Rigspolitiet søger medarbejder med interesse for arbejdstid

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

København

Vil du udvikle dig fagligt i en organisation med stor samfundsmæssigt betydning? Kan du arbejde selvstændigt – også når det går stærkt? Har du interesse for og erfaring med arbejdstidsregler og arbejdstidsplanlægning? Så er du måske vores nye kollega.

Din nye hverdag med mange muligheder
Som vores nye medarbejder vil du supplere sektionen med rådgivning om arbejdstid til dine kolleger i politikredsene og Rigspolitiet. Formidling af regler er en stor del af dit arbejde, og du skal derfor kunne kommunikere klart og præcist.

Med udgangspunkt i sektionens opgaver og alt efter dine ønsker og kompetencer vil opgaverne primært bevæge sig indenfor arbejdstidsregler og arbejdstidsplanlægning for polititjenestemænd, besvarelse af spørgsmål om arbejdstidsaftaler eller deltagelse i projekter på tværs af organisationen inden for arbejdstidsområdet. Her vil det være din opgave at sikre, at politiets håndtering af arbejdstidsplanlægningen er i overensstemmelse med gældende regler og hjælpe med at finde løsninger på de udfordringer, politiet som organisation står overfor.

Din kontaktflade bliver stor, og du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Du vil opleve en spændende hverdag i et miljø med mange forskellige fagligheder, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet, og hvor der altid er mulighed for at sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kollegaer.

Om dig
Vi leder efter dig, som er et alsidigt administrative talent, som gerne vil være med til at sikre, at sager om arbejdstid og arbejdstidsplanlægning behandles korrekt og effektivt. Du trives med at sikre professionel understøttelse af kolleger i politikredsene og Rigspolitiet og at arbejde selvstændigt – også når det går stærkt. Du trives med opgaver med korte deadlines, da du til tider vil får henvendelser fra blandt andet politikredsene, der kræver hurtig handling Du vil skulle rådgive, vejlede og undervise bl.a. politikredsene om arbejdstidsplanlægning på baggrund af Rigspolitiets retningslinjer.

Du vil også på daglig basis skulle styre sektionens funktionspostkasser, dvs. sørge for visitering, koordinering samt udarbejdelse af korte svar på henvendelserne. Du har gode kollegaer omkring dig til at hjælpe dig i hverdagen og få smilet frem, men du skal kunne lide at arbejde selvstændigt, have mange opgaver og arbejde i forskellige IT-systemer.

Du løser dine opgaver med overblik, grundighed og veltilrettelagte processer. Du er kontoruddannet, professionsbachelor eller har en akademisk uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau.

Du arbejder kvalitetsbevidst og tager naturligt ansvar for selvstændigt at planlægge, prioritere og administrere arbejdsopgaverne, så du kommer i mål, selv når deadlines er stramme, og vi har travlt. Du trives i det tværfaglige samarbejde og hjælper gerne der, hvor der er behov, også inden for andre områder end dine primære arbejdsområder.

Det er vigtigt, at du trives med rutineprægede opgaver, men også evner at håndtere skiftende arbejdsopgaver i perioder. Du ser dit arbejde i et større perspektiv, og giver samarbejdspartnerne en oplevelse af god service og professionalisme. Som person har du en positiv indstilling og fremstår robust i forhold til de mangeartede udfordringer, som gør din arbejdsdag spændende. Du skal være god til at formulere dig både når kommunikationen er intern eller ud af huset.

Du trives i en stor organisation, som hele tiden påvirkes af politiske beslutninger, og du forstår at tænke og handle ud fra et helhedssyn.

Om os
Vi tilbyder et job i en organisation med opgaver af stor samfundsmæssig betydning, hvor du får mulighed for udvikle dig både fagligt og personligt.

HR Forhandling er en nyoprettet sektion i Koncern HR’s Center for Personalejura og Data. Vi har en travl hverdag, men lægger vægt på muligheden for faglig fordybelse og godt kollegaskab.

Vi er 7 medarbejdere i sektionen – primært akademikere. Vi har en uformel omgangstone og vægter faglig sparring og videndeling meget højt. Da vi er en stor organisation, er der mulighed for sparring og samarbejde på tværs af mange forskellige faggrupper og områder.

Vi tilbyder
Et job i en spændende og unik organisation, hvor du får:
• En fleksibel arbejdsplads. Vi lægger vægt på at forene familie- og arbejdsliv, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver, og mulighed for hjemmearbejde i det omfang det passer til opgaven
• Et afvekslende arbejde, hvor du har kontakt til hele organisationen og samarbejder med kollegaer med mange andre uddannelser
• Et meningsfyldt arbejde, hvor du kan se, at du gør en forskel for politiets arbejde for at skabe tryghed i samfundet

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Polititorvet 14, 1576 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Centerchef Birgitte Wenck Von Wenckheim på mobil 25160983.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Ansøgninger sendes via politi.dk, og eventuelle præferencer i forhold til de forskellige ledige stillinger må gerne fremgå af ansøgningen

Vi forventer at afholde samtaler i uge 45, dog indkalder vi til samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 6. november 2023

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København V
  • Mandag den 06. november 2023

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder i København

    Fri kontakt
    Elskede du at arbejde i Excel i gymnasiet? Drømmer du om at kickstarte en karriere inden for mediebranchen? Er du god til at tænke fremad og hele tiden være et skridt foran? Så er det måske lige dig, vi søger!
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København SV

    Er du en erfaren administrativ medarbejder med et skarpt øje for detaljer og stærke IT kompetencer? På vegne af en kunde i København SV søger [xxxxx] en struktureret og erfaren administrativ..
    • Administrativ medarbejder
    • København SV
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder (studiejob) i København

    Har du lyst til et spændende og udviklende studiejob i et dynamisk team, der har ansvaret for samarbejdet med [xxxxx] Portefølje Administrations kunder og er i kontakt med en lang række globale .
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København S

    <p>Motiveres du af en omskiftelig hverdag og et højt tempo? Trives du i en administrativ rolle med fokus på fremdrift? Vil du blive en del af et lille, men stærkt team? Så kan du være vores n..
    • Administrativ medarbejder
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
15. maj 2024 1
14. maj 2024 1
13. maj 2024 1
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1