Ledende overlæge (ny titel) til Rygcenter Sjælland, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Ledende overlæge (ny titel) til Rygcenter Sjælland, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge (SUH Køge), er stillingen som ledende overlæge ved Rygcenter Sjælland ledig fra den 01.10.22 eller snarest derefter.

Stillingens funktioner og ønskede kvalifikationer

Stillingen indbefatter ledelse af den daglige drift samt udviklingen af den rygkirurgiske funktion i afdelingen sammen med de øvrige overlæger. Rygcenter Sjælland etableres i Ortopædkirurgisk Afdeling som en samlet regional ambulant enhed forventeligt ved årsskiftet, hvor både kirurger, reumatologer, fysioterapeuter og sygeplejersker arbejder i samme organisatoriske og fysiske enhed. Der bliver sammen med oversygeplejersken for det ambulante område, således en stor opgave med at sikre tværfaglig udvikling, behandling og forskning i rammen af det nye rygcenter. Ansøger forventes at sikre de nyeste evidensbaserede behandlingsprincipper samt bidrage til videreudvikling af disse. Endvidere bliver ansøger ansvarlig for den fælles regionale rygvisitation, der ligger i afdelingen. Det forventes at ansøger aktivt indgår i samarbejde med afdelingsledelsen, samt eksterne samarbejdspartnere, for at sikre effektive og smidige patientforløb, herunder rettidig håndtering af de mere end 8000 årlige henvisninger til rygvisitationen.

Det forventes at overlægen aktivt vil medvirke til at udvikle og varetage såvel præ-graduate som postgraduate uddannelsesopgaver.

Afdelingen varetager en række forsknings- og udviklingsopgaver og det forventes at overlægen aktivt deltager i disse.

Målet er en fuldt udviklet rygsektion på universitetsniveau indenfor en 5-10 årig periode.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædisk kirurgi, der har særlig interesse i behandling af degenerative ryglidelser.

Der vil endvidere blive lagt vægt på erfaring med degenerative ryglidelser i hele rygsøjlen. Erfaring med akutte tilstande såsom fraktur og metastasebehandling vil ligeledes blive foretrukket. Afdelingen planlægger på sigt at etablere en række højt specialiserede behandlinger indenfor rygkirurgi.

Rygsektionens funktioner

Afdelingen har, udover degenerative lumbale lidelser, hjemtaget cervikale degenerative lidelser.

På den central operationsgang er der ugentligt 6 lejer med plan om udvidelse med op til 9 lejer når endelig rekruttering i anæstesiafdelingen er afsluttet.

Behandlingen af ryglidelser foregår i tæt samarbejde med fysioterapeuter og reumatologiske læger på SUH Køge samt Holbæk, Slagelse og Næstved sygehuse. Der afholdes ugentlige videokonferencer med disse lokaliteter, hvori også Smerteklinikken i Køge samt Arbejdsmedicinsk Klinik deltager.

Rygsektionen har ikke aktuelt nogen akutfunktion, men varetager i stigende grad akutte opgaver. Regionens akutte ryglidelser varetages i samarbejde med Rigshospitalet Glostrup og Blegdamsvej, samt Odense Universitets Hospital.

Desuden samarbejdes med landets øvrige rygkirurgiske centre samt privat hospitalerne. Afdelingen indrapporterer til landsdatabasen Danespine. Databasen indgår som rutine til kvalitets- og kvantitetsopfølgninger for afdelingen.

Afdelingen har en klinisk professor som leder forskningsenheden og vil kunne tilbyde vejledning ved gennemførelse af egne forskningsprojekter. I rygsektionen er der ligeledes en forskningsansvarlig overlæge, en post. doc. samt flere aktive forskere og ph.d’er.

Øvrige specialer på Køge

Anæstesiologi med et intensivt terapiafsnit samt palliationsenhed, kirurgi, reumatologi, oto-rhino-laryngologi, kæbekirurgi, klinisk biokemi, klinisk fysiologi, billeddiagnostik inkl. CT-skanning, MR-skanning og ultralydsdiagnostik samt intern medicin omfattende endokrinologi, kardiologi og medicinsk gastroenterologi. Desuden findes en akutafdeling med egen lægestab.

Ledelse

På Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge er der etableret afdelingsledelser med decentralisering af en række ledelsesmæssige, økonomiske og administrative opgaver.

Cheflægen og chefsygeplejersken udgør i fællesskab afdelingsledelsen, der har det overordnede ledelses- og driftsmæssige ansvar for afdelingen. Afdelingsledelsen er således ansvarlig for fordeling af funktioner, arbejdsopgaver og ressourcer. Fordelingen skal ske ud fra faglige og funktionelle hensyn, herunder hensyn til helhed i patientforløb. Derudover skal der tages hensyn til rationel ressourceanvendelse.

