Center for Straffuldbyrdelse i [xxxxx] søger akademiske medarbejdere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at løfte en central samfundsopgave? Ønsker du en spændende hverdag med meningsfulde og vigtige arbejdsopgaver? Har du gode samarbejds- og kommunikationsevner? Så har vi lige nu tre spændende stillinger i Center for Straffuldbyrdelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Vi søger to nye kollegaer til Koncern Kontrol og Tilsyn, en ny kollega til Koncern Kriminalitetsforebyggelse samt en ny kollega til Koncern Udrejse, der alle er placeret i Center for Straffuldbyrdelse. Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. december.

Om Kriminalforsorgen og Center for Straffuldbyrdelse

Kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern. Sammen med andre myndigheder på retsområdet arbejder vi for et trygt og sikkert samfund. Kriminalforsorgens ansvar er at fuldbyrde straffe og bidrage til at begrænse kriminalitet.
Center for Straffuldbyrdelse er inddelt i seks enheder og har ansvaret for at styre og udvikle de koncernfælles opgaver i Kriminalforsorgen inden for jura, sikkerhed, kriminalitetsforebyggelse, klientsagsbehandling, udrejse og kontrol og tilsyn.

Koncern Kontrol og Tilsyn beskæftiger sig med styring og udvikling på straffuldbyrdelsesområdet relateret til kontrol og tilsyn af betinget dømte, prøveløsladte, foranstaltningsdømte og fodlænkeafsonere. Kontoret forestår endvidere den generelle styring og udvikling af opgavevaretagelsen i UngeKriminalforsorgen, ligesom kontoret varetager en koordineringsopgave i relation til udslusningsfængsler.

Koncern Kriminalitetsforebyggelse beskæftiger sig med den del af fuldbyrdelsen af straffe, der har sigte mod at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Dette omfatter styring og udvikling af generelle klientrettede indsatser, sundhedsløsninger, handleplaner og modtagelse af de indsatte, risiko- og behovsvurdering af dømte, uddannelse og arbejde til indsatte samt samarbejde med kommuner, civile aktører og private virksomheder.

Koncern Udrejse beskæftiger sig med de persongrupper, som er anholdte i forbindelse med indrejse i Danmark, er på tålt ophold, er dømte udviste eller afviste asylsøgere, der ikke kan hjemsendes. Kontoret beskæftiger sig både med konkret sagsbehandling vedrørende dømte og med generel styring og udvikling på udrejseområdet. Kontoret lægger rammerne for arbejdet i de tre udlændingeinstitutioner.

Om stillingerne i Koncern Kontrol og Tilsyn

Vi søger en fuldmægtig med en relevant akademisk baggrund (f.eks. jura, samfundsvidenskab eller humaniora) og en juridisk specialkonsulent til Koncern Kontrol og Tilsyn. Som medarbejder i Koncern Kontrol og Tilsyn vil du løbende skulle varetage opgaver relateret til kontrol- og tilsynsindsatserne, herunder arbejde med udvikling af og professionalisering af driften på kontrol- og tilsynsområdet.

Du vil være med til at sikre kvaliteten i de løsninger, der søsættes, samt være med til at skabe sammenhæng og fælles retning på tværs af hele Kriminalforsorgen.

Om stillingerne i Koncern Kriminalitetsforebyggelse

Vi søger en juridisk specialkonsulent til Koncern Kriminalitetsforebyggelse. Som jurist i Koncern Kriminalitetsforebyggelse vil du skulle varetage generel juridisk sagsbehandling på en række områder vedrørende de kriminalitetsforebyggende indsatser til indsatte i fængsler og arresthuse og til de dømte, som er under tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed.

Dine arbejdsopgaver vil være knyttet til hele Koncern Kriminalitetsforebyggelses fagområde, hvorfor straffuldbyrdelsesret naturligvis er i særlig fokus, men du vil også skulle beskæftige dig med blandt andet det socialretlige og det sundhedsretlige område.

Om stillingen i Koncern Udrejse

Vi søger en samfundsvidenskabelig eller juridisk fuldmægtig til Koncern Udrejse. Som medarbejder i Koncern Udrejse vil du bl.a. arbejde med at få udlændinge, der afsoner fængselsstraffe i Danmark, overført til deres hjemlande. Det indebærer anvendelse af internationale konventioner og menneskeretlige vurderinger.

