Sagsbehandler til 3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling, Danske Artilleriregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Er du seniorsergent eller erfaren oversergent, med interesse for hvordan direkte skydende våben og ammunition fungerer sammen, så har vi den helt rette stilling til dig.

Om os

Sektionen Direkte Skydende Våben (DSV) er en af tre sektioner i 3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling som er underlagt Danske Artilleriregiment.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer. Afdelingen består af cirka 20 medarbejdere, der alle hver især er dybt specialiserede inden for deres felt.

DSV består af 6 medarbejdere, og vi har nu behov for tilførsel af nye kræfter til håndtering af det spændende område med ammunition til kampvogne og infanterikampkøretøjer (IKK). Et område i en rivende udvikling!

Om stillingen

Vi kan tilbyde en meget alsidig tjeneste med meget vekslende opgaver. Du skal kunne forestå og lede test og forsøg inden for områderne ballistik og sikkerhed, herunder udarbejde testrapporter. Du skal tillige kunne deltage i kapacitetsudviklingen på ammunition til våbensystemerne kampvogn og infanterikampkøretøj i snævret samarbejde med flere andre af forsvarets myndigheder og potentielle leverandører.

Stillingen indeholder desuden sagsbehandling i relation til DSV øvrige sagsområder, samt specifikt f.eks. Euro-Spike missilet, 30 mm våben og ammunition til SKYRANGER, 12,7 mm ammunition m.m.
De politiske ambitioner om opstilling af en tung brigade, vil givetvis medføre behov for yderligere anskaffelser af yderligere kapaciteter (våbensystemer) relateret til KVG og IKK med tilhørende ny ammunitionsportefølje.

Du skal kunne tage del i afdelingens inspektionsvirksomhed og kontaktbesøg inden for ressortområdet, herunder deltage i undersøgelser af særlige hændelser inden for dine sagsområder. Efterhånden som du oparbejder ballistisk og våbenteknisk indsigt vil kompleksiteten af opgaver øges.

Afdelingen er i den gunstige situation, at vores tidligere sagsbehandler med ovennævnte sagsområder stadig forretter tjeneste i afdelingen, hvorfor der vil blive rig mulighed for overdragelse, oplæring og introduktion af sagsområder, interessenter etc.
Afdelingen er interesseret i en længerevarende relation, og vi er villige til og indstillede på at foretage investeringer i sagsbehandlerens personlige og tekniske udvikling i forhold til nuværende, men også kommende opgaver og interesseområder.

Om dig

Du er seniorsergent, eller oversergent med minimum 6 års tilfredsstilende tjeneste som oversergent og vurderet egnet til udnævnelse til seniorsergent, samt med viden om kampvogn LEOPARD og/eller IKK CV9035, enten som operativ bruger (fører) eller på sagsbehandler niveau
For at kunne udnævnes til seniorsergent, skal du have forud for udnævnelse:

Militær efteruddannelse:
Påbegyndt eller gennemført de Militære Akademi Uddannelser (MAU) modulet ”Ledelse af mennesker” og ”Grundlæggende taktik og føring i Hæren”.

Såfremt du endnu ikke har gennemført de to MAU fag, vil du kunne blive ansat med en udviklingskontrakt, hvor det aftales, at du gennemfører de to fag ved siden af havende tjeneste.
For udnævnelse fra oversergent til seniorsergent uden VUT I/ML, er det et krav, at du har gennemført begge fag, for oversergenter med VUT I/ML, er det tilstrækkeligt med ”Grundlæggende taktik og føring i Hæren”.

Du er en rutineret seniorsergent, med viden om kampvogn LEOPARD og/eller IKK CV9035, enten som operativ bruger (fører) eller på sagsbehandler niveau.
Du er respekteret for dine gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed, for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater. Du er udviklingsparat og initiativrig samt evner formulere dig forståeligt på såvel skrift som tale.

Du er bredt respekteret som en kompetent befalingsmand og besidder et højt fagligt niveau i dit arbejde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn Brian O. Krøjgaard telefon[xxxxx]eller via e-mail: [xxxxx]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [xxxxx]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 28. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på [xxxxx]. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige myndigheder og enheder.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er i færd med at implementere nye moderne artilleripjecer og har netop tage nye tunge morterer i brug, ligesom der er tilgang af nyt digitalt ildledelsessystem og køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt konstabelelevuddannelsen. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling varetager opgaver som Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra mindste til største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet Hærens kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en stab og en Tjenestegrensafdeling, der bl.a. bidrager til Forsvarets udviklings- og inspektionsvirksomhed.
[xxxxx] er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune. Disse tre garnisoner rummer fire myndigheder (Danske Artilleriregiment på [xxxxx], Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole på Varde Kaserne og Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på [xxxxx] [xxxxx] I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [xxxxx] [xxxxx]og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, [xxxxx] [xxxxx]Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 10.04.2024
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 28. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
28. april 2024 8
27. april 2024 8
26. april 2024 8
25. april 2024 8
24. april 2024 8
23. april 2024 8
22. april 2024 9
21. april 2024 9
20. april 2024 11
19. april 2024 11
18. april 2024 11
17. april 2024 11
16. april 2024 11
15. april 2024 12
14. april 2024 13
13. april 2024 13
12. april 2024 12
11. april 2024 11
10. april 2024 11
9. april 2024 10
8. april 2024 11
7. april 2024 15
6. april 2024 15
5. april 2024 15
4. april 2024 15
3. april 2024 15
2. april 2024 17
1. april 2024 17
31. marts 2024 19
30. marts 2024 19
29. marts 2024 19