Socialfaglig medarbejder til Kildevældets Akutboliger i Ungehuset

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Kildevældets Akutboliger i Ungehuset
Tilbuddet er et herberg efter Servicelovens § 110 for hjemløse borgere i alderen 18-29 år. Det er borgere med blandt andet psykosociale problemstillinger, men de kan også have andre udfordringer, handicaps og diagnoser eksempelvis indenfor autismespektret og lettere udviklingshæmning. Vi laver efterværn for de unge, når de fraflytter tilbuddet. Vi har 7 pladser.

Kildevældets samværs- og aktivitetstilbud


Tilbuddet er et samværs- og aktivitetstilbud efter Servicelovens § 104 for borgere i alderen 18-29 år, alle er velkomne i tilbuddet og tilbuddet er uvisiteret. Tilbuddet har åbent i Ungehusets åbningstider og der laves fælles aktiviteter og spisning i tilbuddet.

Vi søger en ambitiøs og dygtig medarbejder til vores § 104 og § 110 tilbud, som bemandes af i alt 4 socialfaglige medarbejdere, hvoraf du bliver den ene. I stillingen arbejder du i begge tilbud.

Ungehuset


Kildevældet og Kildevældets Akutboliger er fysisk placeret i Ungehuset. Ungehuset rummer også Botræningen, som er et § 107 tilbud. Tilbuddene er adskilte, men medarbejdergruppen på tværs holder personalemøder sammen efter behov. Herudover holder vi ugentlige teammøder i Kildevældets Akutboliger og vi får også borgersupervision.

Sådan arbejder vi


Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og en recoveryorienteret tilgang med borgerne. Vores arbejdsopgaver er mange og af vekslende karakter, derfor skal du være forberedt på, at samtaler med de unge kan være af lettere og sværere karakter, og i nogle tilfælde skal du turde at sætte din relation på spil.
Dagligt spiser vi morgenmad med de unge og laver aktiviteter for de unge, som ikke går i skole eller skal på arbejde. Vi vil gerne blive endnu bedre til lave aktiviteter med de unge i tilbuddet hver dag fra kl. 8:30-11:30, som de unge skal deltage i.

Som socialfaglig medarbejder er du:


Handlingsorienteret, initiativrig, kreativ og vedholdende
Du kan og vil motivere borgerne til at tage ansvar i deres eget liv og lære praktiske gøremål, samt forstå hvorfor det er vigtigt at lære. Du er tålmodig og prøver på forskellige og nye måder at flytte borgerne. Du er vedholdende i, at de skal op hver dag og deltage i aktiviteter. Du er derfor også god til at etablere og gennemføre aktiviteter med borgerne.
Du stiller krav til borgerne, som er mulige for dem at honorere, og vil gå langt for at I lykkes sammen. Du giver ikke op, men forsøger nye indgangsvinkler for at komme tættere på målet.

Faglig stærk, undersøgende og nysgerrig


Du kan understøtte din daglige praksis med din teoretiske viden. Du vil gerne lære nye ting og
er nysgerrig på dine kollegers måde at gøre tingene på, og tør stille nysgerrige og afklarende spørgsmål til praksis. Du har forståelse for, at kompetenceudvikling sker i samspillet med borgerne, og læring sker i praksis gennem tæt supervision og bevidstgørelse. Derfor er du også åben for at invitere kolleger ind i praksis for at skabe et fælles læringsrum.

Dygtig til at dokumentere dit arbejde og koordinere


Vi arbejder i Nexus, og vi dokumenterer det arbejde, vi udfører med borgerne i Botræningen. Vi arbejder med mål og delmål, i tæt samarbejde med myndighedssagsbehandler, psykiatrien og andre samarbejdspartnere. Vi skal dokumentere samtaler og de ugentlige aktiviteter, vi hjælper borgerne med, så vi dokumenterer udviklingen hos den enkelte borger eller det modsatte, hvis ikke borgeren profiterer af støtten.

Du er en holdspiller, men kan også lide det selvstændige arbejde


Det er vigtigt for os, at du vil være en del af holdet og med til at sætte retning i tilbuddet. Du skal også trives med det selvstændige arbejde, da du er kontaktperson for borgere, hvor I laver individuelle aftaler og du vil også have borger i efterværn, som bor i egen bolig.
Arbejdsmiljøet er ligeledes en vigtig faktor, det fysiske såvel som det psykiske. Du er derfor en god kollega, og er med til at sikre den gode stemning og samspil med kollegaer, borger, leder og samarbejdspartnere. Det fysiske arbejdsmiljø er også vigtigt for os, så vores Ungehus fremstår pænt og ordentligt, derfor falder det dig naturligt at rydde op og tage en rengøringstjans, hvis behovet opstår.

Din ansættelse


Du ansættes i Ungehuset som er en del af Ungeenheden i Gladsaxe, hvor vi er ca. 100 medarbejdere. I Ungehuset er vi 11 medarbejdere og en daglig leder.
Som ansat i Ungeenheden, herunder Ungehuset, får du fagligt udfordrende og afvekslende opgaver. Vi har høje forventninger til dig og til hinanden, der er højt til loftet og let til grin. Du bliver en del af en arbejdsplads, med stort fokus på udvikling af det gode arbejdsmiljø, som alle tager ansvar for.

Stillingen er på 37 timer om ugen og på nuværende tidspunkt i tidsrummet 8.00-21:00 på hverdage og 10.00-15.00 i weekenden/helligdage. Du vil have ca. 2 aftenvagter om ugen og weekendarbejde hver 4. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Ungehuset, Bente Høhrmann 3063 0136.

Frist


Ansøgningsfristen er 9. oktober 2022 kl. 12.00. Vi afholder samtaler 12. oktober 2022.

Ansættelse fra 1. december 2022. Gerne før.

Ved ansættelse indhentes straffeattest og referencer fra tidligere ansættelser.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 19.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Socialrådgiver i Taastrup

    Socialrådgiver søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Socialrådgiver
    • Taastrup
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Dragør

    Vi er i lykkelige omstændigheder…Derfor søger vi nu efter en barselsvikar til Børne,- unge -og familierådgivningen, som brænder for inddragelse, den gode dialog med børnene, de unge og deres fam..
    • Socialrådgiver
    • Dragør
    Få mere info
  • Socialrådgiver (vikar) i Brøndby

    Ungehuset søger socialrådgiver/socialformidler. Du skal søge jobbet, hvis du brænder for at understøtte unge, med komplekse udfordringer, i at skabe forandringer, så de kan gennemføre en uddannelse..
    • Socialrådgiver
    • Brøndby
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Taastrup

    Socialrådgiver søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Socialrådgiver
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
11. maj 2024 45
10. maj 2024 45
9. maj 2024 46
8. maj 2024 46
7. maj 2024 45
6. maj 2024 40
5. maj 2024 39
4. maj 2024 40
3. maj 2024 39
2. maj 2024 38
1. maj 2024 37
30. april 2024 33
29. april 2024 31
28. april 2024 33
27. april 2024 32
26. april 2024 32
25. april 2024 30
24. april 2024 28
23. april 2024 28
22. april 2024 39
21. april 2024 39
20. april 2024 39
19. april 2024 39
18. april 2024 43
17. april 2024 47
16. april 2024 43
15. april 2024 46
14. april 2024 45
13. april 2024 45
12. april 2024 45
11. april 2024 47