Case Manager til Institution Jyderup - Jyderup fængsel og Nykøbing fængsel

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Jyderup

Institution Jyderup søger en engageret og dynamisk socialrådgiver eller medarbejder med anden relevant socialfaglig uddannelse til stillingen som Case Manager.

Dine opgaver:

Case Manageren skal medvirke til at sikre udarbejdelsen af afsoningsplaner på alle ny-indsatte i Jyderup fængsel og Nykøbing fængsel. Case Manageren har det daglige ansvar for at understøtte og koordinere aktiviteter med henblik på at sikre, at alle indsatte får udarbejdet en afsoningsplan inden for 7 hverdage.

Case Manageren har således ansvar for:

  • At der sker en grundlæggende udredning og vurdering af den indsatte, som udmønter sig i en afsoningsplan indenfor 7 hverdage
  • At afsoningsplanen tager udgangspunkt i den indsattes behov for indsatser set i forhold til risikoen for recidiv
  • At koordinere den tværfaglige indsats ved modtagelsen af nye indsatte, således at relevante fagpersoner efter behov inddrages i udarbejdelsen af afsoningsplanen
  • At udredningen og afsoningsplanen dokumenteres (elektronisk) af de relevante steder
  • At sikre, at der er relevante aktiviteter, som indsatte kan deltage i under ophold på modtagelsesafsnittet
  • At der koordineres og informeres relevant til modtagende afdeling ved overførsel af indsatte fra modtagelsesafsnittet
  • At indsatte, der placeres direkte på eventuelle særafdelinger også udredes og får udarbejdet en afsoningsplan inden for 7 hverdage
  • At der sker løbende udvikling af modtagelsesindsatsen i Kriminalforsorgen i samarbejde med kollegaer lokalt og på tværs af Kriminalforsorgen
  • At man i samarbejde med den resocialiseringskonsulenten har ansvaret for den månedlige øvegruppe for socialrådgiverne omkring LS/RNR og er superbruger på dette område
  • At LS/RNR fordeles til de øvrige socialrådgivere, så de kan fastholde certificering i LS/RNR

Vi forventer, at du som Case Manager mestre at

  • Navigere og arbejde loyalt i forhold til forskellige faggruppers arbejde ud fra et helhedssyn omkring den enkelte indsatte
  • Møder mennesker med engagement, indlevelse og nærvær
  • Være LS/RNR certificeret
  • Behersker MI metoden
  • Kommunikere godt både skriftligt og mundtligt, hvor indhold og form er tilpasset modtageren
  • Være fleksibel og villig til at finde ”de gode løsninger” på tværs af fagligheder, opgavesammenhæng og områder
  • Være rollemodel og repræsentant for ”den gode modtagelse” overfor såvel indsatte som ansatte
  • Være undrende, nysgerrig og læringsvillig i mødet med andre kollegaers faglighed
  • Sætte sig igennem og træffe vanskelige beslutninger på det forhåndenværende grundlag

Dine kvalifikationer:

Vi lægger vægt på, at du er uddannet socialrådgiver eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse og har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre personalegrupper med henblik på at varetage socialfaglige opgaver og deltage i arbejdet vedrørende fuldbyrdelse af straf.

Endvidere er det afgørende, at du har et positivt og anerkendende menneskesyn.

Det er desuden fordelagtigt med erfaring i opgaver med tværfaglig koordination og projektstyring.

For at opnå succes i stillingen kræver det, at

  • du formår at agere i et organisatorisk miljø med mange interessenter, der ofte har modsatrettede interesser og muligheder
  • du holder dig opdateret ift. ny faglig viden, metoder og tilgange
  • du evner at håndtere egne følelser i arbejdet med mennesker i krise, hvor man kan komme ud for vanskelige situationer og konflikter
  • du evner at holde en professionel distance til klienterne
  • du kan håndtere fortrolige oplysninger med respekt
  • du har en anerkendende tilgang til klienternes forskellige behov
  • du har personlig gennemslagskraft
  • du arbejder pragmatisk med respekt for andre fagligheder og bidrager aktivt til samarbejdet

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er med tiltrædelse 1. november 2021 og gerne før. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse og aflønning for socialrådgivere sker efter gældende overenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for socialrådgiver i staten.

