Børnehuset Mariekjær søger pædagog til Brumbasserne, vores specialgruppe.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Pædagog 37 timer til specialgruppen "Brumbasserne" i afd. Brændkjærgård – en del af Børnehuset Mariekjær, med ansættelse 1. november 2023, eller snarest muligt.
Børnehuset Mariekjær søger hos "Brumbasserne" en pædagog, der med faglighed, nærvær og engagement kan skabe tryghed i vores børn med diagnoser inden for autismespektret.

Børnehuset Mariekjær

Børnehuset Mariekjær består af tre matrikler, Gæstehuset Mariekjær, afd. Brændkjærgård med børnehave og vuggestue, ligger på Frederik 7.s vej, og afd. Mariesminde på Mariesmindevej. Vores børn kommer med en fantastisk mangfoldighed: familier af anden etnicitet end dansk, dansk etniske familier, og familier, hvor tidlig indsats – guidning – og det at møde barn og forældre anerkendende, er af væsentlig betydning. Vi er privilegerede med gode fysiske rammer, der indbyder til leg og kreativitet både indendørs og udendørs.

Som pædagog hos "Brumbasserne", der er Kolding Kommunes specialtilbud for fem børn med diagnose inden for autismespektret, skaber du sammen med en kollega en hverdag, hvor børnene udfordres i trygge rammer med ro, struktur og forudsigelighed.

"Brumbasserne" er en del af Børnehuset Mariekjær. Her får du et godt kollegaskab, hvor vi værdsætter fleksibilitet og forståelsen for gensidigt at støtte op om hele Mariekjær. Vi er en stor kollegagruppe med knap 30 kolleger, der både i planlagte perioder såvel som ved akutte behov formår at hjælpe hinanden på tværs.

I Mariekjær er vi organiserede med en fælles leder, en souschef og en afdelingsleder. Vi har tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentant og lokalt MED-udvalg. Vi har også pædagogstuderende fra UC SYD og EGU-elever. Vi værdsætter alle vores kolleger, som kommer med hvert deres engagement, passion og lyst til at skabe en god dag for hinanden og vores børn.

Pædagog hos "Brumbasserne"

Brumbassestuen er et specialtilbud normeret til fem børn med diagnoser inden for autismespektret. Hos os er barnet altid i centrum, og vores børn er først og fremmest børn og ikke deres diagnose. Som voksne skaber vi en genkendelig struktur for børnene, og når det er muligt, bruger vi det at komme ud i naturen, hvor vi laver bål, fanger krabber, tager på skovtur og undrer os sammen, når vi laver overraskende eksperimenter.

Du er som uddannet pædagog fagligt og skriftligt velfunderet. Du ser en ære i at være i faglig udvikling, og du er tydelig i din fagprofessionalitet, og derfor gør du også en positiv forskel – inkluderer – ser børnene og danner fællesskaber med dem. Vores pædagogiske udgangspunkt er TEACCH, som er en måde, hvor man søger at støtte barnet i at være i den omgivelse, de nu er i. Vi har valgt at arbejde ud fra TEACCH, fordi det udmærker sig ved, at det kan bruges hvor som helst, der er behov for at skabe forudsigelighed.

Vores stuer er indrettet efter KIDS, hvor der arbejdes med legezoner. Vi skaber zoneinddeling både visuelt med Picto Selector eller konkreter og med fysiske afgrænsninger. Vi oplever, det er vigtigt for børnene, at det er tydeligt markeret, hvad det enkelte sted kan tilbyde. Vi har f.eks. et LEGO-hjørne, et kreativt område, et værksted, et læsehjørne, et boldbad og et tumlerum.

Som pædagog hos "Brumbasserne" er det vigtigt, at du er tydelig, rummelig, har humor, overblik og forstår at gribe børnenes initiativer med respekt for både det enkelte barn og hele børnegruppen. Som voksen har du en faglighed i, at børnene altid gør det bedste, de kan i en situation. Deres intention er ALDRIG at skabe en konflikt, men et råb om hjælp til at tackle en svær og uoverskuelig situation.

Du kommer med en imødekommende og anerkendende tilgang til både børn og deres forældre. Vi arbejder fokuseret med at skabe god udvikling i "hele familien". Som pædagog hos "Brumbasserne" har vi en særlig opgave i at være der for vores børns forældre, og derfor skal vi også turde tage den svære samtale i god dialog med forældrene, hvoraf nogle oplever en stor sorg, frustration eller usikkerhed over deres barns diagnose.

Vores værdier Anerkendelse – Kreativitet – Fællesskab – Udfordring. Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 t./uge. Som pædagog hos os, skal du kunne arbejde inden for hele børnehusets åbningstid som er kl. 6.30 – 16.50 - fredag til kl. 16.00. Aften- og weekendarrangementer forekommer i løbet af året. Løn og ansættelsesvilkår i øvrigt i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer. Nærmere oplysninger

Børnehaven Mariekjær (aula.dk) Hvis du har uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte Daginstitutionsleder Helle M. Sørensen på mail [email protected] Ansøgning

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelsesbevis, fyldestgørende CV og relevante bilag, der giver et helhedsbillede af dig. Ansøgningsfrist d. 24. september 2023 kl. 12.00

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2339003)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Kolding
  • Søndag den 24. september 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
17. maj 2024 8
16. maj 2024 7
15. maj 2024 7
14. maj 2024 8
13. maj 2024 9
12. maj 2024 9
11. maj 2024 9
10. maj 2024 9
9. maj 2024 9
8. maj 2024 9
7. maj 2024 8
6. maj 2024 10
5. maj 2024 11
4. maj 2024 11
3. maj 2024 11
2. maj 2024 10
1. maj 2024 11
30. april 2024 10
29. april 2024 10
28. april 2024 10
27. april 2024 10
26. april 2024 10
25. april 2024 10
24. april 2024 11
23. april 2024 10
22. april 2024 9
21. april 2024 9
20. april 2024 9
19. april 2024 9
18. april 2024 9
17. april 2024 9