Sektionschef med ansvar for logistisk understøttelse af operationer og operativ uddannelse i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skive

Vil du have ledelsesansvar? Vil du kompetenceudvikles i krydsfeltet mellem løsningen af skarpe operativ opgaver og interaktionen med flere af de centrale funktionelle styrelser? Vil du løse opgaver i rammen af særligt National Forsvarsplan?

Så er stillingen som chef for operationsstøttesektionen i et niveau III landmilitært hovedkvarter, Landsdelsregion Vest, måske noget for dig.

Om os

Landsdelsregion Vest er et regionalt hovedkvarter med landmilitært ansvar for det jysk-fynske område. Regionsstaben består af ca. 35 fastansatte civile og militære medarbejdere, som i dagligdagen er bindeleddet mellem hhv. Hjemmeværnskommandoen, Hærkommandoen, styrelserne og Hjemmeværnsdistrikterne.

Overordnet set har staben i relation til nationale operationer og opgaver fokus på planlægning og støtte til Hæren samt samfundets øvrige beredskabsmyndigheder. I de kommende ca. to år har vi med udgangspunkt i Hjemmeværnets mange frivillige også ansvaret for opstilling, uddannelse og udsendelse af Hærens bidrag til KFOR. Både når vi løser nationale opgaver og uddanner til internationale missioner som KFOR, tilstræber vi altid at levere fagligt forankrede og velfunderede opgaveløsninger.
Staben er et sted, hvor vi vægter samarbejde, trivsel, tilknytning, samt faglig og personlig udvikling af den enkelte medarbejder. Staben har fokus på kontinuerlig positiv udvikling af egen organisation til løsning af fremtidens opgaver.
Vi spiller hinanden gode og bidrager alle til et godt arbejdsmiljø ved bl.a. hjælpe hinanden i den udstrækning det overhovedet er muligt. Det er vigtigt for os, at vi går glade på arbejde – og glade hjem igen. Der er en høj grad af frihed i forhold til tilrettelæggelse af egen hverdag.

Om stillingen

Du vil som sektionschef indgå i stabens chefkreds, hvor du sammen med stabschefen og to sektionschefer vil have ledelsesansvar for tværgående koordination, planlægning og implementering/eksekvering af regionens opgaver. Du vil have en stor berøringsflade med ministerområdets andre myndigheder, herunder særligt Hjemmeværnskommandoen, Hærkommandoen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Etablissementsstyrelse samt Forsvarsministeriets Regnskabstjeneste.

Som Chef for Operationsstøttesektionen har du ansvaret for hhv. Logistik (G4-element), Økonomi og budget (G8-element), Etablissementsdrift, Militær sikkerhed og Arbejdsmiljø, samt en Sikkerhedsrådgiver.

Du vil referere direkte til stabschefen og opgavespecifikt være regionschefens nærmeste rådgiver.

I dagligdagen vil du have direkte ledelsesansvar for egne medarbejder, herunder koordinere opgaveløsningen ift. ressourcerne.

Dit faste tjenested vil være i Skive.

Om dig

Du er major (M331) eller en erfaren kaptajn med de rette kompetencer, der læser MMS, der kan besætte stillingen på en uddannelsesaftale.

Du er en selvstændig, konstruktiv og engageret person. Du er i stand til løbende at se nye løsningsmuligheder på kendte udfordringer, du er handlekraftig og ansvarsbevidst. Stabstjenesteerfaring fra en niveau III myndighed eller højere er en fordel.
Kendskab til totalforsvaret samt særligt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Hjemmeværnskommandoens organisation er ligeledes en fordel.

Du er helhedsorienteret og i stand til at kunne håndtere komplekse sager. Vi forventer, at du arbejder struktureret og bevarer overblikket selv i en hektisk hverdag. Opgaverne i sektionen er mangeartede og ind i mellem med korte terminer, hvorfor det forventes, at du er fleksibel, omstillingsparat og i stand til hurtigt at skifte fokus.
Du søger så ofte som muligt at fremkomme med løsninger og se muligheder for udvikling inden for sektionens sagsområder i særdeleshed og regionens områder i almindelighed.

Du skal gennem dit engagement og din vedholdenhed medvirke til at gøre idé til virkelighed, og sammen med dine elementer føre opgaverne ud i livet. Du er velformuleret, både mundtligt og skriftligt. Du kan kommunikere både formelt og uformelt, ligesom du udviser rettidighed og besidder høj faglighed.

Ansættelsesvilkår

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført VUT-ll/L eller MMS. Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS.
I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschefen for Landsdelsregion Vest, oberstløjtnant Carsten Michael Freund Møller på telefon 4132 0411 eller e-mail til [email protected].
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Nordbeck Carlsson, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19937 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfristen er løbende dog senest d. 18. oktober 2023.
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Derfor tager vi egnede kandidater til samtale løbende efterhånden som ansøgninger modtages. Vi kan derfor anbefale, at du sender din ansøgning så hurtigt som muligt. Stillingsopslaget er tilgængelig indtil egnet kandidat har fået stillingen.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”søg stillingen”. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Skive.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Skive
  • Onsdag den 18. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Skive

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Skive over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
16. maj 2024 19
15. maj 2024 19
14. maj 2024 18
13. maj 2024 21
12. maj 2024 24
11. maj 2024 24
10. maj 2024 24
9. maj 2024 24
8. maj 2024 24
7. maj 2024 25
6. maj 2024 27
5. maj 2024 27
4. maj 2024 27
3. maj 2024 26
2. maj 2024 24
1. maj 2024 21
30. april 2024 15
29. april 2024 15
28. april 2024 16
27. april 2024 16
26. april 2024 16
25. april 2024 16
24. april 2024 9
23. april 2024 9
22. april 2024 7
21. april 2024 11
20. april 2024 11
19. april 2024 10
18. april 2024 19
17. april 2024 19
16. april 2024 19