Som civil medarbejder skal du deltage i et internt obligatorisk 3 dages internat kursus for civile medarbejdere (ICN).

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen

Arbejdsstedet er Jyderup fængsel, Søbæksparken 136, Jyderup og Nykøbing fængsel, Annebergparken 49, Nykøbing Sjælland

Jyderup fængsel er ved at være i den afsluttende ombygningsfase og vil være fuld implementeret som kvindefængsel i slutningen af 2021.

Læs mere om Jyderup fængsel her og Nykøbing fængsel her

Institution Jyderup er en del af Kriminalforsorgen Sjælland, der omfatter 5 institutioner bestående af lukkede fængsler, et åbent fængsel, samt 2 institutioner, der består af flere arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke) og 1 pension, samt Områdekontoret i Ringsted.

Kriminalforsorgen Sjælland har ca. 765 ansatte fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere. For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til www.kriminalforsorgen.dk

Du søger stillingen via knappen ”søg stillingen”. Ved at søge elektronisk sikre du, at ansøgningen modtages korrekt og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

For interne ansøgere: Hvis du i forvejen er ansat som tjenestemand skal du inden ansøgningsfristens udløb den 17. august 2021 kl. 12.00 uloade din ansøgning, samt anmode din nærmeste leder om at få en bedømmelse. Bedømmelsen uploades senest ved indsendelsesfristens udløb den 23. august 2021 kl. 12.00.

Overenskomstansatte uploader ansøgning direkte i HR-manager.

For eksterne ansøgere er ansøgningsfristen den 23. august 2021 kl. 12.00

Samtaler afholdes onsdag den 1. september 2021.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge.

Har du spørgsmål om jobbet er du velkommen til at kontakte enhedschef Janne Leensbach Bergmann, tlf. 7255 6296 eller resocialiseringskonsulent Camilla Andersen, tlf. 7255 5586.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mai-Britt Rasmussen, tlf. 7255 4595 eller HR-konsulent Michelle Mønster Petersen, tlf. 7255 5599. (Begge træffes ikke pga. ferieafvikling i uge 28 og 29).

Kriminalforsorgen Sjælland gør opmærksom på, at der på grund af sommerferieafvikling kan forekomme forlænget sagsbehandlingstid.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Jyderup.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Jyderup
  • Mandag den 23. august 2021

Lignende jobs

  • Socialrådgiver i Kalundborg

    Om jobbet Afdelingen for kontinuitet i børne- og ungeliv søger en ny kollega til vores skønne arbejdsplads med tiltrædelse den 1. august 2024. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Hvis..
    • Socialrådgiver
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Slagelse

    Vi søger en socialrådgiver ved Psykiatrisk Klinik Slagelse. Stillingen er på deltid (15 timer) Psykiatrisk Klinik, Slagelse, har til huse i Videnstårnet, der er en del af det moderne psyki..
    • Socialrådgiver
    • Slagelse
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Kalundborg

    Om jobbet Vi er et dynamisk team på 16 medarbejdere, der har brug for en ny kollega med socialfaglig og terapeutisk baggrund. Familiebehandlerteamet består af behandlere med forskellige grund..
    • Socialrådgiver
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Kalundborg

    Om jobbet Har du fokus på socialfaglig udvikling, og ønsker du at være med til at hæve standarden for sagsbehandling i [xxxxx]? Så har vi en spændende mulighed til dig. Vi søger .
    • Socialrådgiver
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Jyderup

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Jyderup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0
4. juni 2024 0
3. juni 2024 0
2. juni 2024 0
1. juni 2024 0
31. maj 2024 0
30. maj 2024 0
29. maj 2024 0
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0