Socialfaglig medarbejder til Trollesbro

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Vi søger en kollega til den sociale indsats for beboere i vores midlertidige og skæve boliger. Møder du alle mennesker i øjenhøjde og kan du se muligheder – også når der er kaos og alting bøvler? Så send os en ansøgning!

Vi er på Trollesbro optaget af at alle har mulighed for at være inkluderede og en del af værdiskabende fællesskaber. Vi har flere tilbud med netop dét sigte og samler lige nu nogle af disse i et nyt team, der skal arbejde målrettet med aktivitet, fællesskab, støtte og træning for socialt udsatte borgere og borgere i socialpsykiatrien.

Trollesbro summer af aktivitet, og vi er med til at finde løsninger på mange udfordringer på det sociale område i Hillerød Kommune. Vores mål er et fagligt stærkt pædagogisk tilbud, og du bliver del af en helhed, hvor vi ser os ansat til to lige vigtige ting: samarbejdet og den faglige opgave.

Denne stilling er primært knyttet til den sociale indsats for beboerne i vores 25 midlertidige og skæve boliger, men har også tråde til Værestedet og vores øvrige aktivitetstilbud.

Beboerne har vidt forskellig baggrund og langt de fleste har erfaring med hjemløshed, misbrug og social udsathed i bredeste forstand. Vi arbejder med afsæt i recovery-orienteret rehabilitering, og vores opgave er at motivere og støtte alle beboere i retning af fællesskab, aktivitet og i at mestre eget liv. Vi tror på, at vi som fagprofessionelle skal bære håbet og inspirere til at finde nye veje. Succes kriteriet er i bund og grund trivsel for beboerne, og at vi formår at møde hver enkelt menneske i deres ønsker, håb og drømme.

Din kommende kollega Charlotte fortæller: ”Vi samarbejder med meget forskellige mennesker, der hver for sig er unikke, og som har mange forskellige erfaringer med sig. Vi er det faste anker i en af og til kaotisk dagligdag – og sammen får vi tingene til at virke bedst muligt. Jeg trives med at støtte i dagligdagen, være med til at fjerne nogle af de forskellige benspænd og støtte til at mestre tilværelsen bedst muligt. Jeg går på arbejde for at være med til at skabe bedre sammenhæng – og jeg bærer håbet for at alle kan være en del af et fællesskab og for at i dag kan blive lidt bedre end i går. Det er vigtigt for mig, at du deler denne grundlæggende tilgang!”

Opgaven med socialt udsatte borgere er ikke ny på Trollesbro, men det er nyt, at vi løfter dem i et team som rummer både socialpædagogisk personale og aktivitetsmedarbejdere. Vi tror denne kombination kan skabe en bedre sammenhæng på tværs, og vi ønsker at sætte en ny retning for opgaven – så vi leverer en helhedsorienteret og fleksibel indsats, der passer til den enkelte borgers behov. Når der er brug for det og i det omfang, der er brug for. Vi vil benytte Housing First tilgangen og metoderne CTI og ICM som afsæt. Vi har også fokus på at styrke vores samarbejde med beboerne allerede inden de flytter ind hos os, og på at sikre at de kommer godt videre.

Vi laver aktiviteter med beboerne, bygger bro til egne tilbud, fx Værestedet og Idræt for Sindet, og til det omgivende civilsamfund og foreningsliv. Fordi vi tror på, at det at høre til og være forbundet til andre er vigtigt for alle menneskers trivsel.

Du bliver del af et team, der består af pædagogisk personale, aktivitetsmedarbejdere og peer-ansatte, og hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og i tæt samspil med husets øvrige tilbud. Vi er fælles om at løfte teamets opgaver, som bl.a. er at levere socialpædagogisk støtte, træne og udvikle – og genfinde – færdigheder, drive værestedstilbud og øvrige aktivitetstilbud for borgere med psykisk sårbarhed i alle aldre.

Dine primære opgaver vil være


  • råd og vejledning om økonomi, boligsituation og akutte sociale problemstillinger, samt støtte på vej mod en mere permanent bolig
  • støtte til at mestre dagligdagen og håndtere diverse problematikker, fx også misbrug og/eller skadesreduktion i den forbindelse
  • støtte og træning til at holde hjemmet og løfte ADL opgaver
  • motivationsarbejde i.f.t. beboere og brugere omkring mulighederne på og omkring Trollesbro
  • skabe rammer for og drive fællesskabsfremmende aktiviteter

Du skal bl.a. vælge os, fordi


  • du får mulighed for at gøre en forskel for en række mennesker i sårbare positioner
  • du bliver en del af et positivt og tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi forpligter os på at samarbejde
  • du får masser af ansvar og mulighed for udvikling, men du står aldrig alene. Vi hjælper og støtter hinanden som kolleger og ledelse, og vi har det socialt godt sammen på Trollesbro
  • du får et veltilrettelagt introduktionsprogram inklusiv en mentor, så vi sikrer, at vi hjælper og støtter dig bedst muligt
  • vi har plads til fleksibilitet, og vi har blik for, at vores medarbejdere skal trives i både arbejdsliv og familieliv

