Sagsbehandler ved Direkte Skydende Våbensektionen, 3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling, Danske Artilleriregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Er du seniorsergent eller erfaren oversergent, med interesse for hvordan håndskydevåben og ammunition fungerer sammen, så har vi den helt rette stilling til dig.

Om os

Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.

1. Artilleriafdeling yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveau. 1. Artilleriafdeling er i gang med, at implementere topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

2. Kapacitetsafdeling er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse (HBU) og den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt ansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Direkte Skydende Våbensektionen (DSV) er en af tre sektioner i 3. Sikkerheds- og ballistikafdeling. Den består af fem medarbejdere, men vi står og mangler en mere, der ønsker at blive sagsbehandler inden for ammunition til håndvåben.
DSV har en del teknisk udstyr, så hvis du samtidig har en interesse for at arbejde med specialudstyr og -computere, vil det kun være en fordel i det daglige arbejde.

DSV løser langt de fleste af de pålagte opgaver, ud fra gældende NATO-standarder, men skal til tider være klar til at tænke ud af boksen, for at kunne nå i mål med opgaven.

Om stillingen

Du skal være en type, der det meste af tiden kan lide at løse rutineopgaver med mange gentagelser, da korrekt afvikling af ammunitionstest, ud fra gældende standarder er af afgørende betydning for det arbejde, som DSV leverer. Da du ligeledes bliver en del af udvikling på området, skal du udvise opfindsomhed, gå-på-mod og initiativ, således at du, sammen med afdelingen og specielt i sektionen, kan være med til at forbedre soldaternes vilkår, når det gælder samspillet imellem våben og ammunition.

Du skal være indstillet på, at du ”ikke bare” skal trykke på en aftrækker, men derimod skal kunne og ville lære at anvende det tekniske udstyr, som DSV råder over. Udstyr som er af afgørende betydning for, at der ved test af ammunition opnås valide resultater. Med tiden vil du ud over betjening af dette udstyr, også få ansvaret for dele af vedligeholdelse, kalibrering og opdatering af udstyret.

Som sagsbehandler (SBH) vil du skulle virke som forsøgsleder på mindre forsøg og afprøvninger af primært ammunition, men også samspillet mellem ammunition og det pågældende våben. Du skal også selvstændigt kunne udarbejde de dokumenter der anvendes til initiering og rapportering på området, det støtter vi dig naturligvis med, ikke mindst i starten.

Stillingen kræver en stor grad af selvstændighed, når der skal løse opgaver, inden for de af sektionschefens givne rammer. Men stillingen kræver også, at man er i stand til at samarbejde med øvrigt personel i afdelingen og sektionen. En nysgerrighed omkring våben og ammunition, og indhentning af relevante oplysninger om dette, skal falde naturligt for dig, så vi lægger stor vægt på din interesse for området.

Da vi kommer til at investere en del ressourcer i din oplæring, ønsker vi også en gensidig og udviklende relation over længere tid.

Om dig

Du er seniorsergent eller oversergent, med minimum 6 års tilfredsstilende tjeneste som oversergent og vurderet egnet til udnævnelse til seniorsergent.
For at kunne udnævnes til seniorsergent, skal du have forud for udnævnelse:

Militær efteruddannelse:
Påbegyndt eller gennemført de Militære Akademi Uddannelser (MAU) modulet ”Ledelse af mennesker” og ”Grundlæggende taktik og føring i Hæren”.

Såfremt du endnu ikke har gennemført de to MAU fag, vil du kunne blive ansat med en udviklingskontrakt, hvor det aftales, at du gennemfører de to fag ved siden af havende tjeneste.
For udnævnelse fra oversergent til seniorsergent uden VUT I/ML, er det et krav, at du har gennemført begge fag, for oversergenter med VUT I/ML, er det tilstrækkeligt med ”Grundlæggende taktik og føring i Hæren”.

Føring:
• Skal kunne varetage ledelses- og planlægningsfunktionen for gennemførelse af den logistiske tjeneste ved egen enhed, herunder udøve den nødvendige kontrol.
• Skal kunne vurdere de taktiske principper for egen enhed i en operativ opgave, herunder kunne anvende principperne for føringsvirksomhed, samt formidle den valgte løsning.
• Skal kunne vurdere og justere undergivnes løsning af opgaven, samt skabe holdninger, korpsånd, moral og disciplin.
• Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og føringsfunktioner op til delingsstørrelse.

Ledelse:
• Skal kunne formidle løsningsmuligheder til sin nærmeste leder ud fra sit indgående kendskab til soldaten, håndværket og sin operative erfaring, herunder udvise hensyn, respekt og omsorg for underordnede, ligestillede såvel som foresatte på en tvangfri og respektfuld måde.
• Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til disciplin og fysisk træning som middel til opretholdelse af enhedens handlekraft i kritiske situationer og kamp, herunder med egen fremtoning kunne fremstå som det gode forbillede.
• Skal kunne indgå i kompetenceudvikling af egne og undergivnes udviklingsbehov under vejledning fra egen fører og samtaleleder.
• Skal kunne varetage ledelsesfunktioner med henblik på at fremme motivationen i enheden og bevare fokus på den militære opgaveløsning.

Uddannelse:
• Skal som faglærer og instruktør kunne vurdere og justere tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af uddannelsesforløb indenfor eget fagområde.
• Skal kunne identificere og udvikle enkeltpersoners og gruppers faglige uddannelses- og udviklingsbehov, herunder støtte enhedens befalingsmænds udvikling af instruktørkompetencer.

Du er respekteret for dine gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed, for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater. Du er udviklingsparat og initiativrig samt evner formulere dig forståeligt på såvel skrift som tale.

Du er bredt respekteret som en kompetent befalingsmand og besidder et højt fagligt niveau i dit arbejde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jesper Holm på telefon 2226 8523 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 14. maj 2023. Vi holder løbende samtaler og forventer at afholde de sidste ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen ønskes besat snarest.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige myndigheder og enheder.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er i færd med at implementere nye moderne artilleripjecer og har netop tage nye tunge morterer i brug, ligesom der er tilgang af nyt digitalt ildledelsessystem og køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt konstabelelevuddannelsen. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling varetager opgaver som Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra mindste til største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet Hærens kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en stab og en Tjenestegrensafdeling, der bl.a. bidrager til Forsvarets udviklings- og inspektionsvirksomhed.
Oksbøl Kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune. Disse tre garnisoner rummer fire myndigheder (Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne, Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole på Varde Kaserne og Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, [email protected], 3034 4625 [email protected], 3059 0595.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 14. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
12. maj 2024 9
11. maj 2024 9
10. maj 2024 9
9. maj 2024 9
8. maj 2024 9
7. maj 2024 9
6. maj 2024 9
5. maj 2024 10
4. maj 2024 10
3. maj 2024 10
2. maj 2024 10
1. maj 2024 10
30. april 2024 9
29. april 2024 7
28. april 2024 8
27. april 2024 8
26. april 2024 8
25. april 2024 8
24. april 2024 8
23. april 2024 8
22. april 2024 9
21. april 2024 9
20. april 2024 11
19. april 2024 11
18. april 2024 11
17. april 2024 11
16. april 2024 11
15. april 2024 12
14. april 2024 13
13. april 2024 13
12. april 2024 12