Ph.d.-Stipendium i krisestyring ved Forsvarsakademiet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sæby

Forsvarsakademiet indkalder hermed ansøgninger til et 3-årigt ph.d.-stipendium med ansættelse fra 1. august 2023.

Stillingen er placeret ved Forsvarsakademiets Institut for Ledelse og Organisation i København. Ph.d.’en udføres som del af forskningsprojektet RESECTOR, der er finansieret af NordForsk. Ph.d.-projektet gennemføres i samarbejde med Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor kandidaten vil have sin hovedvejleder og blive indskrevet på ph.d.-skole. Ph.d’en vil endvidere modtage bivejledning fra to forskere på Forsvarsakademiet.

Om os

Forsvarsakademiet er en selvstændig og uafhængig uddannelsesinstitution under Forsvarskommandoen. Vi forsker og uddanner danske og udenlandske officerer inden for sikkerhedspolitik, samfundssikkerhed, strategi, kulturforståelse, militære operationer, ledelse og organisation, militærhistorie og militær teknologi.

Vi er ca. 450 civilt og militært ansatte på Forsvarsakademiet, herunder forskere, sagsbehandlere, officerer, assistenter, kadetter og bibliotekarer. Rent geografisk har langt de fleste deres daglige gang på Svanemøllen Kaserne, men under Forsvarsakademiet ligger også uddannelsesenheder i Varde, Frederikshavn, Slagelse, Frederiksberg og Karup.

Som ph.d.-stipendiat bliver du en del af det nyetablerede Center for Samfundssikkerhed, der forsker i, underviser og rådgiver forsvarets og andre beslutningstagere om operative, strategiske, ledelsesmæssige og organisatoriske aspekter af samfundssikkerhed.

Om stillingen

Da COVID-19 i begyndelsen af 2020 ramte de nordiske samfund, blev et nordisk krisestyringsprincip kendt som sektoransvarsprincippet udsat for sin hidtil mest dramatiske test: styring af en omfattende krise på tværs af stort set alle samfundssektorer. Krisen skabte behov for en koordineret indsats på tværs af myndigheder og øvrige offentlige og private aktører i den helt store skala. To år senere konkluderede de danske, svenske og norske kommissionsrapporter, at sektoransvarsprincippet til en vis grad havde svigtet. Som svar på den mest omfattende samfundssikkerhedskrise siden Anden Verdenskrig måtte det vige pladsen for stærkt politisk lederskab, centraliseret beslutningstagning og strategisk top-down styring, mens nye og improviserede former for tværsektoriel organisering blev udviklet. Efterfølgende er de nationale beredskabsmyndigheder i Danmark og de øvrige nordiske lande nu begyndt på det vanskelige, men vigtige arbejde med at nytænke, omforme og re-institutionalisere den nordiske krisestyrings organiserende principper.

Formålet med ph.d.-projektet er at bidrage med akademisk og anvendelsesorienteret viden om krisestyring på tværs af myndigheder og sektorer efter COVID-19. Ph.d.-projektet gennemføres som del af et større nordisk forskningsprojekt – RESECTOR – med deltagende institutioner og forskere fra Danmark, Sverige og Norge. RESECTOR har til formål at bidrage med ny viden om, hvordan coronakrisen udfordrede og forandrede sektoransvarsprincippet i Norden, og du vil således ikke blot få et dansk netværk inden for samfundssikkerhed, men blive del af et større nordisk netværk. Ph.d.-projektet vil bidrage til det større forskningsprojekt med sit fokus på den nationale krisestyring og koordination på tværs af myndigheder og sektorer i Danmark med udblik til Norge, Sverige og øvrige vestlige demokratier.

Vi forestiller os, at du i din projektbeskrivelse adresserer en eller flere af nedenstående tematikker:
• Sektoransvarsprincippets ophav og funktion i nordisk krisestyring i et bredere samfundssikkerhedsperspektiv.
• Styrker og svagheder ved anvendelsen af hhv. hierarki, marked og netværk som grundlæggende krisestyringsmekanismer.
• Effektiv styring af vertikal koordination mellem statslige, regionale og kommunale myndigheder og horisontalt samarbejde mellem offentlige og private aktører i krisesituationer.
• Produktiv håndtering af spændinger, dilemmaer og paradokser mellem hierarkisk styring og netværksbaseret koordination under akutte og langvarige kriser.
• Styringstilgange og -værktøjer, som muliggør effektiv, legitim og fleksibel krisestyring, f.eks. metastyring, netværksstyring, projekt- og processtyring eller lignende.
• Hybride organisationsformer og adaptiv ledelse, som evner at tilpasse sig krisens skiftende operative behov samt at mobilisere og inddrage relevante ressourcer i opgaveløsningen.
• Offentlige myndigheders evne og kapacitet til organisatorisk læring, omstilling og innovation under og efter omfattende kriser.

Uanset hvilken tematik, du arbejder videre med, skal du i projektbeskrivelsen motivere dit projekts faglige fokus samt dine valg og prioriteringer af relevant samfundsfaglig teori, specifik metodisk tilgang og empiri, som vil danne grundlaget for dine forskningsmæssige samarbejder og produkter, herunder forskningsartikler og eventuelle policy briefs til relevante samarbejdspartnere.

