Socialrådgivere/socialformidlere til spændende stillinger inden for unge, misbrug og psykiatri (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allerød

Er du god til at koordinere, og kan du tilrettelægge en sammenhængende indsats for borgere med særlige behov? Vi søger to socialrådgivere eller socialformidlere til ungeområdet og misbrugsområdet med tiltrædelse 1. marts 2024 eller snarest derefter. Stillingerne er på 37 timer pr. uge.

Om os
Stillingerne er forankret i Borgerservice. Kerneopgaverne i Borgerservice spænder over alt fra udstedelse af pas og kørekort, udbetaling af ydelser med mere til indsatser inden for social- og beskæftigelsesområdet og bliver varetaget af ca. 100 medarbejdere placeret på rådhuset.

Målgruppen er både børn og voksne. Derudover er der til Borgerservice tilknyttet en udførende virksomhed med indsatser til børn, unge og voksne, som ligger eksternt fra rådhuset.

Allerød Kommune har et helhedssyn på borgernes aktuelle livssituation og sikrer sammenhængende indsatser med afsæt i egne ønsker og syn på både ressourcer og barrierer for at mestre eget liv med det mål at støtte bedst muligt i netop at mestre hverdagslivet med familie, uddannelse, job og fritid.

Vi har et særligt fokus på udvikling af tilgangen "én familie/borger – én indgang". Det betyder, at alle familier/borgere med komplekse problemstillinger har en koordinator, som sørger for at samle alle planer og indsatser på tværs af den kommunale forvaltning i én plan, som bliver udarbejdet sammen med familien/borgeren. Vi arbejder løbende på at udvikle og tilpasse metoder og tilgange, så vi kontinuerligt leverer den bedst mulige service til vores borgere.

Det team, du vil blive ansat i, består af 10 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere og er en del af Borgerservice i Allerød Kommune. Teamet dækker myndighedsopgaver fra 16 år og op på beskæftigelses- og socialområdet.

For begge stillinger gælder
Du er dygtig til at koordinere på tværs af faggrupper, forvaltninger, andre myndigheder og samarbejdspartnere, sikre flow i udviklingsprocesser og trives i at sætte dig for bordenden og være koordinator i sagen. Du er skarp på uddannelse og beskæftigelse og har øje for, at der på vejen der til kan være behov for andre indsatser efter fx Serviceloven for at skabe en målrettet sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Ungeområdet
Vi søger dig, der brænder du for at arbejde med unge i alderen 16-30 år, som har særlige behov, fx støtte, rådgivning, botilbud, uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser. Har du erfaring fra eller kendskab til ungeområde, er det måske lige dig, vi søger.

Misbrug og psykiatriområdet
Vi søger dig, der har en særlig interesse i at arbejde med borgere med misbrug og/eller psykiske udfordringer. Brænder du for at arbejde med borgere i alderen fra 16 år, som har særlige behov, fx støtte, rådgivning, døgnbehandling, botilbud, uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser, er det måske lige dig, vi søger.

Om dig
Vi søger dig, der:

  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har tilsvarende relevant uddannelse
  • har god erfaring med rådgivning og sagsbehandling
  • har erfaring med jobcenterindsatser for unge og kendskab til relevant lovgivning på området
  • har lyst til at arbejde tværfagligt og være myndighedssagsbehandler på både Servicelov og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  • er god til at koordinere på tværs af afdelinger, andre myndigheder, eksterne samarbejdspartnere med mere og samtidigt kan lede et dynamisk teamarbejde omkring den enkelte borger
  • kan bevare overblikket, så der bliver skabt sammenhængende og koordinerede forløb med optimal timing mellem tilbuddene
  • vægter dialogen med borgerne og de pårørende højt og kan håndtere pressede situationer og konflikter
  • er engageret og struktureret og synes, det er sjovt at gå på arbejde
  • har en god skriftlighed
  • har kendskab til it på brugerniveau (vi arbejder blandt andet i Fasit og Acadre).


Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgeren.

Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Vi tilbyder dig:

  • en stilling i en dynamisk og hurtigarbejdende organisation, med stort fokus på, hvordan vi gør det bedst muligt for borgerne
  • gode, engagerede og kompetente kollegaer
  • et afvekslende og udfordrende arbejde, hvor ikke to dage er ens
  • en stilling med høj grad af selvstændighed og indflydelse og gode samarbejdsrelationer
  • en storrumsarbejdsplads på et nyere rådhus
  • fast supervision.


Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst med HK eller Dansk Socialrådgiverforening.

Du er velkommen til at kontakte teamleder Lucy Gausbo på 21 15 80 61 eller socialchef Gitte Overgaard på 22 72 82 21, hvis du ønsker at videre mere om stillingerne.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 14. januar 2024.

Vi inviterer løbende til ansættelsessamtaler, som senest bliver holdt i uge tre og glæder os til at modtage din ansøgning.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4e838c76)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Allerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Allerød
  • Søndag den 14. januar 2024

Lignende jobs

  • Socialrådgiver (vikar) i Frederikssund

    Søger du nye socialfaglige udfordringer, så er det nu du skal slå til. Vi søger en barselsvikar og en rådgiver i Center for Familie og RådgivningSøger du nye socialfaglige udfordringer, så er det n..
    • Socialrådgiver
    • Frederikssund
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Nordsjælland

    Socialrådgiver søges til organisation/virksomhed i Nordsjælland
    • Socialrådgiver
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Frederikssund

    Ungekontakten søger en socialrådgiver/-formidler til en fast stilling på 37 timer pr. 1. juli eller snarest derefterUngekontakten er [xxxxx]s fælles indgang for udsatte unge mellem .
    • Socialrådgiver
    • Frederikssund
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Nordsjælland

    Har du lyst til at være med i en velfungerende Børne- og Ungeafdeling, som gør en forskel for de mest sårbare børn og unge i [xxxxx]? Så har vi en ledig stilling i vores myndighedsteam 9-.
    • Socialrådgiver
    • Nordsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Allerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Allerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0