Bliv en del af afsnit 801 på [xxxxx], som vores nye social- og sundhedsassistent!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Du kan enten søge en stilling i blandede vagter eller en fortrinsvis aften/nattevagt stilling.

Er du nysgerrig på psykiatrien og vil du være en del af et afsnit i gode fysiske rammer, med dygtige og engagerede kolleger, introduktion udenfor normering og gode udviklingsmuligheder? Så har vi stillingen og arbejdspladsen til dig!

Hos os er der højt til loftet og fokus på trivsel
Du bliver tilknyttet et afsnit, hvor vi modtager patienter, der har forskellige psykiatriske udfordringer og diagnoser og hvor vi arbejder med en recovery-orienteret tilgang med maksimal patientinvolvering.

Hos os er der plads til alle og du bliver en del af en personalegruppe, hvor der er stort fokus på personalets trivsel og hvor din sikkerhed, ressourcer og kompetencer vægtes højt, i alle vagter.

"Der er højt til loftet, og vi strækker os langt for at imødekomme de behov og ønsker som patienterne har. Vi prøver gerne de forskellige muligheder af, som vi og patienterne har til rådighed i afsnittet. Det kan være alt lige fra sansestimulation, VR–briller eller en tur i skoven” - Medarbejder fra afsnit 801.

Din hverdag og dine arbejdsopgaver
Dit kommende afsnit ligger i nyrenoverede lyse lokaler, hvortil der er to store grønne haver, motionsrum og sanserum. Derudover tilbyder vi forskellige aktivitetsmuligheder, både i og uden for afsnittet, der alt sammen er med til at understøtte den individuelle behandling.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil eks. være:

  • Støtte patienterne i at indgå i afsnittets miljøterapeutiske aktiviteter og døgnstruktur - herunder fælles måltider, aktiviteter, lægesamtaler, behandlingsplansmøder etc.
  • Støtte patienterne i daglige hverdags gøremål, såsom tøjvask, oprydning, madlavning etc.
  • Koordinere og afholde stuegang


Afsnittet ledes af oversygeplejerske Christina Plambøck Thomsen og afsnitsledende overlæge Louise Turgut, der har flere års erfaring som makkerpar på et intensivt afsnit. Deres vision for afsnittet er;

”For os er det vigtigt at alle patienter der kommer ind ad døren, oplever at blive taget godt imod og føler sig trygge og inddraget. Dette opnår vi ved nærvær, anerkendelse og tydelighed i vores ledelse, hvor vi som ledere prioriterer at deltage i eks. det kliniske arbejde, supervision og sociale arrangementer.”

Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent, måske med psykiatrisk erfaring – vigtigst er, at du har lyst til og interesse i at sætte dit præg på afsnittet til gavn for patienterne.

Du kan desuden genkende dig selv i nedenstående:

  • Du er motiveret for arbejdet med den intensive psykiatriske patient.Vi er her for vores patienters skyld. De fortjener, at vi møder dem med overskud, så de får en stabil hverdag. Du møder patienterne og deres livshistorier med tålmodighed og rummelighed.
  • Du spiller dine kollegaer gode. Vi skal bruge hinandens styrker og forskelligheder til bedst at komme i mål. Vi skal arbejde i tværfaglige teams og det er derfor vigtigt, at du som kollega lader dig inspirere af andre og er god til at lære fra dig.
  • Du er erfaren social og sundhedsassistent som trives i at bringe din faglighed og kompetencer i spil, både ift. det enkelte patientforløb, men også gerne som sparringsmakker til kollegaer.
  • Du skal kunne være i en uforudsigelig hverdag, hvor det af og til er nødvendigt at skifte arbejdstempo. Du skal kunne prioritere dine arbejdsopgaver og sikre en fælles løsning på akutte opgaver opstået i den enkelte vagt.

Er du fortsat i tvivl? Her er 3 gode grunde til at blive vores nye kollega:

  1. Mentorordning og introduktionsprogram skræddersyet til dig. Du får et veltilrettelagt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling. Vi prioriterer din introduktion højt! De første 6-8 uger vil du være udenfor normeringen, så du kan få en god og tryg start.
  2. Din udvikling er højt prioriteret. Her er der gode udviklingsmuligheder. Vi tilbyder bl.a. oplæringsvejleder kursus, psykiatrisk efteruddannelse, medicinkursus og hvis du har interesse for det, kan du blive forebyggelses-/vedligeholdelsesinstruktør. Mulighederne er mange.
  3. Dine idéer er vigtige. Vi har fortsat fokus på at udvikle afsnittet samt tilrette og justere vores tiltag, så de passer til vores og patienternes dagligdag. Hos os bidrager alle med faglighed, erfaringer, personlige kompetencer, ønsker og gode ideer, til at sikre, at vi hele tiden udvikler og sikrer den bedst mulige behandling.


Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er efter gældende overenskomst og tiltrædelse er den 1. januar 2024 eller efter aftale.

Vi har både en stilling som fortrinsvis aften/nattevagt i en 7/7 ordning, samt en stilling i blandede vagter med weekend arbejde hver 3. weekend. Du bedes skrive i din ansøgning, hvilken stilling du er interesseret i.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om timesammensætningen, arbejdstiden, stillingen m.m., er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christina Plambøck Thomsen på tlf.: 25 13 34 00 eller mail: [email protected]

Intensivt afsnit 801 ligger på Brøndbyøstervej 160, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Er du vores nye kollega?
Søg allerede i dag via linket her på siden– vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Ansøgningsfristen er den 15. november 2023. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Brøndby
  • Onsdag den 15. november 2023

Lignende jobs

  • Sosu-assistent (elev) i Greve

    Fri kontakt
    Overvejer du at gå i gang med Grundforløb 2 til SOSU – så er du måske en af vores elever!
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Sosu-assistent (elev) i Greve

    Fri kontakt
    Drømmer du om en fremtid som Social- og Sundhedsassistent? Ønsker du at få mere viden, flere kompetencer og mere ansvar i dit arbejdsliv? Vil du gøre en forskel for patienter og borgere inden for sundhedsområdet – så er du måske en af vores elever!
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Greve

    Fri kontakt
    Vi søger afløsere til at arbejde i weekenderne og ved afvikling af ferie hos de faste medarbejdere. Du kan blive ansat som tilkalde vikar eller i en fast ansættelse på fast timetal ugentligt.
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Brøndby

    Vi søger to fagligt dygtige og engageret Social- og sundhedsassistent til nattevagt, fordelt på arbejde 7 dage arbejde i ulige uge, og 7 dage fri. En Social- og sundhedsassistent der har lyst t..
    • SOSU-assistent
    • Brøndby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
31. maj 2024 5
30. maj 2024 6
29. maj 2024 6
28. maj 2024 6
27. maj 2024 6
26. maj 2024 7
25. maj 2024 7
24. maj 2024 7
23. maj 2024 5
22. maj 2024 5
21. maj 2024 6
20. maj 2024 6
19. maj 2024 6
18. maj 2024 6
17. maj 2024 6
16. maj 2024 7
15. maj 2024 7
14. maj 2024 7
13. maj 2024 7
12. maj 2024 7
11. maj 2024 7
10. maj 2024 7
9. maj 2024 7
8. maj 2024 6
7. maj 2024 5
6. maj 2024 5
5. maj 2024 5
4. maj 2024 5
3. maj 2024 5
2. maj 2024 4
1. maj 2024 5