Rekrutteringsbefalingsmand til Forsvarets Dag i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Har du lyst til at være med til at rekruttere værnepligtige og kommende kollegaer til Forsvaret og Beredskabsstyrelsen? Så er det måske dig vi søger.

Om os

Ved rekrutteringscenteret i Herning, træder du ind i vores lille men dedikerede team bestående af 8 medarbejdere. Vores arbejdsmiljø i teamet er både socialt og fagligt stærkt, og vi sætter pris på den gensidige sparring, der finder sted på tværs af vores projekter og opgaver.

Teamet består af både militære og civile baggrunde, og sammen udgør vi hjertet af vores værnfælles miljø på Rekrutteringscenter Herning. Selvom vores fysiske tilstedeværelse er centreret i Herning, er vores arbejde vidtrækkende og har en betydelig indflydelse på Forsvaret som helhed.

Vi bærer ansvaret for at sessionsbehandle cirka 6.500 unge mennesker om året på Forsvarets Dag. Vores opgave involverer ikke blot sessionsbehandling, men også nøje fysisk testning af særlig motiverede unge med henblik på værnepligt samt gennemførsel af rekrutteringsarrangementer.

Vi er med andre ord forbindelsesleddet mellem Forsvaret og de kommende generationer af værnepligtige, og vi tager vores opgave alvorligt.

Vi er en stærk enhed, drevet af en fælles vision om at beskytte vores land og sikre en tryg fremtid for os alle. Vi ser ikke kun på øjeblikket, men også på potentialet for en lys fremtid inden for Forsvaret.

Om stillingen

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode kolleger i et miljø med en uformel omgangstone. Vi er detaljeorienterede for at sikre den lovmæssige afvikling af sessionen, men har også fokus på, at de unge får en god oplevelse Vi tilbyder et varieret arbejdstempo, hvor arbejdsopgaverne veksler i omfang og størrelse.

Dine arbejdsopgaver:

- Gennemførelse af Forsvarets Dag i samarbejde med de øvrige medarbejdere ved centeret.
- Fungere som assisterende sessionsleder, prøveleder og forundersøgelsen i forbindelse med sessionsbehandlingen.
- Gennemførelse af hvervelektioner for værnepligtige ved tjenestestederne i Skive, Karup, Herning og Holstebro.
- Koordinering og deltagelse i informationsarrangementer på skoler, uddannelsesinstitutioner, messer og inspirationsdage.
- Orientere om værnepligt og uddannelser i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
- Gennemføre personlig vejledning til de sessionssøgende om valg af værnepligtstjeneste og uddannelser i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
- Deltage i fysisk afprøvning af særligt motiveret egnede værnepligtige.

Om dig

Du har erfaring som mellemleder i Forsvaret.
Du har virket som befalingsmand ved nationale og udsendte enheder og har lyst til at være forbillede og Forsvarets ansigt udadtil.

Du har en professionel og ansvarsbevist tilgang til opgaverne, er analytisk, initiativrig og formår selvstændigt at igangsætte opgave- og problemløsninger.

Du kan samarbejde med alle personalegrupper, og er i stand til at inddrage andres erfaringer og synsvinkler i skabelsen af fælles løsninger.

Du bevarer overblikket uden at overse detaljer, som er afgørende for helheden.
Du trives med at møde unge mennesker hver dag og er en god rollemodel.
Du forstår vigtigheden af, at kommunikere på flere niveauer og formulerer dig godt på skrift og tale.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Herning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sektionschef Torben Grønlund Hansen på telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [xxxxx]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 28. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse fra 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE

Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet, herunder HR-driften i Forsvaret. Forsvarsministeriets Personalestyrelse er som arbejdsplads kendetegnet af høj faglighed, fokus på videndeling og gode menneskelige relationer samt et godt og velfungerende arbejdsmiljø. Hovedsædet er placeret i Ballerup, men FPS har decentrale partnerelementer rundt omkring i hele landet. Forsvarsministeriets Personalestyrelses organisation består også af Forsvarets Center for Arbejdsmiljø og Veterancentret. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på [xxxxx]

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 12.04.2024
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Herning
  • Søndag den 28. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 2
27. april 2024 2
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 1