Ambitiøs teamleder til vores dygtige PMO-team

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Har du erfaring med personaleledelse og projektledelsesværktøjer? Og vil du være med til at udvikle og optimere vores projektunderstøttelse i Region Sjælland? Så kom og bliv en del af vores voksende hold i Koncern IT – vi har brug for dig. Hos os får du masser af udfordringer, en spændende og afvekslende arbejdsdag, høj frihedsgrad og dejlige kollegaer.

Bliv en del af Koncern IT’s projektledelsesenhed og få en unik chance for at sætte dit aftryk på, hvordan vi eksekverer vores it-projekter i Region Sjælland. Du refererer til enhedens funktionschef og vil blive en af afdelingens 3 teamledere med den direkte personaleledelse for et team på ca. 10. Du vil få ansvaret for den daglige ledelse og udvikling af vores PMO. PMO’ets primære opgave er at supportere vores projektorganisation og sikre effektive metoder, værktøjer og processer, der understøtter vores mange projekter.

Du kommer til at spille en aktiv rolle i en travl afdeling, som er fagligt og socialt velfungerende. Vi er samlet ca. 90 i projektledelsesenheden – overvejende projektledere og programledere, men også testmanagere og PMO-konsulenter. Vi sætter pris på et konstruktivt samarbejde og den gode stemning på tværs af afdelinger. Vi tror på frihed under ansvar og arbejder med at motivere til høj selvledelse og ønsker en leder, der understøtter denne vision.

”Der er altid noget nyt, spændende og komplekst i gang i denne afdeling. Sundhedsområdet udfordrer hele tiden vores måde at levere it på. Det er et presset område. Men vi formår at tænke nyt samtidig med, at vi er med til at sikre stabile løsninger. Det sker blandt andet, fordi vi får bragt alle vores forskellige baggrunde i spil.” siger Dina Mesits Møller, Teamleder i IT Projektledelse.

I projektledelsesenheden arbejder vi sammen for, at alle medarbejdere i afdelingen har de bedst mulige rammer for projektgennemførelse. Vi vil rigtig gerne spille dig god og bringe dine evner hurtigt ind i opgaveløsningen. Det gør vi ved at have et stærkt fokus på det gode samarbejde, gode faglige egenskaber og ambitionen om at have den bedste arbejdsplads.

Personaleleder og rollemodel for dine medarbejdere

Du kommer til at have den daglig ledelse af PMO’et, hvor du skal være med til at sikre prioritering af teamets drifts- og udviklingsopgaver samt kompetencer. Derudover vil følgende blive nogle af dine primære opgaver:

  • Drive og selv bidrage til større udviklingstiltag
  • Selv deltage i udførelse af PMO-opgaverne, når der er behov for det
  • Videreudvikle PMO’et ud fra bedste praksis på området
  • Bidrage til et godt og konstruktivt samarbejde såvel internt i afdelingen som i forhold til alle vores øvrige snitflader i organisationen.

Er du nærværende og motiverende i din ledelsesstil?

Vi forventer, at du er motiveret for at drive videreudviklingen af PMO’ets arbejde, og du kommer med solid erfaring med projektlederværktøjer, fx PRINCE2 samt erfaring med agile udviklingsprocesser. Derudover er det vigtigt, at du har erfaring med personaleledelse og besidder flere af følgende kompetencer:

  • Udadvendt og drives at den synergi, der opstår ved konstruktivt samarbejde
  • Brænder for vedvarende udvikling og optimering af projektledelsesværktøjer
  • Erfaring med ledelse af komplekse projekter/programmer i en politisk styret organisation
  • Sætter høje krav til service – opadtil, nedadtil og udadtil
  • Er robust og selvledende, kan drive processer, igangsætte opgaver og forandringer samt sikre, at de gennemføres – samt selv bidrage, når behovet er der

Med Koncern IT som arbejdsplads vil du få stort ansvar og medbestemmelse. Der er højt til loftet, en uformel tone og mange dedikerede kollegaer. Du vil sammen med de andre teamledere indgå i en ledelsesgruppe, hvor der er rig mulighed for ledelsesmæssig sparring, da vi sætter en ære i at spille hinanden gode.

