Udenrigsministeriet søger en udbuds-erfaren kollega

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København K

Udenrigsministeriet søger en udbuds-erfaren kollega Brænder du – som os – både for den praktiske gennemførelse af udbudsprocesserne og for den teoretiske side af udbudsjuraen samt for optimering af kontraktstyring, da læs videre.

Work-life-balance er ikke noget, vi bare taler om, men noget vi rent faktisk praktiserer. Herudover kan vi tilbyde ni engagerede kolleger, der tilsammen udgør et stærkt fagligt miljø, hvor sparring, kompetenceudvikling og videndeling er en naturlig del af vores hverdag og hvor god omgangstone, arbejdsglæde og gensidig respekt er i højsæde.

Stillingen Udenrigsministeriet er i proces med at centralisere indkøbsområdet. Første skridt på vejen har været en centralisering af ministeriets vareindkøb, herunder vareindkøb under de fællesstatslige, forpligtende rammeaftaler. Ligeledes er kontraktstyring af ministeriets IT- og Sikkerhedskontrakter centraliseret, og Udenrigsministeriet overvejer yderligere centralisering. Vi ser derfor gerne, at du tør og at du trives med at udfordre arbejdsgange og den måde, vi ”plejer” at agere på. Ikke bare for at ændre på allerede velfungerende arbejdsgange, men for at optimere til gavn for vores kolleger.

Rådgivning og bistand til hele Udenrigsministeriets organisation udgør en grundsten i teamets arbejde. Du vil derfor skulle trives med at skabe og vedligeholde netværk og kontakter, herunder i forbindelse med rådgivning til vores ambassader i hele verden. Af samme grund er det en forudsætning, at du ikke lader dig skræmme af at rådgive på engelsk.

Der vil være mulighed for at besøge ambassader, der har større/mange/komplicerede indkøb, og derfor kan have behov for at få konkret sparring og undervisning.

Udenrigsministeriet har stor fokus på grønne indkøb, og du skal derfor være indstillet på at ”tænke grønt”, hvor det giver mening.

En anden vigtig opgave er at undervise kolleger både i hjemmetjenesten på Asiatisk Plads og på ambassaderne. Det vil derfor være et plus, hvis du kan lide at undervise, men det er ingen forudsætning.

Afhængig af din profil, vil dit nye job i Udenrigsministeriet omfatte:

  • Projektledelse på gennemførelse af EU-udbud fra A-Z (hvor sproget er dansk), herunder udarbejdelse af udbudsmateriale i tæt samarbejde med pågældende fagkontor
  • Rådgivning/sparring med kolleger både i hjemmetjenesten og på ambassaderne i forbindelse med indkøb både over og under tærskelværdierne for EU-udbud
  • Udarbejdelse af udbudsjuridiske notater
  • Gennemførelse af undervisning af kolleger både i hjemmetjenesten og på ambassaderne
  • Deltagelse i arbejdet med at udvikle og vedligeholde paradigmer/skabeloner, der understøtter en effektiv indkøbskultur i overensstemmelse med gældende lovgivning

Din profil Vi forestiller os, at du har relevant baggrund, har erfaring med indkøb, udbud og kontrakter og kan arbejde på engelsk både i skrift og tale. I det omfang, der er behov for det, vil du blive tilbudt engelskundervisning.

Vi forestiller os endvidere, at du trives med at tage initiativ og ansvar for dit arbejde, ser muligheder i stedet for begrænsninger, og at du har lyst til at være en del af et fagligt sparringsmiljø, hvor vi motiveres af at løse opgaverne på et højt fagligt niveau samtidig med, at resultaterne skal fungere i hverdagen for vores kolleger.

Da jobbet er udadvendt, vil din hverdag blive lettere, hvis du er god til - og har interesse for - at skabe relationer og har gode formidlingsevner.

Udenrigsministeriet som arbejdsplads Som arbejdsplads kan Udenrigsministeriet tilbyde et godt og motiverende kollegaskab og en international atmosfære, hvor du vil få kontakter såvel til andre kontorer i hjemmetjenesten på Asiatisk Plads som til kolleger på ambassaderne rundt om i verden.

Ansættelsesvilkår Stillingen vil være som specialkonsulent eller chefkonsulent alt efter din erfaring. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.
Indplacering som specialkonsulent eller chefkonsulent samt kvalifikationstillæg foretages ud fra dine kvalifikationer.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamchef Lone Ravn Gydesen på tlf. 33 92 16 75 eller e-mail [email protected]. Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår, kan du kontakte: HR-konsulent Thomas Hadrup på tlf. 33 92 10 08 eller e-mail [email protected].

Du kan læse mere om Udenrigsministeriet på www.um.dk.

Tiltrædelse Snarest muligt.

Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er 26. februar 2024. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter fristens udløb. Du søger stillingen under ”job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum en side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København K
  • Mandag den 26. februar 2024

Lignende jobs

  • Konsulent (studiejob) i København

    Hvem er [xxxxx]?[xxxxx] skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det let for erhvervslivet at opnå resultater med ansættelser af studerende - og det er her, .
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i Frederiksberg

    Alsidighed, stor faglighed og samarbejde med branchens bedste kollegaer – det er blot nogle af de ting som kendetegner jobbet som Payroll Consultant hos os. Lyder det som noget for dig, og har du l..
    • Konsulent
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Konsulent i København

    <p>Are you passionate about building a successful career in the field of business consulting and sustainability, and are you motivated to contribute actionable insights to business leaders? I..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i København

    <p>Do you want to be at the heart of the energy transition industry, guiding the public and private sector in the delivery of technologies and systems to meet global and national net zero tar..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0