Chief Technology Officer til Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Har du solid erfaring som CTO med stærke evner inden for ledelse, it og teknologi fra en større kompleks organisation? Så har du her en enestående mulighed for at sætte retningen og den videre udvikling for én af Danmarks største offentlige it-organisationer.

Om os

Stillingen som CTO er nyoprettet i forbindelse med en ny organisering af Forsvarsministeriets koncerns IT i form af Cyberdivisionen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Med oprettelsen af Cyberdivisionen, tager vi nu et væsentligt skridt mod en yderligere styrkelse af it-området, og gør klar til at løfte nye og større opgaver vedrørende it, cyberforsvar og digitalisering.

Du indgår i Cyberdivisionen, som består af ca. 650 medarbejdere. Divisionen har til formål at levere god service, stabil it-drift, et effektivt cyberforsvar samt endnu bedre forudsætninger for at gå forrest i de kommende års digitalisering af ministerområdets operationer og forretningsprocesser.

”Cyberdivisionen får ansvar for it-understøttelse af de flere end 20.000 medarbejdere i Forsvarsministeriets koncern, såvel nationalt som internationalt – i fred, krise og krig. Cyberdivisionen skal sikre en effektiv og stabil it-drift og –support af koncernens ansatte; understøtte udvikling og styring af it-projekter; samt styrke cyberforsvaret og beskytte koncernens it-systemer og data mod digitale angreb eller misbrug. (…) Én ting står nu klart: det er en vanvittig spændende og krævende rejse, vi nu starter på!” fortæller fg. chef for Cyberdivisionen, oberst Claus Pertou Brixensen.

Om stillingen

Som CTO og Chef for Center for Teknologi træder du ind i en vigtig rolle med mulighed for at sætte dit præg på den opbygning og transformation, som Cyberdivisionen står over - bl.a. i forhold til, at ruste Forsvaret til fremtiden.

Du indgår i Cyberdivisionens øverste ledelse og direktion, som består af direktør og vicedirektør for Cyberdivisionen samt de to øvrige centerchefer, henholdsvis chefen for It-support og Operations (COO) og chefen for Udvikling (CDO).

Din overordnede opgave består i at lede Cyberdivisionens Center for Teknologi bestående af knap 400 medarbejdere (fastansatte og konsulenter).

Centeret har ansvaret for:
• Infrastruktur: Datacentre, netværk, infrastruktursystemer og remote services
• Systemer: Systemer og applikationer, samt Data Management og Transition
• DeMars (SAP) og ESDH: Analyse, udvikling og drift af samfundskritiske systemer i samarbejde med leverandører

Dine primære ansvarsområder indebærer desuden at:

• Påtage dig ledelsesopgaven af centeret, herunder prioritere indsatsområder, træffe beslutninger og sætte mål og rammer for den videre udvikling samt sikre stabil drift på teknologi-platformene

• Medvirke til et stærkt tværgående samarbejde internt i divisionen for at sikre den fornødne agilitet og videndeling på tværs

• Fungere som organisationens it-faglige fyrtårn, både indadtil og udadtil mod ministeriets øvrige styrelser og myndigheder

• Være med til at sikre compliance og overholdelse af regler og bestemmelser på området som en del af en offentlig virksomhed

• Deltage i relevante konferencer og netværk og ajourføre dig med trends og udviklingen på området - herunder kan rejseaktivitet forekomme

Om dig

Du kommer fra en tung lederpost i en it-/teknologisk organisation, hvor du har solid og dokumenteret erfaring med ledelse af ledere på chefniveau, og indgår som medlem af en helhedsdirektion.
Da vi understøtter de fleste systemer og teknologier, er det en forudsætning, at din grundlæggende it-/tekniske værktøjskasse er alsidig og bredt funderet, og at du holder dig opdateret på udviklingen på området.

Ovenstående erfaring har du primært opbygget fra politisk styrede og/eller større komplekse organisationer og denne er forventeligt suppleret med en eller flere lederuddannelser og gerne en længere videregående uddannelse.

Som person befinder du dig godt i en selvstændig rolle, hvor du sætter klare mål og rammer for din organisation, som du formår at eksekvere på. Med andre ord leverer du altid kvalitet til tiden. Du drives af udvikling og visioner samt forstår at tænke proaktivt og helhedsorienteret samtidig med, at driften er topprioritet.

Det tværgående samarbejde vægtes højt i hele organisationen, og det er derfor essentielt, at du er en holdspiller, der deler vores opfattelse af, at vi opnår de bedste løsninger i fællesskab. Du er samtidig en dygtig kommunikatør, der trives i det relationelle både internt i organisationen og eksternt ud mod væsentlige aktører.

Vores organisation forventes at skulle vokse markant over de kommende år, og derfor bliver det afgørende, at vores CTO forstår vigtigheden i at kunne tiltrække, fastholde og udvikle organisationens chefer, ledere og øvrige medarbejdere.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Der er mulighed for ansættelse på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 38 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Dronningen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

KONTAKT OG ANSØGNING

Kan du se dig selv i stillingen og ovennævnte beskrivelse, glæder vi os til at modtage din ansøgning, som du sender sammen med dit CV og eventuelle eksamensbeviser via linket. Vi modtager gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 30. april 2023.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig rekrutteringsansvarlig, Danni Wulff på tlf. +45 29 31 51 30.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent, Julie Hasforth ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. +45 32 66 57 02.

Der vil som en del af ansættelsesforløbet indgå personligheds- og færdighedstest.
I Forsvarsministeriets koncern tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi glæder os til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvaret – både dem i felten og dem bag skrivebordene.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel og it. Dermed anskaffer, driver og bortskaffer FMI al materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Specialoperationskommandoen, Arktisk Kommando, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er uanset, om det er til lands, til vands, i luften eller i cyberspace.

FMI er en af Danmarks mest alsidige arbejdspladser med ca. 2.700 medarbejdere (3/4 civile og 1/4 militære) fordelt ud over hele kongeriget med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Du kan læse mere på www.fmi.dk og om Cyberdivisionen på www.fmi.dk/da/it-og-cyberomraadet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Karup J
  • Søndag den 30. april 2023

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Engesvang

    Are you an energetic and detail-oriented project manager? Are you motivated by the idea of managing projects within customised workwear solutions for our Dutch-speaking customers – from initial ide..
    • Afdelingsleder
    • Engesvang
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Holstebro

    Quickpoint søger Souschef til Holstebro som kan og vil spille med i toppen af Superligaen!Quickpoint har igennem det seneste år bevæget sig fra midten af 1. division, til den absolutte top af s..
    • Afdelingsleder
    • Holstebro
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Vestjylland

    Vil du være med til at sætte retning for hele kommunens HR- og kommunikationsindsats? Motiveres du af at kunne gøre en forskel for kommunens medarbejdere og borgere? Betyder det noget for dig at væ..
    • Afdelingsleder
    • Vestjylland
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Skjern

    Målrettet, ansvarsfuld og energisk souschef søges til Danmarks største lavprisbyggemarkedBanker dit hjerte for udvikling, ansvar og et højt tempo? Har du flair for detail og ledelse? Så er det .
    • Afdelingsleder
    • Skjern
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0