Vi er sammen om Danmarks bedste lederuddannelser! Adjunkt/lektor til VIA Efter- og Videreuddannelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Vil du være med til at skabe relevant og praksisfokuseret kompetenceudvikling inden for ledelse? Har du kompetencer til at omsætte viden om bæredygtighed til organisations- og forretningsudvikling? Så vil vi gerne høre fra dig!

Vi har stor søgning til vores lederuddannelser og oplever stigende efterspørgsel efter kompetencer til ledelse af bæredygtighed i private virksomheder og den offentlige sektor.

Vi søger derfor en ny kollega, som har viden om og erfaring med ”Ledelse af teams og teamets faglige udvikling” samt ”Bæredygtig ledelse, forretnings- og organisationsudvikling”.

Tjenestested er i Aarhus og med aktiviteter i hele Region Midtjylland, men vi samarbejder med organisationer, professioner og brancher i hele Danmark.

Om dig:
Du har erfaring med at tilrettelægge god undervisning og kompetenceudvikling, som fokuserer på individuel og organisatorisk værdi for vores studerende.

Fagligt er du optaget af spørgsmål såsom; Hvad er bæredygtig ledelse? Hvad kendetegner bæredygtig udvikling i forskellige brancher – og hvordan kan kompetenceudvikling bidrage forretningsudvikling og organisationsudvikling. Du interesserer dig for, hvordan ledelseskompetencer kan bidrage til udvikling af organisationens kerneopgave, medledelse og social kapital.

Du har bred viden om ledelsesfaglighed og er interesseret i at bringe de studerendes erfaringer, ledelsesudfordringer og daglige praksis i anvendelse i undervisningen. Du er interesseret i at tage del i udvikling af de måder, vi skaber uddannelse på med værdi for deltagerne og deres organisation.

Som vores nye kollega kommer du til at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab, og du vil få stor indflydelse på den faglige og strategiske udvikling i tæt samarbejde med øvrige kollegaer, forskningscentre og samarbejdspartnere.

Vi lægger derfor også vægt på, at du besidder gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige og forpligtende udviklingsfællesskaber.

Det er afgørende for vores måde at arbejde på, at vi er tæt på praksis, og at vi orienterer os efter de udfordringer og behov, som gælder for vores studerende i deres daglige virke. Det er derfor vigtigt for os, at du er optaget af de udfordringer og tendenser, der er i ledelse og samfundet generelt.

Afhængig af din faglighed kan din uddannelsesmæssige baggrund f.eks. være en af følgende:

  • En relevant akademisk uddannelse på kandidat eller master-niveau
  • Professionsfaglig uddannelse med kandidat eller master inden for et relevant område


Om VIA Efter- og Videreuddannelser
Som arbejdsplads kan VIA tilbyde dig at blive del af en udviklingsorienteret organisation med faglig stærke miljøer, der spænder vidt og hvor der er højt til loftet. Vi vil skabe uddannelse der skaber værdi for vores studerende og deres organisationer nu og i fremtiden.

Som kollega hos os får du:
  • Kompetente, nysgerrigt udfordrende og imødekommende kolleger og et stærkt fagligt miljø inden for ledelse, forretnings- og organisationsudvikling
  • Udviklende relationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Tværfaglige udviklings- og forskningsopgaver

Du ansættes enten som adjunkt eller som lektor.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.

Ansættelsen er omfattet af bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (BEK nr. 1458 af 24/06/2021) og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner (BEK nr. 673 af 13. maj 2020).

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Lektorer, som er bedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, kan vedlægge ansøgningen en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i lektorkvalificeringsbekendtgørelsen.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Søren Boy Larsen, tlf. 8755 1978, e-mail: [email protected]
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem.

Hovedarbejdssted er VIA, Campus Aarhus N, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland. Du skal have kørekort og bil til rådighed.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 33 og 34.

Ansættelse pr. 1. oktober 2021 eller hurtigst muligt.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. Fordi det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Århus N

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere over tid

Dato Alle jobs som forskere
1. juni 2024 11
31. maj 2024 11
30. maj 2024 11
29. maj 2024 11
28. maj 2024 9
27. maj 2024 8
26. maj 2024 8
25. maj 2024 8
24. maj 2024 8
23. maj 2024 7
22. maj 2024 7
21. maj 2024 9
20. maj 2024 9
19. maj 2024 9
18. maj 2024 9
17. maj 2024 12
16. maj 2024 12
15. maj 2024 12
14. maj 2024 11
13. maj 2024 11
12. maj 2024 11
11. maj 2024 11
10. maj 2024 12
9. maj 2024 13
8. maj 2024 12
7. maj 2024 10
6. maj 2024 9
5. maj 2024 9
4. maj 2024 9
3. maj 2024 9
2. maj 2024 9