Relationsstærk afdelingschef der kan tage DMI’s vejrforskning til næste niveau (Genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Kan du styrke DMI’s samfundsværdi, så borgere, virksomheder, myndigheder og beslutningstagere er i stand til at håndtere fremtidens vejr og klima? Kan du sikre effektivitet og udvikling af DMI’s vejrforskning? Har du et strategisk mindset, og går du op i ledelse som faglighed? Så er du vist vores nye afdelingschef for DMI’s Vejrforskningsafdeling.

Det du skal lykkes Som afdelingschef for vejrforskningsafdelingen formår du - i spidsen af dedikerede forskere – at sætte den strategiske retning for DMI’s vejrforskning. Det er afgørende, at du lykkes med at synliggøre DMI’s evne til at skabe samfundsværdi, så DMI’s rolle som vejrmyndighed står klart i borgernes og myndighedernes bevidsthed. Derudover får du en vigtig opgave i at understøtte målrettede regeringsindspil, drive fælleseuropæiske processer og facilitere nyttiggørelsen af forskningsprojekterne på tværs af instituttet. DMI’s forskning er finansieret af internationale og nationale forskningsprojekter, dedikerede finanslovsmidler og myndighedsorienterede kommercielle aktiviteter.

Vejrforskningsafdelingen er i transformation, og står overfor flere store opgaver. Blandt andet en digital og teknologisk transformation med fokus på endnu større anvendelse af AI og machine learning. Endvidere er der fokus på et højt prioriteret internationalt samarbejde, hvor DMI i fællesskab med bl.a. andre nordiske lande, driver og videreudvikler operationelle vejrmodeller. Dertil kommer, at afdelingen i sin nuværende form er relativt nyetableret, og er i gang med at udvikle sig og finde sin identitet. For at lede afdelingen godt igennem tranformationerne, skal du være dygtig til at tilrettelægge og styre forskelligartede processer, kunne samarbejde godt på tværs af afdelingerne og have lyst til at sætte retning, som afspejler sig i din evne til at skabe resultater.

Det daglige arbejde i afdelingen er internationalt præget og arbejdssproget er ofte engelsk. Du får en afgørende rolle i at positionere DMI og afdelingen i relevante internationale netværk. For at lykkes i jobbet er du derfor god til at skabe stærke relationer både nationalt og internationalt i forskeverdenen og i det europæiske meteorologiske samfund. Endvidere skal du have stor interessere i at søge resultater i fællesskab med dine afdelingschefkolleger og byde ind med løsninger på komplekse tværgående problemstillinger, da DMI arbejder ud fra en værdikædebaseret tilgang til opgaveløsningen.

Afdelingen du skal lede Vejrforskningsafdelingen er en ud af to forskningsafdelinger på DMI. Medarbejderne udfører anvendt forskning og videreudvikler modeller og produkter i tæt samarbejde med meteorologerne i den operative afdeling. Derudover er afdelingens opgave også at udvikle på DMI’s prognoser og varsler for Rigsfællesskabet, der bruges til alt fra den daglige vejrudsigt til at forudsige forhøjet vandstand, når en stormflod er på vej. I tæt internationalt samarbejde forsker afdelingen også i at integrere observationer fra f.eks. radar, vejrstationer og satellit med modellerne for at give troværdige og robuste prognoser for vejr og hav.

Du kommer til at lede en afdeling med mange naturvidenskabelige og IT-faglige profiler, og du skal derfor have lyst og kompetencer til at lede meget dedikerede forskere, eksperter og ildsjæle. Afdelingen består af 59 ansatte, fra mange forskellige lande, der er inddelt i tre enheder: Vejrmodeller, Oversvømmelse & Hydrologi samt Hav & Radar, der hver ledes af en enhedsleder. Du bliver personaleleder for afdelingens tre enhedsledere. Du har derfor også til opgave at lede og videreudvikle et stærk ledelsesteam, der aktivt bidrager til den transformation afdelingen står i.

