Uddannelsesansvarlig overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Vores nuværende uddannelsesansvarlige overlæge er blevet professor og vi søger derfor en ny kollega til denne opgave. En stilling som uddannelsesansvarlig overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, er således ledig til besættelse pr. 1. september 2022 eller hurtigst derefter.

Om afdelingen
Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, varetager klinisk genetisk diagnostik og rådgivning af patienter henvist fra kliniske afdelinger og almen praksis, i alt mere end 2200 årlige ambulante patientforløb og antallet er stigende.
Du bliver en del af et velfungerende team bestående af 3 overlæger (inkl. 2 professorer), 5 afdelingslæger, 4-6 uddannelseslæger, to ph.d.-studerende og forskellige andre forskningsstuderende. Desuden 4 genetiske vejledere, 4-5 sekretærer og 5 studentermedhjælpere.
Vi varetager højtspecialiserede funktioner og regionsfunktioner i henhold til specialeplanen for Klinisk Genetik.

Om samarbejdet
Vi har et tæt samarbejde med Afdeling for Molekylær Diagnostik (AfMD) omkring genetiske analyser og PGT. Vi arbejder mod at alle speciallæger har lægelige opgaver i tilknytning til laboratoriet. Vi koordinerer/deltager i en række multidisciplinære samarbejder, og opbygning og styrkelse af de kliniske samarbejder fylder en del i disse år.
Vi vægter at det kliniske arbejde, uddannelse og forskning har et højt fagligt niveau, samtidig med at vi har et godt arbejdsmiljø.

Om forskning, undervisning og uddannelse
Vores forskningsaktivitet ligger hovedsageligt indenfor sansegenetik (ved Sansegenetisk Forskningscenter), onkogenetik, dysmorfologi, syndromdiagnostik, mitokondriesygdomme, endokrin genetik, fertilitet og tidlig udvikling.
Som ansat på universitetshospitalet forventer vi, at du er forskningsaktiv eller har en plan for, hvordan du bliver det.
Alle afdelingens medarbejdere bidrager til uddannelse og vejledning af uddannelseslæger, medicinstuderende m.fl.

Om stillingen
Uddannelsesområdet er et højt prioriteret område og som ny på posten overtager du en betroet stafet, som vi i fællesskab værner om og forventer, at du ”løber” godt og sikkert med. Vi ser den gode uddannelse som fundamentet i rekruttering og fastholdelse af de bedste uddannelses- og speciallæger.
Som uddannelsesansvarlig overlæge får du ansvar for at forvalte og sikre det gode læringsmiljø og medvirke til at uddannelse og arbejdstilrettelæggelse sammentænkes.

Du skal have lyst til ledelse og meget gerne erfaring indenfor uddannelsesledelse eller lyst til udvikle dig indenfor det, da den uddannelsesansvarlige overlæge har et væsentligt ledelsesansvar overfor både uddannelseslæger og vejledere. Du skal sikre, at vejlederne har de fornødne kvalifikationer og at de superviseres i deres arbejde, planlægger og gennemfører vejledersamtalerne mv. Ligeledes skal du sikre en plan for, hvilke kliniske vejledere, der har kompetence til at godkende enkeltkompetencer i de yngre lægers logbog.
Du får det overordnede ansvar for at afdelingen tilbyder den rette kompetenceudvikling og -vurdering af uddannelseslægerne. Herudover håber vi også at du vil have lyst til at udnytte at speciallægeuddannelse er et af de steder hvor man kan ”videreudvikle”. Det kunne være ved at bidrage til forskning i uddannelse, det kunne være ved at bidrage til specialets udvikling fx gennem målbeskrivelse eller specialespecifikke kurser, ved at udvikle nye lærings-og evalueringsmetoder, eller måske har du selv andre ideer.

Du skal have gode samarbejdsevner både til det interne samarbejde med UKYL og den udvidede afdelingsledelse, men også til det eksterne samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord om uddannelsesprogrammer og andre organisatoriske opgaver, samt til samarbejdet med de øvrige uddannelsesansvarlige overlæger på hospitalet og i specialet.

Som minimum forudsættes det, at du udover vejlederkursus erhverver dig medicinsk-pædagogiske kvalifikationer med særligt fokus på organisation i den lægelige videreuddannelse og på udvikling af uddannelsesintensiv arbejdstilrettelæggelse og herunder deltager i de kurser, der måtte udbydes i regionen.

Vi har de senere år iværksat konceptet ”uddannelses-trio”, der betyder, at vi til alle uddannelsesforløb knytter en trio bestående af daglige kliniske vejledere, hovedvejleder og mentor. Dette koncept håber vi, at du vil være med til at understøtte og videreudvikle.

I 2024 flytter afdelingen på Nyt Aalborg Universitetshospital og i den forbindelse venter der en spændende opgave med at få overgangen til de nye rammer og samarbejdsformer gjort til et aktiv for uddannelseslægerne.

Medicinsk fagligt forventes du at indgå i den etablerede teamstruktur med helt eller delvist ansvar for et eller flere kliniske fagområder afhængigt af din faglige profil.
Vi ønsker en ansøger, der vil indgå konstruktivt i de faglige arbejdsfællesskaber på afdelingen og i de multidisciplinære samarbejder på hospitalet.
Du vil desuden deltage i afdelingens arbejde med kvalitet, strategi og udvikling.

Af alle afdelingens speciallæger forventer vi, at de:
  • deltager aktivt i udviklingen af specialet klinisk genetik lokalt og nationalt
  • holder sig fagligt ajour og tager ansvar for egen fortløbende faglige udvikling
  • tager medansvar for optimal drift
  • har gode samarbejdsevner, erfaring med at arbejde i teams og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde med fokus på høj faglighed og sammenhængende patientforløb
  • deltager i afdelingens generelle uddannelsesforpligtelser, både præ-og postgraduat
  • har lyst til forskning og kvalitetsudvikling samt evne til at få projekterne gennemført


Om det praktiske
Overlægen deltager i bagvagtsfunktion i dagtid. Stillingen omfatter ikke nattevagter.

I henhold til regional aftale er der afsat et personligt årligt beløb på kr. 25.282,00 kr. til overlægens efter- og videreuddannelse.

Løn- og ansættelsesforhold i øvrigt i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
I henhold til Region Nordjyllands personalepolitik indhentes referencer og børneattest forud for ansættelse.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder . Du udfylder dokumentation for disse samt sender dit CV, speciallægeautorisation, publikationsliste og ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem, Emply.

Yderligere dialog og oplysninger om stillingen og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Irene Kibæk Nielsen, tlf. 97664989/22253248, eller nuværende UAO, professor Anja Lisbeth Frederiksen tlf. 97664977, .

Ansøgningsfrist fredag d. 24. juni 2022 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 4. juli.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 25.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Aalborg
  • Fredag den 24. juni 2022

Lignende jobs

  • Skoleleder i Aalborg

    [xxxxx] søger en skarp uddannelseschef - præcis som dig Hos os får du lov til at vise, hvad du kan. I de helt rigtige rammer. Er det dig, der skal være vores nye uddannelseschef o..
    • Skoleleder
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
4. maj 2024 2
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
9. april 2024 1
8. april 2024 1
7. april 2024 1
6. april 2024 1
5. april 2024 1
4. april 2024 1

Værd at vide når du søger job som skoleleder i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!