[xxxxx] søger FAMILIEVEJLEDER

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Grindsted

Vi søger en familievejleder til ansættelse i Familiehuset, Billund kommune. Stillingen er 37 t/u med tiltrædelse 1. april 2023 eller snarest herefter. Der er tale om en projektansættelse, der løber frem til 30. juni 2026.

Vi har gennem en årrække arbejdet engageret på en tidlig forebyggende indsats i tæt samarbejde med hverdagslivets aktører. Vi har for et par år siden knyttet familievejlederfunktionen tættere på dagtilbud og skoler. Familievejlederne har en rolle i forebyggelse af skolefravær. Og der har i en 2-årig periode været et særligt fokus på at opbygge et samarbejde, der understøtter, at alle børn og unge har en kontinuerlig skolegang.

Du samarbejder som familievejleder med flere dagtilbud og skoler i et distrikt i Billund kommune. Du har en konsultativ funktion i forhold til både skoler og daginstitutioner i distriktet. Herudover har du direkte kontakt til børn og familier i området med rådgivning og andet socialfagligt arbejde.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med modtagelsen i familieafdelingen, Familiehuset samt indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde med kollegaer fra PPS. Du arbejder selvstændigt og indgår i et team bestående af 4 familievejledere.

Hovedopgaverne er

  • At være brobyggende mellem dagtilbud/skole, familier og Familie- og Ungeafdelingen

  • Give råd og vejledning til skole- og dagtilbudsledere, lærere og pædagoger i forhold til en socialfaglig problemstilling
  • Give vejledning om lovgivningen på området, herunder kvalificere underretninger og statusbeskrivelser
  • Indgå i korte afdækkende og understøttende samtaleforløb med forældre og familier
  • Skabe gode samarbejdsrelationer i det tværfaglige samarbejde og facilitere processer, som understøtter indsatsen overfor det enkelte barn
  • Deltage ved tværfaglige møder i dagtilbud og på skoler, herunder bidrage til at sikre, at sagerne kommer på tværfagligt møde, inden problemerne vokser sig større
  • At du understøtter gode overgange for sårbare og udsatte børn og unge, f.eks. overgang fra dagtilbud til skole, overgang fra skole til ungdomsuddannelse
  • At du varetager Åben Rådgivning hver 4. uge
  • At du varetager Back to School forløb

Vi forventer af dig:

  • At du er uddannet socialrådgiver og har minimum 3 års erfaring fra en myndighedsafdeling gerne suppleret med erfaring fra andet socialfagligt arbejde og relevant efteruddannelse.
  • At du er fagligt velfunderet med et bredt kendskab til den sociale lovgivning.
  • Du har en åben og anerkendende tilgang i samarbejdet med familier og samarbejdspartnere, så du kan facilitere det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Du vil blive efterspurgt som samarbejdspartner. Det er derfor en forudsætning, at du kan bevare overblikket og løbende kan prioritere imellem opgaver, også når det bliver travlt.
  • Du trives med at arbejde systematisk, selvstændigt og struktureret.
  • Som person er du desuden fleksibel, uhøjtidelig og reflekteret.
  • Du kender dig selv, alene og i samspil med andre.
  • Du har gode kontakt- og relationskompetencer, er tydelig og nem at samarbejde med.
  • Du kan agere fagligt og vedholdende – også, når der er modstridende interesser på spil.
  • Du ved. hvornår du skal opsøge sparring og vejledning.

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at yde rådgivning og sparring til dagtilbud, skoler, forældre og familier i det forebyggende felt
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer, der både støtter og udfordrer hinanden
  • Stor selvstændighed og meningsfulde, afvekslende udfordringer i en dynamisk organisation, der sætter pris på udvikling og humor
  • Supervision og mulighed for individuel faglig sparring internt
  • En organisation, hvor værdien af tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde vægtes højt
  • Back to School uddannelsen

I Billund kommune tager vi udgangspunkt i styrker, ressourcer og fællesskaber og skaber optimale løsninger sammen. Vi tænker i helheder og koordinerer vores handlinger, så borgere oplever, at der i kontakt med os er sammenhæng. Vi tror nemlig på, at vi ved fælles hjælp har større chance for at lykkes. Alle børn og unge er betydningsfulde og har noget at byde ind med. Vi har høje forventninger til både borgere og os selv. Vi skaber rammerne for det gode liv, der gør det særligt at være en del af Billund kommune. Vores kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Børn og unge lærer, trives, og udvikler sig her til livsduelige verdensborgere med et udsyn, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Egen bil er en nødvendighed for arbejdets udførelse. Vi har røgfri arbejdstid og arbejder i et åbent kontormiljø. Vi indhenter børneattest.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af Familiehuset, Kirsten Sejer Pedersen tlf. 24831841

Du kan læse mere om os på kommunens hjemmeside: www.billund.dk.

Ansøgningsfrist den 20. februar 2023 kl. 8.00. Samtaler forventes afholdt 22. februar 2023 i Familiehuset.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8be87f03)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Grindsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Grindsted
  • Søndag den 19. februar 2023

Lignende jobs

  • Socialrådgiver i Fredericia

    Er du ambitiøs, dynamisk og resultatorienteret, og tror du på værdien i at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, selv på få timer? Vil du gå forrest for at understøtte virksomhederne i at få kv..
    • Socialrådgiver
    • Fredericia
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Fredericia

    Brænder du for at yde kvinder og deres børn krisehjælp, omsorg og sikkerhed? Er du stærk til personaleledelse, god til at danne relationer og se mennesker både individuelt og i gruppesammenhænge? K..
    • Socialrådgiver
    • Fredericia
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Fredericia

    Om osFamilie & Ungdomscentret er den kommunale foranstaltningsenhed i [xxxxx] Vi forestår således en lang række lokale behandlingstilbud og indsatser til børn og unge i alderen 0-23..
    • Socialrådgiver
    • Fredericia
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Sydjylland

    Kunne du tænke dig at være studentervejleder på Socialrådgiveruddannelsen i Vejle?På Socialrådgiveruddannelsen i Vejle har vi brug for 1-2 studentervejledere fra 1. juni 2024, da de nuværende s..
    • Socialrådgiver
    • Sydjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Grindsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Grindsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
3. maj 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 2
10. april 2024 2
9. april 2024 2
8. april 2024 2
7. april 2024 2
6. april 2024 2
5. april 2024 2
4. april 2024 2
3. april 2024 2