Din profil Du er en erfaren leder med gode kommunikative evner og med blik for afdelingens faglige og teknologiske udvikling samt trivsel. Du kommer til at leder andre ledere, hvorfor det vil være en stor fordel at komme med ledelseserfaring i bagagen. Du har et naturligt blik for at lede forandringer, ser sammenhænge på tværs af DMI og i stand til oversætte strategier til handling. Du har en forskerbaggrund på ph.d.-niveau. Derudover vil det være en fordel, hvis du har indsigt i kerneområderne: vejr, klima og hav, og har erfaring med internationalt forskningssamarbejde.

Vi forventer, at du:

  • er god til at etablere og fastholde stærke relationer både internt og eksternt
  • er strategisk tænkende og arbejder struktureret
  • kan sætte retning og formår at skære ind til det væsentligste i en problemstilling
  • kan dokumentere, at du har erfaringer med og kompetencer til at udvikle og drive en afdeling
  • har en åben og nysgerrig personlighed samt evne til at facilitere samarbejde på tværs af DMI
  • har erfaring fra en politisk styret organisation
  • er god til at formidle og kommunikere på dansk og engelsk– både skriftligt og mundtligt
  • har lyst til at bidrage til DMI’s arbejde med at gøre ledelse til en stærk faglighed på instituttet.

Om DMI klimavidenskabelige rådgiver, som skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, vejrudsigter og services sikrer liv og infrastruktur og skaber grundlag for planlægning i et klima under forandring. Som myndighed inden for vejr, klima og hav varetager DMI den meteorologiske betjening af Forsvaret, Beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i Danmark og Grønland. DMI er en af de ældste statslige institutioner i Danmark og kunne sidste år fejre 150 års jubilæum.

Vi er ca. 330 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder på Lyngbyvej i København. I november 2023 flytter DMI 400 meter over til nye lokaler i Sankt Kjelds Gård på Østerbro, hvor indretningen giver anledning til en aktivitetsbaseret arbejdsform.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten og indgås på åremålsvilkår. Stillingen er klassificeret i lønramme 37, som er svarende til løngruppe 1 for kontraktansatte chefer. Der kan forhandles individuelt løntillæg afhængig af dine kvalifikationer. Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes, og du skal kunne opretholde godkendelsen under hele ansættelsen. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Hvis du ønsker supplerende oplysninger om stillingen, kan du ringe til teamkoordinator Emma Ginman på tlf.: 21373188, som vil sørge for, at du bliver kontaktet af vicedirektør Ulrik Smith Korsholm.

På DMI er mangfoldighed en vigtig værdi for os, da vi tror på, at et inkluderende og alsidigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi arbejder aktivt med mangfoldighed i vores medarbejdersammensætning, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at vi har en rummelig arbejdsplads med balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. andre relevante bilag, så vi har det senest mandag den 2. oktober 2023. Vi forventer at afholde 1. samtale den 6. oktober 2024. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen" og følge instruktionerne. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2024.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København Ø
  • Mandag den 02. oktober 2023

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i København

    Fri kontakt
    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i København
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København K

    Opportunity About usMaersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation we are redefining the boundarie..
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i København
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København

    Have you seen our website or social media? Was your first thought that we nailed our positioning and content, and it’s crystal clear, that this company is delivering best in class logistics and sof..
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
17. maj 2024 6
16. maj 2024 6
15. maj 2024 6
14. maj 2024 5
13. maj 2024 5
12. maj 2024 5
11. maj 2024 5
10. maj 2024 5
9. maj 2024 5
8. maj 2024 6
7. maj 2024 6
6. maj 2024 6
5. maj 2024 6
4. maj 2024 6
3. maj 2024 6
2. maj 2024 6
1. maj 2024 6
30. april 2024 6
29. april 2024 5
28. april 2024 5
27. april 2024 5
26. april 2024 5
25. april 2024 6
24. april 2024 4
23. april 2024 4
22. april 2024 6
21. april 2024 6
20. april 2024 6
19. april 2024 6
18. april 2024 6
17. april 2024 6