For de, der er udvisningsdømte, gælder en række særlige regler i forbindelse med afsoning, og de, der er færdige med afsoning, men ikke kan hjemsendes, skal typisk indkvarteres på et af de udrejsecentre, som Kriminalforsorgen driver på vegne af udlændingemyndighederne.

For alle områderne gælder, at du desuden vi skulle forestå Folketings- og departementsbetjening, sekretariatsbetjening og udarbejdelse af notater mv. til Kriminalforsorgens koncernledelse m.fl. Sideløbende vil du skulle varetage en række ad hoc-opgaver, som enhederne er fælles om at løse.

Vores ledere og medarbejdere i kriminalforsorgsområderne og afdelingerne/enhederne vil ofte være din vigtigste ressource. Du skal derfor trives med at motivere og samarbejde med kollegaer med forskellige baggrunde, i forskellige funktioner og som arbejder forskellige steder i landet.

Hvem er du?

Du har en relevant akademisk uddannelse. Du har meget gerne erfaring med at arbejde på tværs af myndigheder og private aktører eller har haft andet relevant arbejde i en statslig styrelse eller en politisk styret organisation, men det er ikke en forudsætning. Derudover er det en fordel, hvis du har konkret erfaring med kommunikations- og interessenthåndteringsarbejde.

Vi lægger særlig vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og har en anerkendende tilgang til vores samarbejdsparter og kan lide at arbejde på tværs af fagkundskaber og organisatoriske skel samt er dygtig til at opbygge gode relationer
  • Trives med blandende arbejdsopgaver, der både indebærer udviklings- og kommunikationsopgaver samt driftsorienterede opgaver
  • Er særdeles god til at kommunikere i skrift og tale
  • Er engageret, omhyggelig og ansvarsfuld i forhold til at løfte egne opgaver og er dygtig til at spille dine kolleger og samarbejdspartnere gode
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og kollegaskab – også når det går stærkt, og fristerne er korte

Vi tilbyder

  • Spændende og højaktuelle arbejdsopgaver i en organisation, der er i rivende udvikling og forandring
  • Et arbejdsindhold, der har væsentlig samfundsmæssig betydning
  • Stor mulighed for at udnytte din faglighed og sætte dit præg på området
  • En uformel omgangstone med et åbent og venligt arbejdsmiljø
  • Meget dygtige og engagerede kollegaer
  • Fleksible arbejdsforhold med fokus på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten og med indplacering som fuldmægtig. Afhængigt af kvalifikationer vil indplacering som specialkonsulent være en mulighed i de juridiske stillinger i henholdsvis Koncern Kontrol og Tilsyn og Koncern Kriminalitetsforebyggelse.

Tjenestestedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, som er centralt beliggende på Christianshavn, Strandgade 100, 1401 København K.

Der er tale om fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Vi ønsker at besætte stillingerne snarest muligt og senest pr. 1. december.

Ansøgning

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag den 16. oktober 2022.

I din ansøgning bedes du venligst oplyse, hvilken af stillingerne du søger.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation (f.eks. pas eller kørekort).

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved at kontakte chef for Koncern Udrejse Rasmus Andersen på telefon 7255 4140, chef for Koncern Kriminalitetsforebyggelse Lea Holst Reenberg på telefon 7255 4601 (efter den 1. oktober 2022) eller chef for Koncern Kontrol og Tilsyn, Mette Kjølby på tlf. 7255 4656.

Du kan i øvrigt læse om os på www.Kriminalforsorgen.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • København K
  • Søndag den 16. oktober 2022

Lignende jobs

  • Skoleleder i København K

    Trives du i et tempofyldt og formålsdrevet miljø med mennesker som brænder for at gøre en forskel i erhvervslivet? Og er du passioneret for ledelses- og personlig udvikling, uddannelse og netvær..
    • Skoleleder
    • København K
    Få mere info
  • Skoleleder i København K

    Det Samfundsvidenskabelige Fakultet søger en tillidsvækkende, samlende og synlig dekan, der kan konsolidere fakultetet med afsæt i SDU’s og fakultetets strategi.Vi vil være dét samfundsvidenska..
    • Skoleleder
    • København K
    Få mere info
  • Skoleleder i København K

    Vil du stå i spidsen for [xxxxx]s statistikenhed og være med til at styrke arbejdet med data og statistisk analyse? Motiveres du af at arbejde med spændende og vigtige opgaver på et af .
    • Skoleleder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0