Skolesekretær søges til friskole i Silkeborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

Skolen er placeret i det østlige Silkeborg, omgivet af skov, natur og let adgang fra motorvej.
Rudolf Steinerskolen i Silkeborg er paraplyorganisation for en grundskole, et større dagtilbud, SFO, Klub og musikskole.

Sekretariatet servicerer dagligt skolens 65 ansatte, ledelse og familierne tilknyttet vores dag- skole- og fritidstilbud. Opgaverne er mangeartede, og dagene byder på en varieret alsidig oplevelse.
Jobbet tilbyder en høj grad af frihed ift. planlægning og organisering af egne opgaver.

Om os og jobbet

Sekretariatet er en lille selvforvaltende enhed, der består af 3 ansatte, der udgør den administrative rygrad af vores organisation. Sekretariatet har et tæt dagligt samarbejde med den overordnede ledelse og refererer til skolelederen.

I det daglige arbejder vi tæt, og tonen er uformel, åben, venskabelig. Vi tager gerne fat på det som er svært, sammen, og med humør og indsigt, løfter vi opgaverne.

Hos os vil du have høj indflydelse på eget arbejdsliv herunder organisering og fordeling af opgaver internt i sekretariatet.

Vores sekretariat er på mange måder limen der binder mange ting sammen. Vi er en nøgledel af den daglige drift, og har en ret stor berøringsflade. Nogle gange består arbejdet i at udlevere et plaster til en af de små der har fået en rift. Andre gange er det at tage imod besked fra en bekymret forælder, hjælpe en lærer med at bestille materialer (som er for sent ude) eller en referentopgave på et akut møde for skolelederen. Andre gange kører alt blot stille og roligt derudaf med rutineopgaver.

Sekretariatet håndterer et batteri af opgaver:

  • Lønkørsler
  • Ferie-, fravær og sygdomsregistrering
  • Refusioner og registreringer
  • Bogføring
  • Opkrævninger
  • Afstemninger
  • Administration af vores intranet, og hjemmeside
  • Ugentligt nyhedsbrev
  • Indkøb
  • Sekretæropgaver for ledelsen
  • Håndtere henvendelser fra 2. og 3. part på mail og telefon.
  • Årsregnskab

Vores opgaver følger dels et fastsat cyklisk årshjul ift. opkrævninger, løn, refusioner mm. hvor vi må overholde deadlines, og dels de daglige ad-hoc opgaver, som i høj grad består af en servicering af forældrekreds, personale samt opgaver fra ledelsen.

Vi arbejder til dagligt i KOMiT og ViGGO. Det vil være en stor fordel at have kendskab til disse platforme.

Om dig

Vi leder efter en person som vil passe ind i vores team. Du skal sætte en ære i at levere en god service. Du skal have faglig stolthed, og selvstændigt kunne følge dine opgaver til dørs.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det væsentlige. Vi forventer du har kendskab og erfaring med en del af opgaverne i ovenstående opgavebatteri. Dertil skal du have en villighed til at udvikle dig, og tilegne dig den viden, forståelse og færdigheder du evt. kunne mangle, for at lykkes i jobbet. Vi skal nok lære dig op, hvis du mangler noget.

Vi har brug for en som tager ansvar og kan stå selv – sammen med os andre. Du kan håndtere at blive afbrudt i dit arbejde, af akut opståede opgaver, et telefonopkald eller en forælder i døren.

Du skal kunne håndtere periodisk travlhed, og have forståelse for den seriøsitet, alvor og rettidighed som arbejdet i sekretariatet kræver. Og du skal kunne håndtere det, og dig selv, med et smil, højt humør og sammenhold.

Da både vores skole- og dagtilbud vokser, skal du være indstillet på at være i en udviklingsorienteret organisation, og have lyst til at finde svarene og vejen frem, sammen med os.

Det vil være en stor fordel hvis du har kendskab til Rudolf Steiners pædagogiske impuls.

Ansættelsesvilkår, arbejdssted og overenskomst

Jobbet er på mellem 27-33 timer, afhængig af dine ønsker. Arbejdstiden er i tidsrummet mellem 7-17, hvor du selv har stor indflydelse på hvornår arbejdstiden ligger. Der vil også være mulighed for en hjemmearbejdsdag, når opgaverne tillader det, dette aftales indbyrdes i sekretariatet. Dog skal sekretariatet være bemandet mellem 8-14.

Ansættelsen sker på FSL overenskomst for kontorpersonale, på baggrund af kvalifikationer og anciennitet.

Arbejdsstedet er Rudolf Steinerskolen i Silkeborg,

I din ansøgning vil vi gerne bede om, ud over en gennemgang af dine kvalifikationer og erfaringer, at du lægger vægt på hvem du er.

Vi vil gerne have et indtryk af hvem du er – så vis os det endelig.

Da stillingen lidt pludseligt er blevet ledig, fordi en af vores medarbejdere nu er på vej på pension efter 35 år på stedet, har vi en ønsket ansættelsesdato allerede pr. 1/9 – eller snarest derefter. Vi venter dog gerne på den rette person, hvis du allerede er i ansættelse.

Vi afholder jobsamtaler løbende med relevante ansøgere, hvorfor vi gerne vil opfordre dig til at søge snarest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Silkeborg
  • Torsdag den 31. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 2