Instruktør (oversergent) til uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Thisted

Du er uddannet sergent i Beredskabsstyrelsen med nogle års erfaring. Du har et ønske om at udvikle dig yderligere, i rollen som instruktør og vagthavende ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland.

Om os

Stillingen er placeret ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland (BRSNJ) i Thisted. Vi kan tilbyde Limfjorden, Cold Hawaii og Thy national park, som nærmeste naboer.
Uddannelsesafdelingen er organisatorisk inddelt således, at en deling gennemfører al undervisning i et Redningsspecialistforløb. Vi har et fantastisk sammenhold, både i- og uden for tjenesten.
Vi løser mange forskelligartede opgaver, der alle tjener det formål at kunne opretholde vores beredskabsevne. Vores arbejdsdage er således altid med forbehold, da det operative beredskab kommer i første række. Vi bestræber os på at komme gennem arbejdsdagen med et smil – både når solen skinner og når bølgerne slår ind over molen.

Om stillingen

Stillingen er organisatorisk placeret i Uddannelsesafdelingen. Din nærmeste leder vil være delingsføreren, for den deling du bliver tilknyttet.
Som oversergent i Uddannelsesafdelingen forventes du som rollemodel og være toneangivende i den praktiske gennemførelse af Redningsspecialistuddannelsen.
Du skal, som del af en beredskabsorganisation, være klar på at justere dagens undervisning, når dine instruktørkollegaer og værnepligtige pludseligt mangler pga. operative opgaver.
Foruden undervisning af centerets værnepligtige, vil det være muligt, at spille en central rolle i planlægning, gennemførelse og evaluering af centerets, interne og eksterne øvelser.
I stillingen skal der forventes deltagelse i undervisning, øvelser og naturligvis beredskab uden for den normale arbejdsdag. Dette gælder også weekender og helligdage.

Om dig

Foruden gennemført sergentuddannelse ved Beredskabsstyrelsen ser vi gerne at du:
• Ser dig selv i omskiftelig hverdag, hvor to dage sjældent er identiske.
• Møder hverdagens udfordringer med en positiv indstilling og et smittende humør.
• Mod på at være en del af noget større. Dit bidrag som instruktør har en direkte sammenhæng til vores beredskab.
• Brænder for at formidle og undervise.
• Har kørekort til KAT B og gerne KAT C

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit tjenestested vil være i Thisted.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte fg. Uddannelseschef Claus Jakobsen (tlf. 40903807), eller Uddannelsesleder Morten Søndergaard Madsen (tlf. 50877592)

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Sørensen, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72819160 eller mail [email protected].

Ansøgningsfristen er 25. juli 2022. Vi afvikler samtaler løbende.

Ansættelse sker hurtigst muligt efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.

Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Center for uddannelse i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Thisted.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Thisted
  • Mandag den 25. juli 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Thisted

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Thisted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. maj 2024 1
23. maj 2024 1
22. maj 2024 1
21. maj 2024 1
20. maj 2024 1
19. maj 2024 1
18. maj 2024 1
17. maj 2024 1
16. maj 2024 1
15. maj 2024 1
14. maj 2024 1