Er du vores nye it-projektleder (junior- eller senior-profil)?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Vil du gøre en forskel og kan du tage ansvar for implementering af små og store it-projekter – for både studerende, undervisere og administrationen på en ambitiøs og nyskabende uddannelsesinstitution?

Vi søger en projektleder, der skal være ansvarlig for implementering af it-projekter. Vi søger enten en junior eller en senior profil. Som junior projektleder, vil du sammen med vores senior projektleder køre de større it-projekter i IT. Mindre projekter vil du stå for selv. Som senior projektleder vil du skulle arbejde selvstændigt med mindre som store projekter. I de kommende år skal KEA både udskifte af eksisterende systemer og anskaffe nye systemer. Vi har konkrete projekter, som venter på dig og vil give dig mulighed for at gøre en forskel lige fra start.

Som it-projektleder kommer du til at være ansvarlig for implementering af it-projekter. Det vil hovedsageligt være indkøb af software til undervisningsbrug eller ændringer i de systemer, som KEAs medarbejdere bruger. KEA underviser studerende på tekniske, digitale, byggefaglige som designfaglige uddannelser, som alle bruger forskellige typer af software i undervisningen. Et mindre projekt kan f.eks. være anskaffelse af et samarbejdsværktøj for studerende og ansatte, som understøtter brainstorming og beskrivelse af flow. Din opgave er at samle information om f.eks. brug og økonomi til et beslutningsoplæg og efterfølgende implementere det. Du vil ikke have en projektgruppe, men vil samarbejde med udvalgte undervisere. Et stort projekt vil f.eks. være udfasning af KEAs fil-drev og flytning til Sharepoint. Her vil du have en projektgruppe, som du mødes med jævnligt. Du vil sidde sammen med dine kollegaer i IT, mens projektgruppen vil sidde spredt på KEAs 4 lokationer.

Det er afgørende, at du er enig i, at implementering af IT kræver lige så meget fokus på den organisatoriske og kommunikative del som på den tekniske. Du vil få en stor kontaktflade, men selvfølgelig også have din base i it-afdelingen, hvor der er 3 projektledere i dag. 2 af dem arbejder med GDPR og informationssikkerhed, og de vil være dine kollegaer ift. afklaring omkring GDPR-mæssige spørgsmål m.m. Du vil få fingrene ned i detaljerne, og du skal trives med, at du selvstændigt skal udarbejde det skriftlige materiale som oplæg, vejledninger, test-cases m.m. i projekterne.

Du vil have ansvaret for, at:

  • Gennemføre og styre anskaffelsen efter KEAs anskaffelsesproces.
  • Analysere og implementere løsningerne i samarbejde med vores senior projektleder og resten af IT-afdelingen, leverandører og KEAs øvrige ansatte.
  • Styre og sikre fremdrift i projekterne.
  • Overdrage projektet til drift.

Som vores nye kollega bliver du en del af et visionært erhvervsakademi i hjertet af Nørrebro på København, hvor der er plads til, at du kan bringe din faglighed og erfaring i spil. Arbejdsmiljøet er præget af, at mange ildsjæle er samlet på ét sted, og vi vægter den gode, faglige diskussion lige så højt som en uhøjtidelig omgangstone. I IT har vi et roligt og modent miljø med fokus på den faglige opgave. Vi har en uformel tone og fokus på, at det skal være rart at være på arbejde.

Du vil indgå i Facility og IT, som ud over IT består af underafdelingen Facility. IT består af tre teams: IT service desk, KEA plan og Stab. Du vil blive en del af Stab, hvor du får 6 engagerede kollegaer, heriblandt 3 andre it-projektledere. For at styrke det faglige fællesskab mellem projektlederne har vi etableret et fagligt projektlederforum på tværs af administrationen, hvor du sammen med andre projektledere kan sparre med hinanden. Desuden tilbyder vi fleksible arbejdstider og gode kompetenceudviklingsmuligheder.

Der er tale om en ansættelse på 37 timer om ugen, med løn-, pensions- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

OM DIG

Vi vægter meget højt, at du har en forretningsorienteret tilgang til it. Du arbejder struktureret og har måske prøvet at styre projekter og sikre fremdrift. Du må gerne være nyuddannet eller få års erfaring som junior profil. Hvis du er senior profil, må du gerne have minimum 3 års erfaring. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har gerne en uddannelse indenfor it-projektledelse
  • er god til at samarbejde og opbygge netværk på tværs af forskellige fagprofiler
  • Kan arbejde selvstændigt og er opsøgende
  • kan anvende forskellige værktøjer inden for projektledelse som f.eks. proces- og tidsplan, facilitering af workshops, test, risikostyring m.m.
  • har en stærk analytisk sans
  • kan formidle i et enkelt og ikke-teknisk sprog – såvel mundtligt som skriftligt, så kommunikationen med slutbrugerne og deres ledelse er letforståelig.

Det er også en fordel, hvis du har:

  • erfaring med behovsafdækning og kravspecifikation
  • erfaring med at udarbejde dokumentation som f.eks. vejledning og arbejdsgangsbeskrivelser, beslutningsoplæg og statusrapportering
  • arbejdet i en offentlig organisation
  • teknisk it-viden om arkitektur, infrastruktur m.m.
  • erfaring med organisatorisk implementering af it

Er du også drevet af handlekraft? Så vil du passe godt ind på KEA. Hvis du vil vide lidt mere om, hvad vi mener, så se denne korte film om vores strategi – drevet af handlekraft.

KLAR TIL NYE UDFORDRINGER PÅ KEA?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte it- og digitaliseringschef Louise Sofie Kehler på tlf. 2032 9858.

Ansøgningsfristen er den 20. april 2023. Klik på Ansøg-knappen nedenfor og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer.

Vi forventer, at samtalerne afholdes løbende. I forbindelse med en evt. anden samtale kan der indgå personlighedsprofil og/eller besvarelse af en caseopgave.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2023 eller efter nærmere aftale.

På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-chef", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-chef
  • København N
  • Torsdag den 20. april 2023

Lignende jobs

  • It-chef (studiejob) i København

    StudiejobbetDette studiejob er til dig, som drømmer om at blive projektleder i fremtiden og gerne vil udvikle de kompetencer, der kræves af en dygtig projektleder. Hos vores samarbejdspartner kan d..
    • IT-chef
    • København
    Få mere info
  • It-chef i København

    Har du solid erfaring med at lede større IT-projekter? Og drømmer du om at levere banebrydende IT-løsninger til samfundskritiske problemstillinger? Så er du måske vores nye kollega i rollen som IT .
    • IT-chef
    • København
    Få mere info
  • It-chef i København

    The humanitarian sector is shifting to a new reality. Digital services are now mission critical for us in almost all parts of our operations. We depend on them as those we serve depend on us. .
    • IT-chef
    • København
    Få mere info
  • It-chef i København

    [xxxxx] is looking for an innovative and efficient IT Project Manager to run our Must Win Battle Project focused on Digital Infrastructure.You will join the IT PMO in Group IT, consisting of Custo..
    • IT-chef
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-chefer i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-chef i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-chefer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-chefer over tid

Dato Alle jobs som it-chefer
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0
1. april 2024 0
31. marts 2024 0
30. marts 2024 0