal bemande stillingen som Corridor Control Officer (CCO) samt planlægnings- og operationsofficer (PLANS/OPSO) ved United Nations Command Military Armistice Commission-Secretariat (UNCMAC-S) i Sydkorea. UNCMAC-S er en integreret del af United Nations Command (UNC).
CCO TC-W roterer efter 6 måneders tjeneste ind i stillingen som PLANS/OPSO i UNCMAC-S.
Det kan blive dig, hvis du har de rette kompetencer og mod på en afvekslende og udfordrende udsendelse.

Om os

United Nations Command (UNC) er en amerikansk ledet multinational koalition, der blev oprettet i 1950 for på FN’s vegne at forsvare Sydkorea mod den nordkoreanske aggression. I forbindelse med våbenhvilen i 1953 ændredes UNC opgave til at overvåge våbenhvilen og forberede indsættelse af styrkebidrag fra koalitionens medlemslande, hvis våbenhvilen skulle bryde sammen. Indledningsvist var UNC således den eneste samlede styrke med opgaven både at beskytte Sydkorea mod overgreb, samt overvåge, at betingelserne i våbenhvilen (Armistice Agreement) bliver overholdt. Overvågningen sker via UNCMAC-S, der refererer til UNC. UNC Mission er fortsat at overvåge overholdelse af våbenhvileaftalen fra 1953, samt at koordinere yderligere støtte fra de nationer der bidrog i Korea krigen.
Danmark har bidraget til UNCMAC-S siden 2009 og har fra 2018 bemandet to officers stillinger i UNCMAC-S og en officersstilling i UNC. Stillingen i UNC er p.t. ikke bemandet, men forventes bemandet igen fra primo 2023.
Missionens hovedkvarter er placeret på Camp Humphreys, der er den største amerikanske base i Asien, ca. 70 km. syd for Seoul. UNCMAC-S er ligeledes placeret på Camp Humphreys. CCO TC-W opererer i DMZ, og arbejder derfor med udgangspunkt i The Inter-Korean Transit Office, der ligger op ad Transportation Corridor West.

Om stillingen

Der er tale om en udsendelse på 12 mdr. Militært ansatte returnerer normalt til den stilling, de forlod inden udsendelsen. Under udsendelsen vil du få en masse spændende oplevelser, som er forbundet med det at være udsendt til et andet land. Din arbejdsdag vil være fyldt med udfordrende opgaver, i et multinationalt miljø, som bibringer dig nye kompetencer og erfaringer, som giver dig et solidt rygstød i forhold til din videre karriere.

Stillingen er opdelt i to halvår.
Første halvår gennemføres i stillingen som Corridor Control Officer ved transportkorridor Vest (TC-W) og andet halvår som planlægnings- og operationsofficer ved UNCMAC-S stab.

Som Corridor Control Officer, bliver du ansvarlig for en sektion på 4-6 medarbejdere, der for nærværende, kommer fra New Zealand, USA, Sydkorea og Danmark. Stillingen refererer til UNCMAC-S i Camp Humphreys, der ledes af en amerikansk oberst.
Opgaverne er omfattende, men alle relateret til våbenhvileaftalen (Armistice Agreement) fra 1953. Den primære opgave er at tilsikre at aftalerne vedrørende krydsninger mellem syd og nord igennem transportkorridoren, samt ophold i, og omkring den demilitarisede zone (DMZ) bliver overholdt. Det sker gennem en række opgaver. Herunder planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af inspektioner ved de sydkoreanske militære enheder der opholder sig i området samt anden kontrolvirksomhed. CCO rapporterer til og rådgiver UNCMAC-S om forhold inden for sit område.

