Reservelæge søges til åbne psykiatriske sengeafsnit på De Særlige Pladser i Frederikssund

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikssund

Stillingen er relevant for både nye og erfarne læger. Du kan være mellem stillinger eller måske interesseret i at arbejde i en mere rolig hverdag, hvor der også er tid til fordybelse i spændende patientforløb og faglige spørgsmål. Du kommer til at arbejde med rehabiliterende forløb i tværfaglige team.

Du bliver en del af lægegruppen på Psykiatrisk Center Nordsjælland, der er kendt for sit gode og rummelige kollegiale miljø, hvor alle læger møder opbakning, og hvor der er tid og plads til humor og uformelt samvær.

Mere præcist bliver du tilknyttet De Særlige Pladser, der består af 3 åbne sengeafsnit.

På de Særlige Pladser tilbydes borgere med komplekse sygdomsbilleder, hvor psykiatri, somatik, misbrug og sociale forhold spiller ind i varierende grad, et særligt behandlingstilbud.

Borgerne indstilles til indlæggelse af sin kommune, og der er et tæt samarbejde med patientens kommune under hele indlæggelsen.

Behandlingen kan både involvere psykiatrisk behandling og udredning, misbrugsbehandling, sikring af relevant somatisk behandling, terapi og aktiviteter. Forløbenes varighed er mellem 6-12 mdr. og med målsætningen om at afdække og øge patientens generelle funktionsniveau.

Patienterne er diagnosticeret med skizofreni, svære personlighedsforstyrrelser, misbrug og har udfordrende sociale forhold samt for nogles vedkommende også behandlingsdomme.

Din hverdag

Du får en spændende arbejdsdag, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med alt fra psykiatere, specialpsykolog, reservelæger, psykolog, almen mediciner, sygeplejersker, ergoterapeuter, SOSU-assistenter, fysioterapeuter, socialrådgivere, pædagoger, misbrugsbehandlere og musikterapeut.

Du får et særligt ansvar for patienterne på ét af de tre afsnit, hvor du er med til at skabe gode forløb og deltager i behandlingsplansmøder samt kommunemøder.

Lidt om de faglige muligheder vi kan tilbyde dig

Der er ugentlige behandlingskonferencer på alle afsnit og fælles morgenkonference 4 af ugens dage. Den femte dag kan man deltage i lægeundervisningen på PCN.

Der er mulighed for at deltage i relevante kurser og uddannelser.

Er du interesseret i forskning, tilbyder centrets forskningsenhed sparring og rådgivning i forhold til forskningsprojekter - såvel igangværende som fremtidige. Forskningsenheden forestår ugentlig sam-rating og videnskabelige fremlæggelser (journalclub).

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har en positiv indstilling til varierende arbejdsopgaver, samt at du (det meste af tiden) kan bevare roen og smilet, i en hverdag der pga. de komplekse patientforløb, ofte uforudsigelig.

Vi håber også, at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du er ansvarsfuld
  • Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner – også med andre faggrupper
  • Du bidrager til den gode stemning og trivslen blandt læge-psykolog-gruppen


Løn og vilkår

Stillingen er på 37 timer, og vi ønsker, at du starter snarest muligt. Der er dagvagtsfunktion mellem kl. 8 og 16 i hverdagene og disse fordeles mellem afsnittenes læger.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Har du lyst til at besøge os eller tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Lisbeth Lund Pedersen på 23 74 97 80 eller på mail [email protected]

Besøg også vores hjemmeside, og hør os fortælle mere om arbejdspladsen.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen

Ansøgning, CV, kandidatbevis og autorisationsbevis sendes online via linket på siden senest den 2. april 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan også læse mere om os på www.psykiatri-regionh.dk/pcn-job

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikssund.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Frederikssund
  • Søndag den 02. april 2023

Lignende jobs

  • Læge i Hillerød

    Engageret og ambitiøs afdelingslæge til Klinisk Fysiologisk Afsnit, Billeddiagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Vi søger pr. 1. juni 2024, eller snarest herefter, en engageret og ambit..
    • Læge
    • Hillerød
    Få mere info
  • Læge i Hillerød

    Læge søges til organisation/virksomhed i 3400 Hillerød
    • Læge
    • Hillerød
    Få mere info
  • Læge i Hørsholm

    Location: Denmark : Hoersholm Country: Denmark Our purpose points the way In Novonesis, we know that solutions rooted in biolog..
    • Læge
    • Hørsholm
    Få mere info
  • Læge i Hillerød

    Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, søger en speciallæge i Neurologi til en overlægestilling. pr 1 august eller snarest muligt derefter. Vi er en velfungerende bred Neurolog..
    • Læge
    • Hillerød
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Frederikssund

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Frederikssund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1