Sygeplejerske til affektivt afsnit D2 på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Motiveres du af at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at få et så godt og velbehandlet liv som muligt? Har du lyst til at prøve noget nyt og være en del af et fagligt stærkt sengeafsnit?

Vi søger en dygtig sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af en stor tværfaglig personalegruppe.

Velkommen indenfor hos afsnit D2

Du bliver en del af et specialiseret afsnit, der yder psykiatrisk støtte og behandling til borgere, som primært er ramt af affektive lidelser. Vi har dog også plads til patienter med andre lidelser, der har behov for indlæggelse i rolige rammer. På afsnittet arbejder vi målrettet med at sikre en vellykket koordinering mellem aktørerne omkring patienterne. Det er vores mål, at behandlings- og sektorovergange ikke står i vejen for, at vores patienter får den bedst mulige behandling.

Dine kommende kolleger har stort fokus på at skabe et trygt, omsorgsfuldt og sjovt arbejdsmiljø. Vi har et fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi taler med hinanden fremfor om hinanden, og så vægter vi faglig udvikling højt.

Hvordan vil din hverdag se ud?

Behandlingen kan bestå af medicinsk behandling i et samspil med f.eks. miljø- og samtaleterapi. Derudover har vi ofte patienter, der modtager ECT-behandling. Vi er i gang med at implementere KAT (kognitiv adfærds terapi).

Du skal varetage kontaktpersonfunktionen for vores patienter. Deres forløb varer i gennemsnit 2-3 uger. Du kommer derfor til at lære dine patienter rigtig godt at kende, og får opbygget gode relationer. Konkrete arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Tale med patienterne, være til stede og til rådighed.
  • Observere og dokumentere symptomer samt virkning og bivirkninger til medicin.
  • Udarbejde individuelle patientplaner ud fra patientens tilstand.
  • Anvende kognitiv adfærdsterapi.

Vi har gode fysiske rammer med enestuer samt eget bad og toilet til alle patienter. Vi har et motionsrum, et sanserum og flere smukke udemiljøer. Alt sammen muligheder, der bringes i spil for at bidrage til større sundhed og tilfredshed hos vores patienter.

Vi ønsker os en ny kollega som:

  • Bliver fagligt inspireret af at tilbyde en indsats tilpasset den enkelte patient
  • Ser det at være opsøgende i miljøet som en vigtig del af at skabe bæredygtige relationer
  • Kan balancere i samarbejdet med mange aktører omkring patienten
  • Er aktivt deltagende i fælles refleksion med kollegaer og samarbejdspartnere

Vi ønsker desuden, at du kan møde vores patienter med overskud og insisterer på at levere en faglig funderet indsats. Du skal kunne rumme patienternes nogle gange meget svære livshistorier, hvile i dig selv og have et stabilt og positivt humør.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et fagligt fællesskab, hvor vi samles til behandlingskonference én gang om ugen, løbende planlægger og deltager i netværksmøder med blandt andet vores kommunale samarbejdspartnere m.m.
  • Løbende sparring fra kollegaer, oversygeplejerske og overlæger samt supervision ved ekstern supervisor ca. hver anden uge
  • Gode muligheder for efteruddannelse, fx via intern undervisning flere gange om ugen, fælles ugentlig lægefaglig undervisning på centret, KAT-uddannelse, vedligeholdelsestræning og meget mere. Er du nyuddannet sygeplejerske vil du blive tilmeldt det obligatoriske kursus ”Godt på vej i psykiatrien 1 og 2”.
  • Uanset om du er erfaren eller mindre erfaren, får du en skræddersyet introduktion og en fast mentor, så du er klædt ordentlig på til at varetage afsnittes opgaver.


Løn og vilkår
Stillingen er på fuld tid og til besættelse 1. januar 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansættelsesprocedure
Er du interesseret og ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Øyvind Smistad på tlf. 38641726.

Ansøgningsfrist den 19. november. Vi indkalder og afholder samtaler i uge 47.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Forud for ansættelse vil der blive indhentet referencer fra to personer efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Har du lyst til at vide mere? Så se med her

Bliv også klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København S
  • Søndag den 19. november 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i København

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Sygeplejerske i København

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Frederiksberg

    Sygeplejerske søges til [xxxxx]s Udgående HospiceteamBrænder du for palliation, og har du bred klinisk erfaring med at arbejde i et tværfagligt team? Så har du nu muligh..
    • Sygeplejerske
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Dragør

    Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper og vil du gerne arbejde på et fantastisk plejehjem? Trives du bedst med at arbejde i aftenvagt? Så se her! Enggården i D..
    • Sygeplejerske
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
31. maj 2024 3
30. maj 2024 3
29. maj 2024 3
28. maj 2024 1
27. maj 2024 1
21. maj 2024 1
20. maj 2024 1
19. maj 2024 1
18. maj 2024 1
17. maj 2024 2
16. maj 2024 2
15. maj 2024 3
14. maj 2024 3
13. maj 2024 3
12. maj 2024 3
11. maj 2024 3
10. maj 2024 3
9. maj 2024 3
8. maj 2024 3
7. maj 2024 2
6. maj 2024 3
5. maj 2024 3
4. maj 2024 3
3. maj 2024 3
2. maj 2024 2
1. maj 2024 2