Den ledende overlæge og cheflægen fastlægger efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for afdelingens diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver. Inden for disse retningslinjer har afdelingens overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.

Som ledende overlæge vil der på sigt tilfalde øgede ledelsesopgaver indenfor rygsektionens virke og lægerne ansat heri.

Ortopædkirurgisk Afdeling

Ortopædkirurgisk afdeling i Køge omfatter to stationære afsnit med i alt 57 senge. På det centrale operationsafsnit har afdelingen 4-5 operationsstuer (to med laminært flow) og i sammedagskirurgisk afsnit 2 – 3 operationsstuer dagligt. Afdelingen driver endvidere et stort ambulatorium, et fodcenter og et sårambulatorium. Afdelingen har akut døgnfunktion og modtager akutte- og elektive patienter fra en stor del af Region Sjælland samt elektive patienter i henhold til aftalen om frit sygehusvalg.

Afdelingen er opdelt i 8 sektioner mhp. specialiseret diagnostik og behandling. Udover rygsektionen er der en skulder/albue sektion, traumesektion, hoftesektion, knæsektion, fod/ankel sektion, sår/amputations sektion og en idrætskirurgisk sektion. Der forventes snarest at blive oprettet en børnekirurugisk sektion.

Afdelingen varetager en lang række regionsfunktioner samt højt specialiserede funktioner. Afdelingen er således en af de mest specialiserede afdelinger i Østdanmark.

Afdelingens lægelige stab

Ortopædkirurgisk Afdeling har en normering på 25 overlæger og 10 afdelingslæger. Desuden er der p.t. ansat 16 reservelæger/1.reservelæger. Der uddannes årligt 9 introlæger fra afdelingen og der er løbende 11 hoveduddannelseslæger fordelt på 5 læger på 1. og 2. år, og 6 læger på 3. og 4. år.

Rygsektionen består af 7 overlæger (inkl. aktuelle stilling) og 3 afdelingslæger.

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse

Lægerne i de 8 delvis selvstyrende subspecialiserede sektioner arbejder med faste operations-, ambulatorium- og SDK-dage.

Afdelingslægerne deltager i døgnvagtsdækning som bagvagt sammen med mellemvagten.

Overlægerne har overvejende dagfunktion. Overlægerne deltager i en delvagt på en hverdage hver 2.- 3. uge frem til kl. 19.00 samt dagvagt med efterfølgende rådighedsvagt en weekend hver 3.- 4. måned. Begge med henblik på stuegang.

Undervisning

Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge indgår i Københavns Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Afdelingen varetager undervisning af medicinske studenter på alle relevante semestre og er involveret i udrulningen af kandidatsporet på Sjællands Universitetshospital fra foråret 2019. Afdelingen har 4 kliniske lektorer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Thomas Juul Sørensen, 47 32 33 01, [email protected].

Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer. Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Region Sjælland har et befolkningstal på ca. 816.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder.

Regionens sygehusplan har udpeget Køge som akutsygehus og kommende hovedsygehus.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Udrulningen af en fuldt kandidatspor på lægeuddannelsen på Sjællands Universitetshospital er påbegyndt.

For Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge, er patienternes ønsker og forventninger vigtige elementer i planlægning af optimale patientforløb.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2025-2026, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Køge
  • Søndag den 11. september 2022

Lignende jobs

  • Læge i Slagelse

    Serviceafsnittet på Slagelse Sygehus søger weekendafløsere til at varetage serviceopgaver. Vi servicerer sygehuset 24 timer i døgnet, året rundt. Vagterne vil derfor være skiftende og der vil .
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Har du lyst til at være en del af en afdeling, med fokus på det gode patientforløb i et godt arbejdsmiljø, så læs med her? Da vi skal hjemtage flere patienter og udvide vores operationskapacite..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge på Midt-og Vestsjælland

    En stilling som kardiologisk afdelingslæge på Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. er ledig til besættelse snarest muligt. Der er tale om en delestilling med kardio..
    • Læge
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Sjællands Universitetshospital Roskilde leder efter en brystkirurg med passion og lyst til at medudvikle et innovativt fagområde med en klar vision .
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
15. juni 2024 4
14. juni 2024 4
13. juni 2024 4
12. juni 2024 4
11. juni 2024 4
10. juni 2024 4
9. juni 2024 4
8. juni 2024 4
7. juni 2024 6
6. juni 2024 6
5. juni 2024 5
4. juni 2024 7
3. juni 2024 7
2. juni 2024 7
1. juni 2024 7
31. maj 2024 7
30. maj 2024 7
29. maj 2024 7
28. maj 2024 7
27. maj 2024 7
26. maj 2024 7
25. maj 2024 7
24. maj 2024 7
23. maj 2024 8
22. maj 2024 8
21. maj 2024 10
20. maj 2024 10
19. maj 2024 10
18. maj 2024 10
17. maj 2024 11
16. maj 2024 11