Vagtplanlæggere søges til tjenestetidsenheden i det nye Område Øst i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du være med til at sikre, at der hver måned produceres vagtplaner for bl.a. de fængselsbetjente, som arbejder i Kriminalforsorgens institutioner? Vil du bidrage til et godt samarbejde på tværs af fagligheder i en stor og spændende organisation og trives du med at lære, anvende og formidle konkret viden om tjenestetid, regler og praksis?

Så er du måske vores nye kollega til den nye samlede tjenestetidsenhed i Kriminalforsorgens Område Øst. Vi søger netop nu nye kolleager til enheden, hvor opgaverne er mange.

Om tjenestetidsenheden i Kriminalforsorgens Område Øst

Kriminalforsorgen har pr. 1. januar 2024 etableret to nye områder, et i vest og et i øst. Område Øst består af åbne og lukkede fængsler, arrester, samt KiF-afdelinger, UngeKriminalforsorgen, fodlænkeenheder, udlændingecenter, udrejsecenter samt et administrativt områdekontor. I alt er der ca. 2000 ansatte i hele området.

I forbindelse med etableringen af Område Øst er de to tidligere tjenestetidsenheder i Ringsted og på Østerbro organisatorisk blevet samlet til én, og det er forventningen at medarbejderne i de to tidligere enheder også fysisk kan placeres sammen medio 2024 i et nyt områdekontor, hvilket bliver i Københavnsområdet.

I områdets samlede tjenestetidsenhed er vi 1 enhedschef, 1 enhedsleder og 17 medarbejdere. Enheden er organisatorisk placeret i områdekontoret og har ansvaret for vagtplanlægningen for ansatte i områdets institutioner. Det betyder, at det er her at månedsplanlægningen laves, og det er her, at den løbende opfølgning på vagtplanerne foretages, herunder f.eks. spørgsmål, akutte løsninger og registrering af forskellige medarbejdergruppers arbejdstid. Desuden sikrer tjenestetidsenheden, at informationer vedr. løn, personaledata mv., indtastes i de relevante systemer.

Dine opgaver

Din dagligdag i tjenestetidsheden vil tilbyde stor variation. Foruden faste fremmødedage i det kommende nye områdekontor, kan du også forvente at få faste dage, hvor du dér løser dine opgaver, på de matrikler, som du knyttes til. Det vil give dig et unik indblik i Kriminalforsorgen som en samfundsvigtig organisation og en særlig indsigt i den daglige drift på matriklerne.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af

  • Udarbejdelse af månedlige vagtplaner for medarbejderne på konkrete institutioner ved at anvende et tjenestetidssystem
  • Besvarelse af spørgsmål og div. henvendelser vedr. vagtplaner
  • Sikre, at efterregistreringer mv. vedr. vagtplanerne, behandles
  • Bistå institutionerne med dag-til-dag løsninger på bemandingsudfordringer, håndtering af uforudset sygdom mv.
  • Tæt kontakt til og samarbejde med de matrikler og institutioner du som vagtplanlægger knyttes til.
  • Håndtering og kvalitetssikring af relevante lønoplysninger
  • Ajourføring af personaledata i relevante systemer

Hvem er du?

Vi søger medarbejdere, der

  • har flair for planlægning og vejledning, og som med en naturlig grundighed får vagtplanerne til at hænge sammen, samtidig med at regler, vejledninger mv. følges.
  • har organisatorisk forståelse.
  • har erfaring i at arbejde med overenskomster og arbejdstidsregler.
  • har flair for anvendelse af IT.
  • er serviceminded og fleksibel.
  • trives i en travl hverdag, hvor tempoet er højt og opgaverne mange og omskiftelige.
  • forstår balancen mellem hensynet til medarbejderne og arbejdspladsen.
  • har kørekort

Erfaring med vagtplanlægning er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Vigtige og varierende arbejdsopgaver, der er afgørende i forhold til at understøtte driften i Kriminalforsorgens institutioner.
  • En uformel omgangstone med et åbent arbejdsmiljø samt gode kollegaer med forskellige baggrunde og erfaringer
  • Et arbejde, hvor der tilstræbes en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • Vi prioriterer tid til et godt grin og det gode samarbejde i kontoret – og med dem, vi arbejder sammen med

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er med tiltrædelse 1. april 2024.

Hvis du er kontoruddannet, sker ansættelse og aflønning efter Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og OAO, samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Som udgangspunkt vil indplacering ske i løngruppe 2, trin 2. Såfremt du er særligt kvalificeret og har erfaring med tjenesteplanlægning kan der forhandles om indplacering i løngruppe 3, trin 1.

Hvis du er akademisk uddannet, sker ansættelse og aflønning efter Akademiker-overenskomsten mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC). Som udgangspunkt sker indplacering som fuldmægtig.

Hvis du er uddannet fængselsbetjent, er der mulighed for at bevare din nuværende tjenestemandsansættelse.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 24. marts 2024.

Hvis du i forvejen er ansat som tjenestemand i Kriminalforsorgen skal du inden ansøgningsfristens udløb uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste leder om at få en bedømmelse. Bedømmelsen uploades senest den 13. februar 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Ole Kjeld Hansen, tlf. 7255 4335.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København Ø
  • Søndag den 24. marts 2024

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder i København

    Fri kontakt
    Elskede du at arbejde i Excel i gymnasiet? Drømmer du om at kickstarte en karriere inden for mediebranchen? Er du god til at tænke fremad og hele tiden være et skridt foran? Så er det måske lige dig, vi søger!
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København

    Stillingen vil i første omgang være fra snarest mulig med en varighet på 1 år. Det vil være gode muligheter for forlengelse og fast kontrakt med L’Oréal på sikt. L’Oréal søker en ny kollega som har..
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København

    Stillingen vil i første omgang være fra hurtigst muligt med en varighed på 1 år. Der vil være god mulighed for forlængelse og fast kontrakt med L’Oréal på sigt. L’Oréal søger en ny kollega som har .
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København

    Brænder du for gæsteservice, hotelbranchen og ledelse og er du på udkig efter dit næste job inden for konferencer og events, så er du måske vores nye Front Office Manager til vores kongresreception..
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
9. juni 2024 3
8. juni 2024 3
7. juni 2024 3
6. juni 2024 3
5. juni 2024 3
4. juni 2024 3
3. juni 2024 2
2. juni 2024 2
1. juni 2024 2
31. maj 2024 4
30. maj 2024 4
29. maj 2024 4
28. maj 2024 5
27. maj 2024 7
26. maj 2024 7
25. maj 2024 7
24. maj 2024 8
23. maj 2024 8
22. maj 2024 8
21. maj 2024 7
20. maj 2024 9
19. maj 2024 10
18. maj 2024 10
17. maj 2024 9
16. maj 2024 8
15. maj 2024 8
14. maj 2024 8
13. maj 2024 7
12. maj 2024 4
11. maj 2024 4
10. maj 2024 4