”Alle er virkelig søde og imødekommende, er noget, vi tit hører fra vores nye medarbejdere. Og den oplevelse er vi virkelig glade for, for det er en vigtig del af vores fællesskab, at vi hjælper og løfter hinanden både menneskeligt og fagligt” fortæller Dina Mesits Møller, Teamleder IT Projektledelse.

Sådan kan du høre mere

Der er ansøgningsfrist den 9. juni 2023, men de behandles løbende. Vi ønsker gerne ansættelse hurtigst muligt, men senest 1. august 2023. Vi har planlagt at bruge test mellem 1. og 2. samtale. Der holdes løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, der er med til at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte funktionschef Ann Ilsøe Hvid på mobil: 25 45 49 59 eller på mail: [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!'

Koncern IT – Fælles om digitalisering

Koncern IT er regionens fælles IT-organisation, og vi er ansvarlige for digitale løsninger til Region Sjælland. I Koncern IT er vi højt specialiserede og dedikerede medarbejdere med mange forskellige fagligheder, der tilsammen gør os til et stærkt hold.

Vi er cirka 500 ansatte, der hver dag går på arbejde for at levere digitalisering til gavn for medarbejdere, borgere og patienter. Vi er en arbejdsplads, hvor jobtilfredsheden er høj, og hvor der er fokus på fleksibilitet - herunder muligheden for hjemmearbejde.

Vi er centralt placeret i Ringsted, så det er nemt at komme til os med både bil og tog. Vores supportorganisation er placeret på regionens sygehuse - tæt på vores ca. 20.000 brugere.

Fra 1. september danner vi et helt nyt center, Koncern Digitalisering, der skal understøtte endnu stærkere borgernære digitale løsninger.

Lær os bedre at kende:
Hjemmeside: Koncern IT som arbejdsplads - Region Sjælland - vi er til for dig (regionsjaelland.dk)
LinkedIn: https://bit.ly/


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Ringsted
  • Fredag den 09. juni 2023

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Ringsted

    Fri kontakt
    Ringsted krisecenter I/S søger leder. Da vores forstander har søgt nye udfordringer, søger vi en dygtig, engageret og driftig forstander, til at varetage ledelsesfunktionen af krisecenteret og vores ambulante tilbud ’Sig det til nogen’. Ringsted krisecenter er et bosted der, jfr.
    • Afdelingsleder
    • Ringsted
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Kalundborg

    Manager for Process Automation at Novo Nordisk EngineeringDoes the idea of being a visionary leader for a team of very passionate process automation engineers excite you? Embracing change, seiz..
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Ringsted

    Er du en erfaren personaleleder, og har du mod på at arbejde med driftsteknikere, der til hverdag understøtter hele regionens sygehuse og borgere? Hos os får du masser af ansvar, høj frihedsgrad, t..
    • Afdelingsleder
    • Ringsted
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Kalundborg

    Om jobbet Kan du sætte retning, kan du arbejde med kultur, og har du lyst til at stå i spidsen for udviklingen af en fagligt dygtig personalegruppe, så byd ind på denne nye og spændende stilling .
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. april 2024 5
26. april 2024 4
25. april 2024 4
24. april 2024 5
23. april 2024 4
22. april 2024 5
21. april 2024 5
20. april 2024 5
19. april 2024 5
18. april 2024 6
17. april 2024 5
16. april 2024 5
15. april 2024 4
14. april 2024 4
13. april 2024 4
12. april 2024 4
11. april 2024 4
10. april 2024 4
9. april 2024 6
8. april 2024 6
7. april 2024 6
6. april 2024 6
5. april 2024 6
4. april 2024 5
3. april 2024 4
2. april 2024 4
1. april 2024 4
31. marts 2024 4
30. marts 2024 4
29. marts 2024 4
28. marts 2024 3