Som planlægnings- og operationsofficer indgår du i den faste stab i UNCMAC-S under assistant secretary OPS, som er en amerikansk major.
Du bliver ansvarlig for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af en række opgaver. Herunder flyvninger til/i den demilitariserede zone (DMZ), uddannelse af personel til gennemførelse af operationer ved Han River Estuary og kontrol af markeringer langs DMZ med helikopter. Desuden vil du indgå i forskellige stabsarbejder, samt få ansvaret for lede opgaver inden for eget ressortområde.

Om dig

Du har godt kendskab til militære operationer generelt og forståelse for værnsfælles doktrin på taktisk og operativt niveau.

Du er major/kaptajn og har gennemført Videreuddannelsestrin I for militære ledere VUT/L eller VUK. Det er ønskeligt, at du har erfaring fra operativ stabstjeneste, og gerne i en multinational stab.

Vi ser gerne, at du tillige har stabserfaring fra minimum NIV II, så du med udgangspunkt i ledelseserfaringen og stabstjenesten har en solid evne og kompetence til at formidle dine analyser og budskaber. Du er en velbedømt officer, og har erfaring fra én eller flere udsendelser i Internationale operationer.

Du er god til at skabe samarbejdsrelationer i forskellige fora, du trives godt i et multinationalt miljø, og så har du respekt for de kulturelle forskelle.
Du har særdeles gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt

Der lægges vægt på, at du er selvstændig, robust og har et godt overblik. Du fremstår troværdigt, og har let ved at agere på egen hånd.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter fra alle værn.

Stillingen besættes for en periode på 12 måneder forventeligt fra ultimo november 2023 – medio december 2024. Militært ansatte returnerer som udgangspunkt til den stilling, de forlod inden udsendelsen.

Du vil blive udsendt under ”Forsvarets Bestemmelse om løn, tillæg og ydelser for personel udsendt i international tjeneste” (FPSBST 564-1), hvilket bl.a. vil omfatte FN-tillæg (skattepligtigt), Udetillægslignende tillæg (skattefrit). Dertil kommer de ydelser, som Forsvaret udbetaler til dig i missionen til dækning af indkvartering og forplejning.

Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 564-1, som omhandler forhold under din udsendelse.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til Hemmeligt, samt kunne opretholde denne under hele udsendelsen.
Du skal have bestået Forsvarets basistest og kunne helbredsgodkendes til status operativ (helbred og tænder).

Inden udsendelsen gennemføres følgende kurser:
• Enkeltmandsforberedelse Modul 1 og 2 (2 uger)
• Introduktion til stillingen ved Operationsstaben i Karup (2 dage)
• Uddannelse Redningsmidler Medsejler 817

Under udsendelsen vil du blive tillagt midlertidig grad af major/orlogskaptajn.

Ansøgning kræver en påtegning fra nærmeste leder/chef. For reservepersonels vedkommende skal påtegningen indeholde en accept af, at afgivende myndighed betaler for indkommanderinger forud for udsendelsen, f.eks. i forbindelse med missionsuddannelser, samt at afgivende myndighed foranstalter indgåelse af tidsbestemt kontrakt i f.m. udsendelsen.
Såfremt du allerede er udpeget til deltagelse i en anden international operation, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, løn og ansættelsesvilkår er du meget velkommen til at kontakte kaptajn Søren Marinus Dieckmann på telefon 41 32 03 83.

Ansøgningsfristen er den 12. februar 2023. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i slutningen af februar 2023 ved FKO-O-J35G.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 12. februar 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Kastrup

    Would you like to be part of the continued success of [xxxxx] Aviation, play a vital role in our Security Department and in how we maintain a high level of security, and at the same time provide serv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Kastrup
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Dragør

    Vil du være med til at give vores gæster gode svømmeoplevelser?Dragør svømmehal søger lige nu livredder på fuldtid til blandt andet opsyn i dameafdelingen.Vi har brug for dig i rollen som liv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Dragør
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København K

    Opportunity You've seen us everywhere, from a road trip, passing over one of our trucks, to the biggest ports in the planet where we touch land to continue our journey All The Way to your front d..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0