Det Juridiske Fakultet søger servicemindet og imødekommende studieadministrativ medarbejder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Er du tålmodig, imødekommende og effektiv? Kan du lide at arbejde med både mennesker og systemer? Vil du gøre en forskel for jurastuderende ved Københavns Universitet? Så er det dig, vi mangler. Uddannelsesservice ved Det Juridiske Fakultet søger en selvstændig og engageret kontorfunktionær til at understøtte vores studerendes vej gennem deres studie.

Stillingen

Stillingen er placeret i Uddannelsesservice, som i det daglige arbejder med at få de studerende bedst muligt igennem studiet. Som kontorfunktionær i Team Studieliv bliver din vigtigste rolle at sikre at de studerende møder en administration som er imødekommende, relevant og præcis. Det er vigtigt for os at de studerende møder en professionel administration og føler at de bliver set og taget alvorligt. Den ledige stilling er centreret om mødet med de studerende både på mail, telefon og fysisk, og det er derfor vigtigt at du trives med den direkte dialog med vores studerende.

Vores forventninger til dig

Det vigtige for os er, at du har lyst til at have den direkte kontakt med de studerende til dagligt. Vi forventer, at du har lyst til at bidrage til at udvikle det professionelle og empatiske møde med de studerende i overensstemmelse med god forvaltningskik.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • Solide kommunikationsevner. Du skal kunne indgå i konstruktive dialoger med alle vores studerende med hele den variation de repræsenterer. Og du skal kunne formidle administrativt komplekse regler så det giver mening for de studerende - både på dansk og på engelsk.
  • Flair for service og samarbejde. Du skal være studieadministrationens ansigt udadtil, og derfor er det vigtigt, at du er venlig og præcis i din kommunikation. Du gør en dyd ud af at levere god service, og du trives med en hverdag med en bred berøringsflade, hvor du samarbejder med kollegerne i Uddannelsesservice om få de studerende godt igennem studiet.
  • Struktur og overblik. Du skal være selvkørende, struktureret og god til at balancere mange forskellige typer opgaver og henvendelser. Du er åben og opsøgende i dit arbejde og trives med omskiftelighed og tung drift.
  • Rummelig personlighed. Du har hjertet på rette sted og kan balancere empati og omsorg indenfor et til tider meget stramt regelstyret system. Samtidig med at fokus altid er på at give de studerende det bedste møde med administrationen.


Hvad kommer du især til at arbejde med?

Du bliver en del af Team Studieliv som består af 13 faste medarbejdere, der arbejder med den studerendes vej gennem universitetet fra de overvejer at søge, til de afslutter deres studieforløb.

Du vil sammen med tre andre kolleger arbejde med den daglige drift af Studieinformationen. Din primære arbejdsopgave vil derfor være at bemande telefoner og skranke samt at svare på henvendelser på mail. Udover den direkte daglige kontakt med de studerende, vil en del af opgaveporteføljen være oplæg og informationsmøder, opdatering af intranettet, verificering af eksamensbeviser og udarbejdelse af studiedokumentation. Det er vigtigt at du er komfortabel med at tale foran større forsamlinger, og det er et plus, hvis du også kan gøre det på engelsk.

Team Studieliv arbejder med optagelse, studiemiljø, vejledning og kommunikation. Vi planlægger og afvikler studiestart for alle fakultetets uddannelser, og vi understøtter de studerende når de gerne vil på udveksling eller når internationale studerende gerne vil på udveksling hos os. Der er derfor plads og rum til, at du kan byde ind på flere forskellige opgaver i teamet afhængigt af din erfaring, dine kompetencer og dine interesser.Det kunne f.eks. være eventplanlægning, økonomihåndtering for studenterorganisationer, sagsbehandling af studerende på udlandsophold og meget andet.

Velkommen til Uddannelsesservice

I afdelingen vægter vi samarbejde og tværfaglighed højt. Derfor arbejder vi aktivt med videndeling og løbende udvikling af vores arbejdsprocesser. Vi har fokus på at udvikle de bedste rammer for hver type af opgaver og sikre størst mulig fleksibilitet for den enkelte, samtidig med at vi fastholder teamet som centralt element og understøtter den faglige sparring og kollegaskabet. Det kommer blandt andet til udtryk ved at alle medarbejdere har mulighed for hjemmearbejdsdage, og det kan ses på vores indretning af afdelingen.

Vi lover gode kolleger og en afdeling som er kendetegnet ved at der er højt til loftet, godt humør og stor faglig stolthed over vores arbejde.

Studiechefen er chef for afdelingens 43 medarbejdere, men i det daglige vil du referere til din teamleder.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Det forventede lønniveau er løngruppe 3, sats 1. Der er mulighed for forhandling af tillæg.

Vi ønsker, at du tiltræder snarest og senest den 1. december 2023.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Er du interesseret i at ansøge?

Send en elektronisk ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis via jobsiden http://www.ku.dk/stillinger/tap så den er os i hænde senest den 8. oktober 2023.

Vi afholder samtaler løbende.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte teamleder Astrid Kirstine Poulsen på 9356 5008 eller på [email protected] eller studiechef Tinne Troelsen Geiger på 5131 9553 eller på [email protected]

Det Juridiske Fakultet er ét af seks fakulteter ved Københavns Universitet. Fakultetet har ansvar for forskning, undervisning og formidling på det retsvidenskabelige område. Forskningen foregår bl.a. i forskningscentre og forskningsgrupper med fokus på tematiske satsningsområder. Fakultetet omfatter ca. 170 faste videnskabelige medarbejdere, ca. 65 ph.d.-studerende samt ca. 70 administrative medarbejdere. Desuden er der ca. 400 deltidsansatte undervisere til varetagelse af en del af undervisningen ved den juridiske uddannelse, der omfatter ca. 4.500 studerende. Flere oplysninger kan læses på http://jura.ku.dk/.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København S
  • Søndag den 08. oktober 2023

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder i København

    Fri kontakt
    Elskede du at arbejde i Excel i gymnasiet? Drømmer du om at kickstarte en karriere inden for mediebranchen? Er du god til at tænke fremad og hele tiden være et skridt foran? Så er det måske lige dig, vi søger!
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København

    Vi har sendt en sikkerhedskode til din e-mail.Log på Glemt Annullér
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København K

    Vær med til at fortsætte Godt Smil succesen som klinikleder i Syd/Vest Sjælland Som klinikleder i Godt Smil er din primære rolle, at sikre den daglige drift af dine klinikker, som er placeret i s..
    • Administrativ medarbejder
    • København K
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København

    Vi søger lige nu to studentermedhjælpere på vegne af vores kunde, til anerkendt virksomhed centralt i København. Her søger vi dig, der kan være med til at sikre, at kontorerne altid er ryddelige og..
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
19. maj 2024 10
18. maj 2024 10
17. maj 2024 10
16. maj 2024 10
15. maj 2024 9
14. maj 2024 10
13. maj 2024 9
12. maj 2024 9
11. maj 2024 9
10. maj 2024 8
9. maj 2024 11
8. maj 2024 10
7. maj 2024 9
6. maj 2024 9
5. maj 2024 8
4. maj 2024 8
3. maj 2024 6
2. maj 2024 6
1. maj 2024 6
30. april 2024 5
29. april 2024 5
28. april 2024 5
27. april 2024 5
26. april 2024 5
25. april 2024 6
24. april 2024 6
23. april 2024 6
22. april 2024 6
21. april 2024 5
20. april 2024 5
19. april 2024 5