Batterichef for 5. Uddannelsesbatteri ved 2. Kapacitetsafdeling, Danske Artilleriregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Brænder du for at uddanne og forme soldater og videreudvikle og motivere befalingsmænd? Så får du her en unik mulighed for at gøre netop dette ved artilleriet i Batteri Dinesen.

Om os

Batteri Dinesen indgår i 2. Kapacitetsafdeling og består af Batteritrop, Kommandodeling, to HRU delinger, samt en deling med konstabelelever på grunduddannelse, fordelt på tre årlige indkaldelser.

Udover at uddanne konstabelelever, har batteriet også ansvaret for at videreudvikle batteriets unge officerer og sergenter. Dette kan kun lade sig gøre, når batteriets erfarne kadre fremstår som rollemodeller gennem deres fremtræden, professionalisme og gode mandskabsbehandling.

I batteriet søger vi et skabe et professionelt fællesskab, der er baseret på batteriets tre kerneværdier professionalisme, ærlighed og loyalitet. I det fællesskab er vores tilgang at læring og udvikling bedst forgår i et trygt og anerkendende miljø, hvor vi tør udfordre os selv og hinanden. Og hvor vi tør fejle og lærer af vores fejl.

Ånden og tonen i batteriet er kendetegnet ved, at vi behandler hinanden med ordentlighed og respekt, og hvor der er plads til åben dialog, samt en fri og uformel omgangstone.

Dertil, har batteriet den væsentlige opgave at hverve egnede soldater til 1. Artilleriafdeling og Hæren.

Om stillingen

Som batterichef er det din opgave at opstille rammerne for opgaveløsningen, og inden for disse føre, lede og udvikle batteriets personel. Men du er ikke alene om denne opgave. I samarbejde med resten af batteriledelsen, men særligt batteribefalingsmanden, har du en vigtig opgave i at understøtte udviklingen og holdningsprægningen af batteriets unge officerer og sergenter, så de gøres klar til den videre tjeneste ved Regimentet.

Som chef i Batteri Dinesen skal du være professionel og en rollemodel, fordi den opdragende effekt som batteriet skal udøve på nye førere og soldater, i høj grad er med til lære dem de gode vaner, der vil sætte standarden for deres videre karriere. Det er vigtigt, at du kan bruge din professionalisme og faglighed til at strukturere uddannelsen, der sikre den nødvendige progression og forståelse for soldatervirket for soldater og førere.

Sammen med batteriledelsen skal du sikre, at batteriet lever op til de beskrevne læringsmål, samt at de tildelte budgetter overholdes.

Du skal have en god helhedsforståelse, der skal bruges til at kunne prioritere i en travl hverdag, med en top motiveret kadre fuld af tanker og ideer til fortsat udvikling. Du skal bruge din helhedsforståelse til at kunne indplacere batteriets opgave i opbygningen af Regimentet, herunder vil du også have en bred berøringsflade med aftagende enhed, der primært vil være 1. Artilleriafdeling, hvor deres behov også skal tænkes ind i uddannelsen, således hensyn til uddannelse og hvervning bliver balanceret på behørig vis.

Som chef for Batteri Dinesen er man en naturlig del af chefgruppen i 2. Kapacitetsafdeling.

Om dig

Du er kaptajn eller major M322 i Hæren. Du har gennemført VUT-I/L eller Føringskursus med BDE modul. Du har erfaring som delingsfører og/eller næstkommanderende fra en af Hærens enheder. Du bør have erfaring fra INTOPS, have god forståelse for infanterivirket fra enkeltkæmper til underafdelingsniveau, samt besidde helhedsforståelse.
Erfaring inden for ildstøtteområdet er ønskeligt, men er ikke afgørende.

Du har en professionel indstilling til arbejdet med lyst til at udvikle dig. Du arbejder systematisk og er i stand til at have mange bolde i luften samtidigt. Din kommunikation er entydig og let forståelig. Du er loyal, ærlig, servicemindet og omstillingsparat. Desuden forventer vi, at du er god til at samarbejde. Du skal have en stærk ledelsesprofil, hvor du skal være i stand til at balancere forandringsledelse med en anerkendende tilgang.

Du bevæger dig let mellem de forskellige personelgrupper, du er empatisk og er i stand til at møde dit personel i øjenhøjde, og du er altid klar til at lytte aktivt til dit personel

Du har om muligt gennemført Våbenkursus I og/eller II for artilleriet og besidder dermed et generelt kendskab til ildstøttevåbnet

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du forsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være Oksbøl kaserne.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for 2. Kapacitetsafdeling, oberstløjtnant Lars K. Lauge Kristensen på telefon +45 2118 0340 eller via e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 24. september 2023. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Stillingen er til besættelse 1. november 2023 eller snarest muligt derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.

Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er på vej til at modtage moderne artilleripjecer og har moderne morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative og forvaltningsfunktioner.

Om Oksbøl Garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, [email protected], 3034 4625.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 24. september 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Vejle

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Vejle
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Esbjerg

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Kolding

    About the job[xxxxx] is looking for a Security Officer with focus on Operational Technology (OT) to join the Corporate Security & Resilience function. The location of this position is flexib..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Kolding
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Fredericia

    Næstkommanderende til kodeproduktionen ved National Distribution Authority, Denmark Kunne du tæn..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Fredericia
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
17. maj 2024 12
16. maj 2024 12
15. maj 2024 12
14. maj 2024 9
13. maj 2024 9
12. maj 2024 9
11. maj 2024 9
10. maj 2024 9
9. maj 2024 9
8. maj 2024 9
7. maj 2024 9
6. maj 2024 9
5. maj 2024 10
4. maj 2024 10
3. maj 2024 10
2. maj 2024 10
1. maj 2024 10
30. april 2024 9
29. april 2024 7
28. april 2024 8
27. april 2024 8
26. april 2024 8
25. april 2024 8
24. april 2024 8
23. april 2024 8
22. april 2024 9
21. april 2024 9
20. april 2024 11
19. april 2024 11
18. april 2024 11
17. april 2024 11