Afdelingssygeplejerske til Afdeling for Hjertesygdomme, SHS

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sønderborg

Vi skal være 2 afdelingssygeplejersker i Hjertesygdomme - Vil du være min nye kollega? Vi har travlt og afdelingen vokser, så vi ønsker at styrke ledelsen og mindske ledelsesspændet.
Vi søger derfor dig, en dedikeret afdelingssygeplejerske, der kan se dig selv som leder på en ny måde.
Med ”hjertet først” kan du indgå i vores anerkendende fællesledelse, hvor høj faglighed, kvalitet, patienttilfredshed og ikke mindst arbejdsglæde er grundstenene.

Fællesledelse betyder, at vi sammen varetager sygeplejefaglig opgave- og personaleledelse på tværs af afdelingens afsnit og matrikler. Det er vigtigt for os med synlig ledelse i tværfaglig opgaveløsning og samarbejdsrelationer for det gode patientforløb i Hjertesygdomme.
Som hinandens stedfortrædere har vi en tæt daglig sparring, hvor vi er hinandens coaching makkere og er i det hele taget et lederteam i flow.
Vi har et meget tæt samarbejde med afdelingsledelsen og er i konstant udvikling – med et vedvarende højt fagligt niveau.

Vores forventninger til dig:

  • Du er sygeplejerskeuddannet - gerne med kardiologisk erfaring
  • Du har en ledelsesmæssig uddannelse på minimum diplomniveau/ masterniveau eller er indstillet på at gennemføre denne inden for kortere tid
  • Med en medmenneskelig tilgang sætter du patient og pårørende først iht. Sygehusets vision ”Din tilfredshed – Vores stolthed”
  • Du er god til at delegere og inddrage dine medarbejdere i små og større beslutninger i forhold til sygeplejen og organisering af arbejdet. Samtidig kan du selv træffe de nødvendige beslutninger
  • Du har lyst til og evner at lede et kompetent personale med et højt patientflow
  • Du er nysgerrig på at lære specialet at kende, går ikke af vejen for at deltage i det daglige kliniske arbejde og kan træde hurtigt ind og ud af en problemstilling i praksis
  • Du har et naturligt fokus på og går foran i udvikling af sygeplejen og er med til at skabe rammen, så der gives mulighed for udvikling hos den enkelte og tværfagligt

Vi tilbyder:

  • Et lederjob med stor mulighed for ledelsesmæssig og personlig udvikling i en spændende afdeling, med højt til loftet og et godt tværfagligt arbejdsmiljø
  • Ledelsesmæssig sparring med erfarne ledelseskollegaer og mentorordning i SHS
  • En veldrevet afdeling med lavt sygefravær, meget engagerede og kompetente medarbejdere med en høj grad af social kapital og vi kan rekruttere dygtige medarbejdere til vores ledige stillinger
  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, hvor du kommer rundt i hele afdelingen

Afdelingen er økonomisk rammestyret og vi arbejder med strategitavler i vores afdeling og forbedringstiltag ved hjælp af personalets store engagement sammen med redskaber fra den Syddanske Forbedringsmodel.

Afdelingens personale arbejder på tværs i hele afdelingen, dvs. man arbejder både med indlagte og ambulante patienter – fordi vores patienter skal møde vores eksperter uanset, hvor de befinder sig i deres udrednings-/behandlingsforløb.
Specialiseringen i tværfaglige teams gør til gengæld, at personalet har mulighed for at fordybe sig i udvalgte interesseområder i det kardiologiske felt. Vi arbejder meget i tværfaglige teams, hvor både læger, sygeplejersker/SSA, sekretærer og fysioterapeuter/diætister deltager og bidrager med faglig udvikling af de kardiologiske behandlingsforløb og organisering af arbejdsgange.

Hjertesygdomme består af et sengeafsnit med 20 normerede senge, 2 ambulatorier - henholdsvis Aabenraa også med invasive procedurer og Sønderborg hvor vi er en del af Ambulatorietorvet. Derudover vil der også være mindre aktivitet i Tønder.

