Kaptajn eller kaptajnløjtnant (værnfælles) søges til stillingen som uddannelsesofficer til Uddannelsescenter Fyn, Syd...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Brænder du for at levere god undervisning, i samarbejde med engagerede frivillige i et aktivt miljø, så er det dig, vi søger! Kan du arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og villig til at iføre dig den gule førertrøje, indenfor bl.a. Informationskurser og Hjemmeværnets Grunduddannelse, så er det nu, du skal søge! Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland søger lige nu en dygtig kaptajn/kaptajnløjtnant til stillingen som uddannelsesofficer.

Om os

Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland er et af Hjemmeværnsskolens uddannelsescentre, vi er placeret i grænselandet i historiske rammer, ca. 12 km. syd for Aabenraa i Sø-gårdlejren.

Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland, består af seks fastansatte medarbejdere: en chef, en næstkommanderende, en uddannelsesofficer, en uddannelsesbefalingsmand, en uddannelses- og forsyningsbefalingsmand samt en stabs- og forsyningshjælper.

Omgangstonen er uformel og afslappet. Kulturen bygger på tillid, fleksibilitet og samarbejde, hvor teamwork, kollegial støtte samt sparring er en naturlig del af hverdagen.

Uddannelsescentret gennemfører en bred vifte af uddannelser for hjemmeværnets frivillige, på grundlæggende enkeltmands-, funktions-, fører- og specialistniveau. Kurserne gennemføres over hele landet, men med tyngde i Søgårdlejren, på Flyvestation Skrydstrup og Hjemmeværnsskolen i Nymindegab.

Om stillingen

Du vil som uddannelsesofficer indledningsvis blive kursusansvarlig for Informationskurserne samt Hjemmeværnets Grunduddannelse, hvor du skal planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere kurser samt sagsbehandle læringsforløb.

Du vil derudover indgå i diverse arbejdsgrupper alt efter behov for udvikling og beskrivelse af uddannelserne samt sikre sammenhængen til Hjemmeværnets øvrige uddannelser.

Du skal være rede til at være lærer på nogle af de kurser, der afholdes på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab eller ved andre af skolens uddannelsescentre.

Ud over at være kursusansvarlig, vil du ligeledes være medansvarlig for udvikling af de frivillige instruktører og fører, vi anvender på Hjemmeværnsskolen.

Om dig

Du er kaptajn eller kaptajnløjtnant og har gennemført Føringskursus, VUK eller VUK-I/L. Er du erfaren premierløjtnant og uden gennemført Føringskursus, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Det vil være en stor fordel, såfremt du allerede har erfaring med undervisning og evt. ledelse af frivillige. Vi ser gerne, at du er opdateret på infanteritaktik på GRP- og DEL niveau, og ligeledes vil det være en fordel – men ikke et krav – at du har kendskab til/eller erfaring fra Hjemmeværnet.

Du udstråler entusiasme og har en fleksibel tilgang til hverdagens udfordringer. Som officer og underviser fremstår du som rollemodel, og du brænder for at arbejde med uddannelse, og finder det naturligt at følge udviklingen inden for didaktik og pædagogik.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen un-der hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du skal påregne perioder med en del aften- og weekendarbejde, ligesom arbejde i traditionelle ferieperioder kan forekomme fra tid til anden. Du kan forvente op til 50-60 rejse-/kursusdage om året, hvilket medfører, at der i kursusfrie perioder er rig mulighed for planlægning af egen tjeneste herunder afvikling af merarbejde. En typisk kursusperiode er enten en weekend eller et kursusforløb på 5-10 dage. Derudover vil der i perioder være mulighed for hjemmearbejdsdage.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af personligt kvalifikationstillæg.

Fast tjenestested: Søgaardlejren.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Bo Rolff Gregersen, [email protected], telefon 4015 3326.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 22. august 2022. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen den 1. oktober 2022 (gerne tidligere).

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

OM HJEMMEVÆRNSSKOLEN
Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der giver de frivillige hjemmeværnssoldater faglige samt le-delses- og føringsmæssige kompetencer, der muliggør effektiv og koncentreret indsættelse til hjælp for Forsvaret og det øvrige samfund. Derudover gennemfører vi i stor udstrækning uddannelse af personel fra Forsvarets øvrige myndigheder samt fra Politiet, så vi i alt uddanner cirka 5.000 kursister om året.
Hjemmeværnsskolen består af 71 ansatte, hvoraf ca. halvdelen gør tjeneste i Nymindegablejren. De øvri-ge medarbejdere ved Hjemmeværnsskolen er ansat ved Marinehjemmeværnssektionen eller et af de tre uddannelsescentre, der geografisk er placeret rundt i landet.
Hjemmeværnsskolen er en moderne arbejdsplads, der anvender den nyeste viden inden for uddannelse og læring. Vi har senest i oktober 2018 vundet Forsvarets Uddannelsespris for vores taktiske læringsvi-deoer, der er udviklet i samarbejde med Hærens Sergentskole – et samarbejde der fortsætter med læ-ringsvideoer inden for andre områder.
Vi har også et tæt samarbejde med Forsvarets andre uddannelsesinstitutioner, herunder Hærens Offi-cersskole og Operational Support Wing, ligesom vi har et stort internationalt engagement med blandt andet U.S. National Guard i USA, de baltiske lande samt Georgien og senest Kenya.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vordingborg
  • Mandag den 22. august 2022

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Hele Danmark

    [xxxxx] søger for kunde, en skarp brandrådgiver til en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder Vil du være en del af Danmarks mest faglige brandtekniske netværk? Er du interesse..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Hele Danmark

    Med et kompetent, veluddannet og erfarent team, skaber INGENIØR´NE´s tværfaglige rådgivning tryghed og sikkerhed, der bidrager til en smidig proces gennem alle byggeriets faser til kundens og proje..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Vordingborg

    Artelia er forrest i feltet inden for brandrådgivning, hvor området varetages af over 60 brandrådgivere på landsplan. Vi er på udkig efter nye kolleger, der vil være med til at præge udvikli..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Vordingborg
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Næstved

    OBS: HURTIG TILTRÆDELSE ØNSKES [xxxxx] A/S[xxxxx]
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Næstved
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
2. juni 2024 2
1. juni 2024 4
31. maj 2024 4
30. maj 2024 4
29. maj 2024 4
28. maj 2024 4
27. maj 2024 5
26. maj 2024 5
25. maj 2024 5
24. maj 2024 5
23. maj 2024 5
22. maj 2024 5
21. maj 2024 5
20. maj 2024 5
19. maj 2024 5
18. maj 2024 5
17. maj 2024 5
16. maj 2024 4
15. maj 2024 3
14. maj 2024 3
13. maj 2024 3
12. maj 2024 3
11. maj 2024 3
10. maj 2024 3
9. maj 2024 4
8. maj 2024 4
7. maj 2024 4
6. maj 2024 4
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 2