Kommunikationschef til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Du er en dygtig kommunikatør, strategisk tænkende og har gennemslagskraft. Du kan omsætte strategiske mål til kommunikationsløsninger og har mod på at realisere vores kommunikationsstrategiske potentiale og tage ansvar for faglig ledelse af vores kommunikationsteam. Til gengæld har vi et spændende job, der rummer ledelse af otte medarbejdere og direkte reference til kab’s administrerende direktør.

Om jobbet

kab er en unik aktør i den danske bolig- og velfærdssektor. kab bygger, udlejer og administrerer almene og kommunale boliger, og leverer ydelser indenfor bl.a. energidrift og byggerådgivning. kab er med ca. 70.000 lejemål i hovedstadsområdet Danmarks største administrationsorganisation, og vi står i dag stærkt som en af samfundets bærende aktører inden for boligområdet.

Men samfundet forandrer sig – og der stilles i dag flere krav fra både beboere, samarbejdspartnere, medier og politiske interessenter. Samtidig er mulighedsrummet også større for, at kab sætter markante aftryk på den samlede udvikling af det moderne danske velfærdssamfund.

Vores nye kommunikationschef skal være med til at præge kab’s udvikling ved proaktivt at gribe styringen og med lyst til ledelse af vores dygtige team.

Du skal være faglig spydspids, fortrolig med at producere såvel proaktive som reaktive historier på tværs af vores egne medier samt være vores garant for en sober tilgang til presse og kommunikation. Du har et skarpt blik for, hvad der sker i branchen som du strategisk omsætter til kommunikative indsatser i pressemeddelelser og via andre kommunikative udtryk. Du får desuden ansvaret for presserelateret rådgivning.

Det er også afgørende, at du bidrager med en bolig- og velfærdspolitiks ’læsning’ af det samfund, vi er en del af – og du kan bidrage med samfundsvendte og politiske initiativer.

Det er kort sagt en bredtfavnende stilling, hvor du får mulighed for at folde dine kompetencer ud – fra intern kommunikation til mediehåndtering, politisk interessevaretagelse og interessentinvolvering.

Vi har samtidig store forventninger til din faglighed og evnen til at tænke nyt, når situationen kalder på det.

Dine opgaver

Du bliver ansat af kab’s direktion og har direkte reference til adm. direktør Jens Elmelund. I det daglige er der tæt interaktion med ledelseslaget i organisationen og tæt arbejde med og styring af interessenter, partnere og leverandører. Kommunikationschefen har en central rolle og et ansvar for at videreudvikle kommunikationsstrategien og omsætte den til konkrete indsatser, der understøtter målene i strategien ”Lad det Gro”. Læs om strategien her https://www.kab-bolig.dk/laddetgro. Du

  • bistår ledelsen og direktionen med pressehåndtering og andre kommunikative opgaver
  • er inspirator, tager initiativ og sikrer den faglige udvikling i kommunikationsteamet
  • arbejder strategisk med kommunikation, fastholder og videreudvikler en markant og stærk profil tværmedialt og du kender dine målgrupper
  • er nysgerrig på virkeligheden og bidrager proaktivt til, at kab´s budskaber omsættes til forskellige interessenter; herunder vores beboerdemokrati
  • udarbejder - sammen med teamet - indhold på vores digitale kanaler; herunder et nyt Intranet
  • indgår i teamets arbejde med ekstern kommunikation, herunder hjemmesider, nyhedsbreve, sociale medier mv.
  • kommunikerer om udviklingsprojekter, herunder et digitaliseringsprojekt der forventes at fylde meget i de kommende år
  • arbejder proaktivt med presse, besvarer mediehenvendelser og indgår i en pressevagtordning.

Om dig

Du bliver leder for et team af otte medarbejdere med forskellige baggrunde og faglige kompetencer. Teamet er socialt og fagligt meget velfungerende ligesom samarbejdet med den øvrige organisation fungerer optimalt.