Vi ønsker os


  • Du har faglige kompetencer inden for det pædagogiske, socialfaglige og/eller sundhedsfaglige område – måske som socialpædagog, ergoterapeut, SSA eller lign.?
  • Du har kendskab til/erfaring med Housing First tilgangen og metoderne CTI og ICM.
  • Du har stærke relationelle kompetencer, og kan kommunikere i øjenhøjde og formår at tilpasse tilgangen til det enkelte mennesker, du møder.
  • Du arbejder systematisk og struktureret og kan drive opgaver på egen hånd, men ved også hvornår der er behov for at afstemme og justere.
  • Du kan samarbejde med andre – i høj grad også uden for kommunen og du kan se kollegaskaber på tværs af sektorer. Samarbejde og kreativ, løsningsorienteret tænkning er naturligt for dig, og du er anerkendende og reflekterende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere (der fx kan være sagsbehandler, Borgerservice, misbrugskoordinator m.fl.)

Det er vigtigt, at du har lyst til både at arbejde i 1:1 relation med individuelle beboere og brugere af vores tilbud og at du har lyst til at være drivende i at skabe rammer, der understøtter inklusion og fællesskab – også for en gruppe, der ikke naturligt har haft let adgang til dét. Du skal være i stand til at håndtere samarbejde med borgere med svære livsvilkår, der kan være kombineret med misbrugsproblematikker, og du skal kunne tjekke ind i et mindset, hvor vi konstant bærer håbet og troen på menneskets muligheder og ressourcer.

Vi ønsker os en kollega, der kan bidrage med nye ideer og som kan tænke ud af boksen i arbejdet med beboerne, hvor vi er i gang med at sikre mere aktivitet og meningsfuldhed i hverdagen.

Vi forventer, at du har erfaring med dokumentation, og at du ser det som en naturlig del af det sociale arbejde, så vi sammen kan skabe sammenhæng i indsatsen. Vi arbejder i Bosted, så det er en fordel, hvis du kender det – ellers sørger vi for oplæring.

Du tilrettelægger selv din arbejdstid inden for den gældende ramme. Arbejdstid kan variere alt efter borgeres behov.

Om Trollesbro
Trollesbro er et center under Hillerød Kommune, og vores kerneopgave er at støtte borgere i sårbare positioner, så de kan leve det liv de ønsker og så deres muligheder og ressourcer sættes i spil på en måde, der giver mening for dem. Vi har en lang række forskellige tilbud efter Servicelovens paragraffer. Huset er tværfagligt sammensat af pædagoger, SSA, ergoterapeuter, håndværkere, omsorgsmedhjælpere og det administrative personale. Du kan læse mere om os på Trollebros hjemmeside.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte centerleder Inge Engel Christensen på telefon 72 32 36 01 eller mail [email protected]

Ansøgningsfrist og samtaler
17. januar 2024, kl. 8.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. januar 2024.

Ansættelse
37 timer pr. uge

Tiltrædelse
Snarest eller senest 1. marts 2024

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 14.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Nordsjælland
  • Onsdag den 17. januar 2024

Lignende jobs

  • Socialrådgiver i Frederikssund

    Visitator søges til fast stilling – er det dig?Kom og bliv en del af en visitation, hvor brugerinddragelse, høj faglighed, fleksibilitet og nytænkning er i fokus.Kom og bliv en del af en visitation..
    • Socialrådgiver
    • Frederikssund
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Frederikssund

    Center for Familie og Rådgivning i Frederikssund søger erfaren familiebehandler til UdførerområdetVil du være en del af en ambitiøs afdeling med høj faglighed og fantastiske kollegaer? Så skynd dig..
    • Socialrådgiver
    • Frederikssund
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Nordsjælland

    Har du lyst til at være med i en velfungerende Børne- og Ungeafdeling, som gør en forskel for de mest sårbare børn og unge i [xxxxx]? Så har vi en ledig stilling i vores myndighedsteam 9-.
    • Socialrådgiver
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Nordsjælland

    Er du serviceminded? Arbejdsom? Og en god kollega? Så er det dig, vi står og mangler.Borgerservice i [xxxxx] søger en fleksibel og udviklingsorienteret borgerrådgiver med lyst til og .
    • Socialrådgiver
    • Nordsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
30. maj 2024 20
29. maj 2024 16
28. maj 2024 18
27. maj 2024 20
26. maj 2024 20
25. maj 2024 20
24. maj 2024 20
23. maj 2024 20
22. maj 2024 23
21. maj 2024 25
20. maj 2024 25
19. maj 2024 27
18. maj 2024 27
17. maj 2024 27
16. maj 2024 25
15. maj 2024 24
14. maj 2024 18
13. maj 2024 17
12. maj 2024 18
11. maj 2024 18
10. maj 2024 18
9. maj 2024 19
8. maj 2024 19
7. maj 2024 17
6. maj 2024 15
5. maj 2024 13
4. maj 2024 12
3. maj 2024 11
2. maj 2024 10
1. maj 2024 9
30. april 2024 9