Om dig

For at være kvalificeret til ph.d.-stipendiet kræves der en to-årig kandidatuddannelse (120 ECTS) inden for primært det samfundsvidenskabelige eller humanistiske fagområde. Vi forventer, at du fra dit speciale, tidligere ansættelser el.lign. har metodisk kendskab til og erfaring med gennemførsel af dokumentstudier og kvalitative interviewundersøgelser. Det er en fordel – men er ikke et krav – at du kender til krisestyringsområdet, Forsvarets organisation og/eller tidligere har undervist på universitetsniveau eller udgivet akademiske publikationer.

Ansøgere skal som minimum have afleveret speciale og have modtaget en forhåndsgodkendelse fra universitetet på ansøgningstidspunktet.

Da en stor del af projektets empiriske grundlag vil være dansk kriseberedskab, forventes det, at kandidaten behersker dansk på modermålsniveau foruden evnen til at læse og skrive engelsk på akademisk niveau. Basal forståelse for svensk og norsk er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Du vil have din daglige gang på Svanemøllens Kaserne i København, men vil – efter nærmere aftale med dine vejledere – også tilbringe en del af perioden ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, herunder aflægge en del af din undervisning her.

Vejledning vil være delt mellem en hovedvejleder på Roskilde Universitet og to bivejledere på Forsvarsakademiet.

Du ansættes og aflønnes efter den gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Ansættelsen er omfattet Akademikeroverenskomstens Bilag 5, Protokollat om ph.d.-stipendiater.
Basislønnen er anciennitetsbestemt. Hvis du indplaceres på basisløn trin 4 eller derover ydes et ikke-pensionsgivende ph.d.tillæg på 1.434,55 kr. pr. måned. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Ansættelsen er tidsbegrænset i en 3-årig periode, med opstart 1. august 2023 eller snarest derefter. Du indskrives på ph.d.-skolen ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Her gennemfører du ph.d.-kurser og bidrager med undervisning til FAKs og RUCs uddannelser.

Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes. Du skal ligeledes kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at skrive til Forsvarsakademiet, lektor Rasmus Dahlberg ([email protected]) eller adjunkt Andreas Hagedorn Krogh ([email protected]).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på tlf. 7281 9183.

Ansøgningsfrist er søndag, den 21. maj 2023.

Send ansøgningen elektronisk i PDF format via linket ”Søg stillingen” nederst på siden.

Ansøgningen skal indeholde følgende:

1. CV Med ansøgningen skal uploades et CV samt en eventuel publikationsliste.

2. Dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser og karakterudskrifter).

Ansøger skal uploade følgende eksamensdokumentation:
• en kopi af bevis for kandidateksamen eller anden tilsvarende (såfremt bevis for kandidateksamen endnu ikke foreligger, skal der uploades en forhåndsgodkendelse af specialet)
• en kopi af karakterudskrift fra kandidatgraden
• en kopi af bachelorbevis
• en kopi af karakterudskrift fra bachelorgraden

3. Projektbeskrivelse
Ansøgningen skal vedlægges en udførlig projektbeskrivelse, der rummer problemformulering, de overordnede målsætninger, overvejelser over projektets metode og forskningsdesign samt en tidsplan for ph.d.-forløbet (max. 5 sider/12.000 anslag inkl. mellemrum, ekskl. litteraturliste/bibliografi).

Hvis ansøger forventer særlige udgifter relateret til projektet (spørgeskemaer, feltarbejde, udvidet ophold i udlandet, særligt udstyr etc.), bedes ansøger skrive en kort bemærkning om dette i projektbeskrivelsen.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSAKADEMIET - Til for Forsvaret
Forsvarsakademiet uddanner danske og udenlandske officerer samt forsker i sikkerhedspolitik, strategi, kulturforståelse, militære operationer, ledelse, militærhistorie og militær teknologi.
Vi er ca. 450 ansatte på Forsvarsakademiet - sagsbehandlere, lektorer, officerer, forskere, assistenter, kadetter, bibliotekarer - og er en blanding af civile og militære. Rent geografisk har langt de fleste deres daglige gang på Svanemøllen Kaserne, men under Forsvarsakademiet ligger også uddannelsesenheder i Varde, Frederikshavn, Slagelse, Frederiksberg og Karup.

Læs mere om Forsvarsakademiet på www.fak.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sæby.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Sæby
  • Søndag den 21. maj 2023

Lignende jobs

  • Forsker i Aalborg

    JobbeskrivelseWho are we?We strive to identify and modulate key features of human pain neuroplasticity and its relevance for persistent pain.CNAP is a research Centre of Excellence inaugura..
    • Forsker
    • Aalborg
    Få mere info
  • Forsker i Aalborg

    JobbeskrivelseWho are we?CNAP is a basic research Center of Excellence established by the Danish National Research Foundation at Aalborg University, Denmark([xxxxx] We do frontlin..
    • Forsker
    • Aalborg
    Få mere info
  • Forsker i Aalborg

    JobbeskrivelseASSOCIATE PROFESSORSHIPThe position should contribute substantially to strengthening the department’s international and national research profile in social work. Applicants must dem..
    • Forsker
    • Aalborg
    Få mere info
  • Forsker i Aalborg

    JobbeskrivelseA Postdoc position is available to explore the enigmas of intracellular signal transduction with a focus on the calcium(Ca2+) feedback loop in IP3/Ca2+-signaling. IP3 stimulates the r..
    • Forsker
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forskere i Sæby

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Sæby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere over tid

Dato Alle jobs som forskere
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0