Du er ambitiøs og har en høj overlægger for dit og teamets arbejde og

  • Du er vant til at agere hurtigt, når situationen kalder på det og samtidig har du forståelse for den nødvendige kvalitetssikring
  • Du har en relevant videregående uddannelse som eksempelvis journalist, cand.com. eller cand.ling.merc. og har 4-5 års spændende og relevant erfaring med dig fra en lignende ledelsesfunktion
  • Du er en motiverende leder og en lydhør inspirator og samarbejdspartner
  • Du kan som en selvfølge indgå i et frugtbart samspil med alle aktører i organisationen og skabe gode samarbejder på tværs
  • Du går forrest i samarbejdet med fagpersoner og forstår værdien af at finde det gyldne kompromis mellem andres fagligheder og din egen kommunikationsfaglighed
  • Du er god til at tage selvstændigt initiativ, kaster dig over opgaverne og trækker samtidig på inputs fra kollegaer
  • Du er med til at skabe struktur og overblik i teamet, samtidig med at du sikrer en faglig og en passende kreativ udvikling.

Som leder praktiserer du en åben, udadvendt og anerkendende ledelsesstil. Du fremmer helhedsorientering og tværfaglighed og begår dig på alle niveauer i en organisation. Du samler og inspirerer andre og skaber gode samarbejdsrelationer på tværs af hele organisationen, men kan også skære igennem når der er behov.

Vi tilbyder

Du kan se frem til arbejdsdage med stor variation og fleksibilitet i planlægningen. Du bliver en del af en organisation, som giver dig mulighed for at udvikle dig og udnytte dine kompetencer i en hverdag, der er styret af ambitionen om, at levere god service og samtidig udvikle rammerne for fremtidens almene boliger.

Du ansættes på attraktive ansættelsesvilkår på individuel kontrakt.

Dit arbejdssted vil være i vores nye præmierede kab-Hus på Enghavevej 81 i København.

Lyder det som noget for dig?

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. april 2023 og glæder os til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbeviser og evt. andre relevante dokumenter senest den 13. februar 2023 via nedenstående link. Vi holder forventeligt ansættelsessamtaler i uge 8.

Der benyttes adfærdsprofil i forbindelse med rekrutteringen ligesom vi ved ansættelse tager referencer.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, så kontakt administrerende direktør Jens Elmelund på [email protected] eller telefon 3838 1810, kommunikations – og presse rådgiver Mads Klim Jacobsen på telefon 3838 1954 eller grafiker og digital konsulent Karen Sandal Fothergill på 3363 1372.

kab-Fællesskabet
kab administrerer omkring 69.000 lejemål i Storkøbenhavn, heraf 64.000 boliger. Det gør vi på vegne af 34 boligselskaber og en række specialkunder. Vi er omkring 430 ansatte i den centrale administration i kab-Huset på Enghavevej. Yderligere 1100 ansatte varetager driften i 400 boligafdelinger i hovedstadsområdet.

Vi er en non-profit og beboerejet organisation. Vores formål er at sikre gode og billige boliger til mennesker fra alle samfundslag. Vi er Danmarks største boligadministration, og i samarbejde med de boligselskaber vi administrerer, arbejder vi med stort engagement for en blandet by med plads til alle.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • København SV

Lignende jobs

  • Kommunikationsmedarbejder (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Har du flair for kommunikation og markedsføring og lyst til at arbejde med alt fra sociale medier til nyhedsbreve, annoncering og planlægning af møder og events? Så er du måske den studentermedarbejder, vi søger til vores branchesekretariat for godstransport. Om os.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Er du en passioneret student med gode kommunikative evner til at udarbejde nyheder, præsentationer og analyser af dansk erhvervsliv? Og har du lyst til at arbejde i Danmarks største erhvervsorganisation, hvor vi lige har rundet 20.000 medlemsvirksomheder? Så er det helt sikkert dig, vi leder efter. Om jobbet.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder i København N

    Playful Learning søger en kreativ profil, der brænder for at bidrage til at leg, udforskning og læringslyst fylder endnu mere i børns hverdag.Playful Learning er et partnerskab mellem professio..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København N
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder (freelance) i København S

    We are now looking for an experienced Freelance Copy Writer (Maternity leave cover) with great knowledge of content strategy and with excellent writing and proofreading skills! As our Copywrit..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 2
13. april 2024 3
12. april 2024 3
11. april 2024 3
10. april 2024 3
9. april 2024 3