  • I Ambulatorietorvet i Sønderborg, har vi den daglige ledelse af 5 sygeplejersker og 4 lægesekretærer, som er tilknyttet Hjertesygdomme.
  • Personalegruppen i Aabenraa består af 58 sygeplejersker, 6 SOSA og 1 servicehjælper, 7 lægesekretærer og 1 Klinisk Sygeplejespecialist
  • Vi har uddannelse af sygeplejestuderende på flere niveauer samt uddannelse af SSA elever. Derudover uddannes lægesekretærelever og fra efteråret også de kommende sundhedsadministrative koordinatorer

Hjertesygdommes ambulatorier har i Aabenraa har årligt 26.000 besøg og i Sønderborg 7.000, som fordeler sig på:

  • Stort ekkoambulatorium inkl. TEE og stress-ekko
  • Invasiv funktion med ca. 900 KAG undersøgelser årligt (overvejende radialis procedurer), samt 280 pacemakerimplantationer/skift pr. år og implantation af loop-recordere
  • Hjerte-CT og Hjerte-MR funktion i samarbejde med Røntgen og Skanning (som er under opbygning og vokser i antal procedure pr. år)
  • Pacemaker og ICD ambulatorium
  • Hjerterytmemonitorering (Holter), døgn BT måling samt arbejds-cykeltest
  • Stor hjertesvigts- og atrieflimren klinik, samt AK-center med bl.a. 130 selvtestere
  • Lipidklinik og rehabiliteringsklinik (også inkl. 1 dag/uge i Tønder)
  • Daghospital funktion, bl.a. TEE-undersøgelse og DVT-forløb

Sammen skal vi arbejde med følgende nye ledelsesopgaver på tværs af de tre matrikler i SHS og i hhv. sengeafsnit og ambulatorier om at skabe én enhed:

  • Ny renoveret sengeafsnit, som medio oktober er udstyret med kun enestuer, hvor vi redefinerer samarbejdet arbejdsgange og plejeopgaverne i afdelingen
  • ”Ambulatorie på tværs” - af sengeafsnit og ambulatorium i Aabenraa
  • Videreudvikling af SHS konceptet ”Samme dag under samme tag” i Ambulatorietorvet i Sønderborg
  • Nyt EPJSYD med fokus på udvikling af den sygeplejefaglige dokumentation
  • Arbejde med ”Den gode samtale” – kommunikationskursus for hele SHS de kommende år

Aktuelt har vi sygplejefaglige udviklingstiltag i form af:

  • Hjerte-FAM teamet – et team af kardiologiske sygeplejersker, som har vagter i Fælles Akutmodtagelse FAM
  • Palliations - og udskrivningskoordinering – et team af erfarne sygeplejersker, som tværfagligt og tværsektorielt koordinerer de meget komplekse og/eller hjertepalliations patienter med åben indlæggelse
  • Arbejder med virtuelle kontakter/ konsultationer
  • MitSygehus APP til patientinformation
  • PRO forløb til Hjertesvigtspatienter i deres ambulante forløb
  • Administrativ/flowkoordinering i både sengeafsnit og ambulatoriet
  • Introprogram for nyansatte og studerende, samt kompetencegivende oplærings- og undervisningsprogram

Yderligere oplysninger:

Du kan læse mere om Sygehus Sønderjylland på www.sygehussonderjylland.dk

Stillingsbeskrivelse for afdelingssygeplejerske kan rekvireres hos sekretær for afdelingsledelsen Annette Axelsen Drangsfeldt, mail: [email protected]

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Bente Holm Ravn, tlf. 23992662, mail: [email protected]

Ledende Overlæge Lene Svendstrup, tlf. 25894000, mail: [email protected]

Afdelingssygeplejerske Lone Boysen Lauritzen, tlf. 29107565, mail: [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende faglige overenskomst.

Ansættelsesstart den 1. november eller efter aftale.

Ansøgning:

Ansøgningsfristen er 8. september 2021 og 1. samtalerunde vil finde sted den 15. september 2021.

Der planlægges 2 runder med samtaler med en personlighedstest mellem 1. og eventuelt 2. samtale, hvilket du som ansøger må være indstillet på at deltage i.

Vi kontakter dig i ansættelsesprocessen på den e-mail adresse, du opgiver i forbindelse med din ansøgning i det elektroniske system.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sønderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Sønderborg
  • Onsdag den 08. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Sønderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Sønderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. maj 2024 5
21. maj 2024 5
20. maj 2024 5
19. maj 2024 5
18. maj 2024 5
17. maj 2024 6
16. maj 2024 5
15. maj 2024 6
14. maj 2024 6
13. maj 2024 6
12. maj 2024 6
11. maj 2024 6
10. maj 2024 6
9. maj 2024 6
8. maj 2024 6
7. maj 2024 6
6. maj 2024 5
5. maj 2024 5
4. maj 2024 5
3. maj 2024 4
2. maj 2024 4
1. maj 2024 3
30. april 2024 2
29. april 2024 1