Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Gentofte Hospital søger klinisk diætist eller sygeplejerske med kompetence...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Er du klinisk diætist eller har kompetencer svarende dertil og har du interesse for kost, motion, vægttab og forskning?

En 1-årig stilling ved Center for Klinisk Metabolisk Forskning (CKMF), Gentofte Hospital, er ledig til besættelse per 1. februar 2024.

Vi søger en selvstændig og fagligt velfunderet person med sans for systematik og et godt drive til at støtte og vejlede vores forsøgsdeltagere i diverse kliniske vægttabsprojekter. CKMF ledes af speciallæge i Endokrinologi, Asger Bach Lund og holder til på Gentofte Hospital som en selvstændig afdeling under Herlev-Gentofte Hospitals Afdeling for Medicinske Sygdomme.

Om stillingen
Stillingen består primært i at varetage kost- og motionsvejledning i forbindelse med vores kliniske lægemiddelforsøg inden for vægttabsbehandling til personer med overvægt alene og i kombination med type 2 diabetes. Du vil indgå i et samarbejde med vores øvrige forsøgspersonale, men have selvstændigt ansvar for at gennemføre vejledningsbesøg med deltagerne og dokumentere deres forløb i henhold til protokollen. En væsentlig del af arbejdet vil være arbejdet med at fastholde deltagernes motivation for at gennemføre forsøgene gennem motiverende coaching samt have ansvar for ad hoc-opgaver i relation til at planlægge og motivere til livsstilsinterventioner. Du vil hovedsageligt arbejde sammen med et hold af projektsygeplejersker og læger i den daglige drift. Der vil i forbindelse med forsøgene være interaktion med eksterne monitorer, der som repræsentanter for industrien overvåger forsøgsafviklingen.

Stillingen vil hovedsageligt være knyttet til 2-3 placebokontrollerede kliniske lægemiddelforsøg i fase III med fokus på udvikling af ny medicin til behandling af svær overvægt. Deltagerne vil udover den kliniske forsøgsbehandling modtage livsstilsrådgivning og coaching. Det er en udfordring at fastholde deltagere i denne type forsøg, da deltagerne kan være udfordret af bivirkninger såvel som manglende effekt. For at sikre en høj kvalitet af data er det et af vores vigtigste fokusområder at hjælpe deltagerne bedst muligt hele vejen igennem forsøget.

Medicinsk behandling af svær overvægt kan for mange forekomme kontroversielt og i forskningscenteret søger vi hele tiden at deltage i debatten og udvikle vores tilgang til overvægtsbehandling i Danmark.

Udover de projekter, du vil være allokeret til, forventes det, at du indgår i den daglige drift af centeret og bidrager med din faglige viden og erfaring til at højne niveauet og sikre den bedst mulige afvikling af vores samlede forskning.

Om dig
Vi søger en klinisk diætist eller sygeplejerske med kompetencer inden for ernæring eller tilsvarende med uddannelse inden for kost og fysisk aktivitet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med forskningsarbejde, Good Clinical Practice (GCP) og afvikling af kliniske lægemiddelforsøg. Rollen som kost og motionsvejleder fordrer derudover, at du har erfaring med livsstilsrådgivning til overvægtige samt, at du er både udadvendt, robust og fagligt godt funderet.

Af personlige kvaliteter lægger vi stor vægt på, at du er systematisk og kan gå til både de sjove og de mere rutineprægede opgaver med godt humør og ansvarlighed. Det er vigtigt, at du kan drive dig selv frem, og at du både fungerer godt i samarbejder og med at tage selvstændigt ansvar. Til gengæld kvitterer vi med stor frihed til, at du kan tilrettelægge dit arbejde, som det passer godt for dig. Selvfølgelig under hensyntagen til forsøgsdeltagerne og protokollen.

Om Center for Klinisk Metabolisk Forskning
CKMF blev etableret i sin nuværende form i foråret 2019 og er en enhed med vide rammer, hvor der er kort vej fra idé til handling. Vi er en dynamisk og arbejdsom personalegruppe med en stor årlig produktion af videnskabeligt arbejde af høj kvalitet. Centeret udgør et ungt og innovativt forskningsmiljø i et omfattende netværk af kliniske forskere. Vi samarbejder med flere europæiske og amerikanske universiteter samt en række medicinalvirksomheder i vores bestræbelser på at identificere effektive og sikre behandlinger inden for blandt andet diabetes, hjertesygdom, overvægt og leversygdom.

Det er vigtigt for os at udvikle og uddanne dygtige klinikere og akademikere, og vores enhed huser aktuelt mere end 25 forskere (professorer, læger, humanbiologer og medicinstuderende) samt fire projektsygeplejersker, en forskningssekretær, to ufaglærte assistenter og en bioanalytiker. Forskningsenheden har siden 2014 været udnævnt til Global Excellence-center i Region Hovedstaden. Global Excellence blev tildelt til faglige miljøer på regionens hospitaler og universiteter, hvis indsats er i verdensklasse, når det gælder forskning, udvikling og ibrugtagning af ny viden om teknologier og nye behandlingsformer rettet mod sundhedsvæsenet i Danmark.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 1-årig vagtfri stilling på ca. 25-30 timer ugentlig, og du ansættes i henhold til overenskomst. Der kan i sjældne tilfælde forekomme arbejdstid udover almindelig dagtid, hvor der forventes en vis fleksibilitet, men dette vil i høj grad kunne planlægges lokalt i forsøgsteamet. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år med mulighed for forlængelse.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Clinical Operations Manager Nina Løn: [email protected] / 20543508.

Send din ansøgning, CV samt andre relevante bilag senest 19 december 2023.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Center for Klinisk Metabolisk Forskning

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Diætist", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Diætist
  • Hellerup
  • Tirsdag den 19. december 2023

Lignende jobs

  • Diætist i Albertslund

    - Vær med til at skabe livskvalitet og madglæde for ældre og mennesker med særlige kostbehov Er du passioneret omkring madlavning lavet fra bunden? Sætter du en ære i at sikre ernærringsrigtig .
    • Diætist
    • Albertslund
    Få mere info
  • Diætist i Frederiksberg

    Ernæringsassistent til [xxxxx] i GentoftePå [xxxxx] gør vi en ære ud af at lave god og varieret mad fra bunden. Vi søger en ny kollega, der har lyst til at la..
    • Diætist
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Diætist i Taastrup

    Diætist søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Diætist
    • Taastrup
    Få mere info
  • Diætist i Herlev

    Vi leder efter en uddannet ernæringsassistent eller lign, der sammen med vores anden ernæringsassistent, vil samarbejde om at kvalitetssikre og udvikle vores mad og måltider i Kagsmosen/Solstrålen..
    • Diætist
    • Herlev
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som diætister i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte diætist i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal diætister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte diætister over tid

Dato Alle jobs som diætister
13. maj 2024 1
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1