Ph.D.-stipendium i uddannelsesvidenskab – ”Formation of Impartiality”

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

Ved Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse, Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet i Odense, er et uddannelsesvidenskabeligt Ph.d.-stipendium vedrørende upartiskhed som professionsnorm ledigt til besættelse pr. 1. februar 2024 eller snarest derefter. Ph.d.-projektet indrammes af spørgsmålet om, hvordan objektivitetsnormen er bygget ind i og søges udviklet indenfor forskellige professionsuddannelser (pædagogik og offentlig administration).

Ph.d.-stipendiaten vil skulle indgå i forskningsprojektet ”The Formation of Impartiality”, der er finansieret af Den Frie Forskningsfond, Kultur og Kommunikation (Grant id: 10.46540/3097-00002B).

Projektet handler om, hvordan professionsuddannelser (pædagoguddannelse og offentlig administration) i forskelligt omfang og på forskellige måder forsøger at opøve de studerendes evne til at være upartiske gennem undervisning (evt. fortolket som fairness, professionalitet, saglighed, objektivitet, neutralitet el.lign.). Hvilken rolle har upartiskheden spillet igennem disse uddannelsers historie, hvordan er den evt. indbygget i uddannelsernes pædagogiske praksisser, og hvordan forsøges den i dag udviklet? Uddannelsen i offentlig administration kan evt. byttes ud med en anden uddannelse, som må antages at indebære et ideal om upartiskhed (såsom f.eks. journalist- eller socialrådgiveruddannelsen el.lign.).

Svarene på disse spørgsmål vil bidrage til aktuelle pædagogiske og didaktiske diskussioner om professionsuddannelse, og -faglighed, og ligger i forlængelse af senere års debatter om professionelles rolle, integritet og legitimitet. Projektbeskrivelsen kan rekvireres fra 1. august 2023 ved at skrive til lektor Anders Kruse Ljungdalh ([email protected]).

Vi søger en ph.d.-stipendiat, der har stærke kompetencer inden for kvalitative studier, og som har interesse for uddannelsesvidenskabelig forskning og erkendelsesteoretiske problemstillinger, gerne i et historisk perspektiv. Ansøgeren må desuden have afsluttet sin kandidatgrad og specialet med et godt resultat, samt beherske akademisk engelsk skriftligt og mundtligt. Ansøgeren skal formulere sit ph.d.-projekt som et delprojekt i det samlede forskningsprojekt (se projektbeskrivelsen), f.eks. som et dybdegående, historiserende, observationsstudium af objektivitetsnormen indenfor en eller flere af de ovennævnte professionsuddannelser, eller som en sammenligning af sådanne samtidige professionsuddannelsers pædagogiske praksisser med fokus på upartiskhed eller lignende begreber. Der vil være tæt samarbejde mellem projektets deltagere for at sikre synergi mellem de forskellige dele.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lektor Anders Kruse Ljungdalh på tlf. 65 50 16 50 / e-mail [email protected] eller institutleder Marianne Wolff Lundholt på tlf. 65 50 13 39 eller e-mail [email protected]

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.
Ansættelsen som ph.d.-stipendiat er tre årig og ansættelsen ophører automatisk ved udgangen af perioden. Stillingsindehaveren må ikke påtage sig andet lønnet arbejde under ansættelsen.

Ansættelse som ph.d.-stipendiat sker i henhold til cirkulære af 28. juni 2019 om overenskomst for Akademikere i staten - bilag 5, protokollat om ph.d.-stipendiat, Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten 2019.

Ansøgere skal have en kandidatgrad med gode resultater ved ansøgningsfristen.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Særligt ph.d.-ansøgningsskema, der findes her
  • CV
  • Projektbeskrivelse på max. 5 sider
  • Eksamensbeviser
  • Op til 2 af de mest relevante publikationer. Der vedhæftes en pdf-fil for hver enkelt publikation. Hvis der er medforfattere til en publikation, skal der vedlægges medforfattererklæring som en del af den pågældende pdf-fil

Ansøgning og alle bilag skal være på dansk, engelsk eller et af de skandinaviske sprog. Kun materiale på dansk, norsk, svensk og engelsk vil blive bedømt. Kopi af originale eksamensbeviser bedes medsendt.

Du bedes venligst være opmærksom på, at vi kun modtager pdf-filer. Den enkelte fil må ikke være over 10 MB. Vi modtager ikke zip-filer, jpg eller andre billedfiler. Alle pdf-filer skal være ulåste og tillade binding og må ikke være password beskyttede. Såfremt du har mere end en fil til hvert felt skal du kombinere pdf-filerne til en samlet fil inden du uploader, da hvert enkelt felt kun kan håndtere en fil.

Hvis ansøgningen ikke indeholder det påkrævede materiale, kan Fakultetet afvise ansøgningen uden yderligere varsel. Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive vurderet.

Bedømmelsesudvalget har mulighed for at shortliste ansøgere, hvorfor ikke-shortlistede ansøgere ikke vil modtage en bedømmelse.

Ansøgningen vil blive bedømt af et sagkyndigt udvalg. Hver ansøger vil modtage den del af bedømmelsen, der angår ansøgeren selv.Der vil som led i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer kunne indgå en samtale.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online", og Fakultetet forventer, at ansøgere har læst "Vejledning for ansøgere", inden der søges.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du finder yderligere information om ph.d.-uddannelserne ved Humaniora her


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.7.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Odense M
  • Torsdag den 14. september 2023

Lignende jobs

  • Forsker i Odense M

    The candidate will be integrated in the SDU Robotics section, which is at the core of the [xxxxx] Cluster involving Universal Robots, Mobile Industrial Robots (MIR) and 120+ other compani..
    • Forsker
    • Odense M
    Få mere info
  • Forsker i Odense M

    The Department of Culture and Languages, University of Southern Denmark,Odense invites applications for an associate professorship in Nordic history asof January 1st 2025, or as agreed. T..
    • Forsker
    • Odense M
    Få mere info
  • Forsker i Odense M

    SDU Robotics currently has one or more 3-year postdoc positions open with focus on skill learning and transfer. The purpose of the research is to transfer skills from humans to robots by demonstrat..
    • Forsker
    • Odense M
    Få mere info
  • Forsker i Odense M

    SDU Center for Large Structure Production (LSP), part of the Maersk Mc-Kinney Moller Institute, University of Southern Denmark (SDU), invites applications for one or more fully funded Postdoc posit..
    • Forsker
    • Odense M
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forskere i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere over tid

Dato Alle jobs som forskere
14. maj 2024 4
13. maj 2024 3
12. maj 2024 2
11. maj 2024 2
10. maj 2024 2
9. maj 2024 3
8. maj 2024 3
7. maj 2024 3
6. maj 2024 4
5. maj 2024 5
4. maj 2024 5
3. maj 2024 5
2. maj 2024 5
1. maj 2024 5
30. april 2024 5
29. april 2024 5
28. april 2024 5
27. april 2024 5
26. april 2024 5
25. april 2024 5
24. april 2024 4
23. april 2024 3
22. april 2024 3
21. april 2024 2
20. april 2024 2
19. april 2024 2
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1