Speciallæge (overlæge eller afdelingslæge) til audiologien i Hørecenter Sjælland, Køge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Vi søger en speciallæge i oto-rhino-laryngologi med interesse for eller kompetencer i audiologi.

Stillingen er en fast stilling, 37 t/uge og ledig fra 1. august 2022 eller efter aftale.

Om stillingen

Du bliver en del af vores dedikerede lægeteam i audiologien i Hørecenter Sjælland.

Stillingen vil rumme opgaver som udredning af høretab, supervision af uddannelseslæger og andre faggrupper.

Du bliver desuden en del af vores børneteam bestående af audiologiassistenter, audiologopæder og læger med særlig interesse i og kendskab til børneaudiologien.

Hørecenteret er en del af Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling på SUH og du indgår derfor i en stor gruppe læger med fælles oto-rhino-laryngologisk faglighed og samarbejde på tværs mellem ØNH-funktionen og Hørecenteret.

Stillingen er vagtfri.

Efter aftale kan du som led i stillingen få op til en dag om ugen til forskning og udvikling. Vi håber i så fald, at du i din ansøgning vil uddybe, hvorledes tiden skal anvendes og til hvilket formål.

Vi søger enten en overlæge eller en afdelingslæge:

Hvis du er speciallæge i oto-rhino-laryngologi med minimum fem års afdelingslægeerfaring, kan du søge om at blive ansat som overlæge og få tildelt lægelige ansvarsområder inden for afdelingens daglige drift, udvikling, undervisning eller forskning efter erfaring, muligheder og interesse.

Er du mere nyuddannet speciallæge (under fem års ansættelse som afdelingslæge), så kan vi tilbyde ansættelse som afdelingslæge, med mulighed for at styrke dine kompetencer mhp. subspecialisering i audiologi herunder forebyggelse, udredning og behandling af børn med høretab. Du kan også få tildelt fokus- og ansvarsområder efter interesse og aftale. Som afdelingslæge kan du få ansvar for koordinering af lægeuddannelse som uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL), hvor der findes forhåndsaftale om funktionstillæg.

Om dig

Det er vigtigt for os, at du har fokus på det gode patientforløb, at du gode samarbejds- og kommunikationsevner, og at disse kompetencer kan mærkes af vores patienter og pårørende og af vores samarbejdspartnere både i andre afdelinger, regioner og i primærsektoren.

Vi forventer, at du er initiativrig og engagerer dig i afdelingens daglige drift og udvikling - gerne gennem en interesse for forskning og udvikling. Ansøgere med dokumenteret forsknings- eller udviklingserfaring vil blive prioriteret.

Uafhængigt af dit erfaringsniveau er det afgørende, at du kan tage medansvar for din faglige udvikling, og at du er god til at lære fra dig som vejleder for uddannelseslæger og andre faggrupper.

Forskningsområdet i audiologien er under udvikling, og derfor ønsker vi en ansøger med forsknings- og udviklingsinteresse - og helst også erfaring.

Om os

Hørecenter Sjælland i Køge varetager udredning og behandling af komplicerede høretab hos både børn og voksne. Der er ca. 50 ansatte i Hørecenteret heriblandt i alt 4,4 læger.

Hørecenteret er beliggende overfor selve sygehuset i Køge på Lykkebækvej 12.

Hørecenteret holder til i et nybygget hus, der er indrettet til formålet. Udover selve hørecenteret består høreområdet i Region Sjælland også af fire audiologiassistent-betjente høreklinikker i hhv. Roskilde, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. Alle fire lokalklinikker har et tæt samarbejde med Hørecenteret og de kommunale kommunikationscentre.

Vi har i hørecenteret stort fokus på udvikling og anvendelse af nye teknologier til gavn for vores patienter, og vi forestiller os, at du som læge i afdelingen kommer til at indgå i udvikling og afprøvninger af både nyt medicinsk udstyr og nye samarbejdsformer.

Hørecenter Sjælland er en del af Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling (ØNHK) på Sjællands Universitetshospital i Køge. ØNHK har en stor klinisk forskningsaktivitet med et udbredt samarbejde med andre afdelinger og institutioner og med andre nationale og internationale forskere.

Vi lægger stor vægt på tværfagligt, såvel som tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning. Der arbejdes tværfagligt omkring de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende. Det tværfaglige samarbejde involverer et tæt samarbejde med andre afdelinger i regionen og på Sjællands Universitetshospital herunder børneafdelingerne, anæstesien og Billeddiagnostisk Afdeling samt andre hospitaler og primærsektoren med et særligt fokus på samarbejde med de praktiserende øre-næse-halslæger.

Øvrige forhold

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der findes forhåndsaftale om vejledertillæg for Yngre læger.

Ansøgning

Ansøgningen bedes udformet efter de syv lægeroller.

Ansøgningsfrist

Tirsdag d. 7. juni 2022.

Ansættelsessamtaler

Forventes afholdt torsdag d. 23. juni 2022.

Yderligere oplysninger

Ledende overlæge Louise Rabøl, [email protected] eller tlf. 61338021.

Afsnitsansvarlig overlæge Janko Moritz, [email protected]



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midt-og Vestsjælland
  • Tirsdag den 07. juni 2022

Lignende jobs

  • Læge i Slagelse

    Serviceafsnittet på Slagelse Sygehus søger weekendafløsere til at varetage serviceopgaver. Vi servicerer sygehuset 24 timer i døgnet, året rundt. Vagterne vil derfor være skiftende og der vil .
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Sjællands Universitetshospital Roskilde leder efter en brystkirurg med passion og lyst til at medudvikle et innovativt fagområde med en klar vision .
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Slagelse

    På Børne- og Ungeafdelingen på Slagelse Sygehus har vi en ét-årig uklassificeret stilling til besættelse pr 1. september 2024 eller efter aftale. Om stillingen – hvad vi kan tilbyde dig? G..
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge på Midt-og Vestsjælland

    Ved Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital (SUH) Køge, er en nyoprettet stilling som overlæge eller afdelingslæge i intern medicin: endokrinologi til besættelse per 1. september 2024 el..
    • Læge
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som læger
17. juni 2024 34
16. juni 2024 36
15. juni 2024 37
14. juni 2024 41
13. juni 2024 42
12. juni 2024 42
11. juni 2024 41
10. juni 2024 40
9. juni 2024 43
8. juni 2024 43
7. juni 2024 46
6. juni 2024 42
5. juni 2024 41
4. juni 2024 43
3. juni 2024 63
2. juni 2024 65
1. juni 2024 65
31. maj 2024 61
30. maj 2024 61
29. maj 2024 59
28. maj 2024 61
27. maj 2024 64
26. maj 2024 61
25. maj 2024 67
24. maj 2024 68
23. maj 2024 73
22. maj 2024 71
21. maj 2024 74
20. maj 2024 73
19. maj 2024 73
18. maj 2024 73