Afdelingslæge, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Vi søger en speciallæge i pædiatri med lyst til at arbejde på en stor afdeling med mange velfungerende fagområdeteams. Måske har du allerede lagt dig fast på et subspeciale, måske vil du gerne prøve flere af. Hos os er der mulighed for begge dele – og for at indgå i enten fagområde- eller ekspertuddannelse i f.eks. pædiatrisk nefrologi, gastroenterologi, pulmonologi, infektionspædiatri, akutpædiatri eller neuropædiatri.

Børne- og ungemodtagelsen har et stort flow af akutte patienter, og afdelingen modtager mange børn og unge med relativt sjældne tilstande. Uddannelsespotientialet for både yngre læger og speciallæger er stort, og ansøgeren vil derfor også skulle undervise og supervisere kolleger fra alle faggrupper. Afdelingen er et dynamisk sted, hvor gode idéer gerne prøves af i forbindelse med vores flytning til helt nye lokaler i 2024 arbejder vi f.eks. på at etablere et procedurerum til alle børn og unge i den nye FAM. Som led i forberedelsen på udflytningen arbejder vi med at forbedre overgange og patientforløb. Vores ambition er at alle patienter under 18 år på hospitalet skal modtages og behandles i børne- og ungevenlige omgivelser.

Du vil indgå i afdelingens bagvagtslag med 10-skiftet vagt på tjenestestedet. Vi lægger stor vægt på at holde antallet af aftennattevagter på 3-4 om måneden, og i perioder med vakancer bidrager afdelingens overlæger til at udtynde vagthyppigheden. Du vil i samarbejde med de øvrige læger i dit team få stor indflydelse på organiseringen og fordelingen af arbejdsopgaverne.

Som afdelingslæge på Børne- og ungeafdelingen er man omgivet af kolleger, der brænder for deres speciale og fagområde. Der er altid eksperthjælp at hente, og vi sætter som afdeling en ære i at lære af både de gode og de svære forløb, såvel i hverdagen som mere formaliseret i form af regelmæssige Morbidity&Mortality-møder for hele afdelingen.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for Yngre Læger.

Ansættelse er betinget af børneattest.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Klaus Børch, tlf. 3862 2742, som evt. vil henvise til relevante fagområdeansvarlige overlæger. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres på tlf. 3862 2531.

Mere om Børne- og ungeafdelingen

Afdelingen er en almen pædiatrisk afdeling med et meget stort optageområde og modtager derfor mange svært syge børn.

Afdelingens interesseområde er akut og almen pædiatri, pædiatrisk gastroenterologi (højt specialiseret funktion), HIV hos børn (højt specialiseret funktion), infektionspædiatri (regional funktion), allergologi og pulmonologi, kardiologi, nefrourologi og neonatologi (regional funktion). Optageområdet for pædiatrien er på ca. 110.000 børn og unge.

Afdelingen har 53 senge, heraf 20 senge på neonatalafsnittet til nyfødte og spædbørn op til 1 år og 4 senge til rehabilitering af børn med erhvervet hjerneskade. I 2024 forventer afdelingen at flytte til nybyggede lokaler. Nybyggeriet indeholder bl.a. en ny Børne- og ungeafdeling, et nyt neonatalafsnit samt en Børnemodtagelse som en del af en Fælles Akut Modtagelse. Afdelingen får også ambulatorie og sengeafsnit i nybyggeriet.

Til afdelingen er knyttet to professorer, en forskningslektor og seks kliniske lektorer. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende og jordemoderstuderende. Afdelingen deltager desuden i speciallægeuddannelsen i pædiatri og i speciallægeuddannelsen i almen medicin.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hvidovre
  • Mandag den 29. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
30. april 2024 22
29. april 2024 11
28. april 2024 12
27. april 2024 10
26. april 2024 13
25. april 2024 12
24. april 2024 10
23. april 2024 10
22. april 2024 11
21. april 2024 12
20. april 2024 12
19. april 2024 15
18. april 2024 16
17. april 2024 13
16. april 2024 15
15. april 2024 16
14. april 2024 17
13. april 2024 17
12. april 2024 18
11. april 2024 14
10. april 2024 14
9. april 2024 14
8. april 2024 13
7. april 2024 14
6. april 2024 14
5. april 2024 14
4. april 2024 14
3. april 2024 12
2. april 2024 11
1. april 2024 13
31. marts 2024 14