Strandmarkshave søger afdelingssygeplejerske fra 1. juni 2024. Vores nye afdelingsleder skal være beboernes ambassadø...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Strandmarkshave er et populært plejehjem og vi er kendt for vores anerkendende tilgang og gode værdiarbejde, som betyder, at beboerne er i centrum og medarbejderne er ansvarlige i opgaveløsningen. Vi bor i et ældre hus fuld af varme, aktiviteter og liv. Plejehjemmet rummer foruden 73 plejehjemspladser også 35 pladser i vores daghjem og 8 pladser i værestedet for demente. Derudover har vi et ledelsesfællesskab med Torndalshave.
Om os
Du får ansvaret for ledelsen på 164, 1. sal. Afdelingen består af 25 etværelses boliger opdelt i 2 grupper. Vi er 21 engagerede medarbejdere bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og rengøringsassistenter og derudover har vi vores eget korps af ufaglærte afløsere. En medarbejdergruppe som rummer stor faglig forskellighed og som står samlet omkring dét at gøre det bedste for beboerne. Det er en del af vores fælles DNA her på stedet, at vi kan lide at gå på arbejde, skabe aktiviteter sammen i hverdagen og i det hele taget bestræbe os på at være den bedste udgave af os selv.

Vi har et lavt sygefravær og gode trivselsmålinger. Vi arbejder meget selvstændigt i dagligdagen og alligevel kan hverdagen og opgaverne udfordre os. Vi sætter værdier og anerkendende dialog højt, men vi har brug for dig til at hjælpe os med at holde retningen i en travl hverdag. Vi kender hinanden godt og mange af os har været her i mange år.

Om dig
Vi mangler og savner netop dig. Du kan med dit vindende væsen og dine gode menneskekundskaber se potentialet i os alle. Du kan være bølgebryderen i hverdagen, der håndterer situationer på forkant og får os tilbage på ret kurs igen. Du giver os plads til at bruge vores erfaringer og styrker. Du er stærk i kommunikationen, er tydelig og tryghedsskabende og er en naturlig bannerfører for det gode sammenhold og det høje humør.

Du har erfaring med ledelse og ved, hvad der skal til, når vaner skal erstattes med nye og når adfærd, kultur og forandringer er på dagsordenen og præger hverdagen. Dit nærvær og evne til at være til stede gør dig til en tillidsfuld sparringspartner både for pårørende, personalet og dine lederkolleger. Du er naturligt opsøgende og i god kontakt med både beboerne, de pårørende og alle medarbejderne på tværs af døgnet.

Det er et ekstra plus, hvis du allerede har gennemført en lederuddannelse og ellers forventes det, at du starter på en diplomuddannelse i ledelse, når du har været ansat et år.

Om Center for Sundhed og Ældre
Center for Sundhed og Ældre har omkring 1.200 medarbejdere og har ansvar for drift og udvikling af Hvidovre Kommunes tre plejehjem, Hjemme- og Sygeplejen, Midlertidig Døgnrehabilitering, Genoptræningen, Myndigheden, Udvikling og Administration samt Sundhedscentret.

Du bliver en del af et aktivt ledelsesfælleskab på tværs af centeret, som har en stærk ambition om samarbejde, fælles læring og udvikling. I løbet af året vil du blive inviteret til ledertemadage og et lederseminar sammen med alle 50 ledere og du kommer til at indgå i et tværgående ledernetværk, som mødes fire gange om året.

Du kan læse mere om Center for Sundhed og Ældre og se centrets organisationsdiagram på kommunens hjemmeside.

Om processen
Vi kan ikke vente med at høre fra dig og vi håber, at vi har vækket noget i dig, som kalder dig frem til tasterne. Er du nysgerrig og synes, der mangler vigtig information, som vi ikke har haft plads til? Så grib telefonen og ring til vores bestyrer Kim Knudsen på telefonnr. [xxxxx]eller via e-mail [xxxxx] eller til afdelingsleder Kirsten Nielsen Fashoo på telefonnr. [xxxxx].

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling som indeholder både ledelsesmæssige og sygeplejefaglige udfordringer
  • Et veldrevet plejehjem fuld af gode historier og stærke værdier
  • Medarbejdere med faglighed, engagement og lysten til at arbejde med ældre
  • At blive en vigtig del af et stærkt samarbejdende lederteam.

Vi ønsker:

  • At du kan gå forrest som leder og at du forstår at arbejde praktisk med kultur, forandringer og værdier i dagligdagen
  • At du vil være det faglige anker, der er klar til at tage aktiv del i plejen ved komplekse forløb og problemstillinger sammen med Strandmarkshaves udviklingssygeplejerske
  • At du kan arbejde med både drift og faglig udvikling i en stilling med ansvar og gode muligheder for at påvirke såvel mål, retning og kvalitet
  • At du har kendskab til vagtplanlægning (vi bruger Opus Vagtplan) og brug af EOJ (vi bruger Cura)
  • At du har en baggrund som sygeplejerske og erfaring som leder.

Stillingen er ledig fra den 1. juni 2024.

Du er også velkommen til at besøge os på Strandmarkshaves hjemmeside [xxxxx] Og du kan se meget mere om os her: Job_hos_Strandmarkshave_Plejecenter__Hvidovre_Kommune (videotool.dk)

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ledere på sundheds-, ældre- og handicapområdet.

Ansøgningsfrist er den 21. april 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. og 25. april 2024 og anden samtale den 29. april 2024.

Praktiske oplysninger
Referencer: Hvis du kommer i betragtning til stillingen, skal der med dit samtykke kunne indhentes reference hos din nuværende arbejdsgiver, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt du vil blive tilbudt stillingen.

Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der fremvises privat straffeattest.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på [xxxxx]
(Den originale annonce kan ses på: [xxxxx]showojob?ofirid=75f2f2bd)
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hvidovre
  • Søndag den 21. april 2024

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Greve

    Fri kontakt
    Vores kollega i Visitationen går på barsel, og vi har derfor et barselsvikariat på 37 timer til besættelse den 1. juli eller 1. august 2024. I Visitationen arbejder vi primært med vurdering og Screening af de underretninger vi modtager, hvor viinddrager børn/ungeog partshører for vurdering af støttebehov.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Hellerup

    17. april 2023 Palliation og hospice Timelønnede sygeplejersker til hospice Sankt Lukas Hospice søger timelønnede sygeplejers..
    • Sygeplejerske
    • Hellerup
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Taastrup

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Taastrup

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
12. maj 2024 30
11. maj 2024 31
10. maj 2024 31
9. maj 2024 31
8. maj 2024 31
7. maj 2024 29
6. maj 2024 29
5. maj 2024 28
4. maj 2024 28
3. maj 2024 29
2. maj 2024 30
1. maj 2024 29
30. april 2024 24
29. april 2024 15
28. april 2024 17
27. april 2024 17
26. april 2024 17
25. april 2024 18
24. april 2024 19
23. april 2024 21
22. april 2024 20
21. april 2024 22
20. april 2024 22
19. april 2024 22
18. april 2024 25
17. april 2024 26
16. april 2024 26
15. april 2024 25
14. april 2024 25
13. april 2024 25
12. april 2024 25