Lektor i middelalderhistorie

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

Ved Institut for Historie, SDU, er en stilling som lektor i middelalderhistorie ledig til besættelse 1.2.2023 eller snarest derefter. En forskningsprofil inden for nordisk og europæisk højmiddelalder (1100-1350/1400) vil tælle som en særlig styrke. Ansøgeren skal undervise inden for BA og KA i historie samt de øvrige uddannelser, instituttet har ansvar for, og kunne dække hele middelalderens 1000-årige historie. Det ville være en fordel, såfremt ansøgeren har erfaring med og vil undervise i digital formidling.

Ansøgere skal, udover at være i besiddelse af en Ph.d.-grad i faget, dokumentere yderligere relevant forskning og undervisning, svarende til hvad der kan opnås i et adjunktur. I vurderingen af ansøgeres forskningsmeritter indgår både kvaliteten af publikationer, omfanget af publikationer set i forhold til ph.d.-alder samt forskningsplaner. Det er forventningen, at en lektor bidrager aktivt til den faglige udvikling og forskning på instituttet. Det indbefatter lyst og evner til at indgå positivt i tværfaglige sammenhænge og i større forskningsprojekter (danske som internationale). Det forventes yderligere at en lektor medvirker eller tager initiativ til opstart af nye forskningstemaer samt ansøgninger om eksterne forskningsmidler.

Instituttet udgør et dynamisk og velfungerende miljø, hvor akademisk ’good citizenship’ og et godt arbejdsmiljø vurderes højt.
Arbejdsopgaverne som lektor omfatter både forskning samt undervisning på bachelor- og kandidatniveau indenfor historie. En lektor forventes at yde et selvstændigt bidrag til udvikling af undervisning i sit fagområde og på studiet i almindelighed. Ansøgere skal kunne dokumentere erfaring med selvstændig planlægning og afvikling af såvel undervisning som vejledning på universitetsniveau (se også om undervisningsportefølje).

Ansøgere forventes at have gode samarbejdskompetencer og være indstillet på at deltage aktivt i løsningen af administrative opgaver eksempelvis i råd, nævn og udvalg. Desuden forventes ansøgere at kunne samarbejde med kolleger om udvikling af forskning og undervisning med udgangspunkt i fagområdet.

I sin forskningsplan skal ansøgeren derfor præsentere sine faglige planer og projektideer samt planer for at bidrage til instituttets miljø, engagere sig i formidling osv. set i forhold til instituttets og SDUs overordnede strategi. I undervisningsporteføljen skal ansøgeren også introducere sine ideer for at videreudvikle uddannelserne.

Ikke dansktalende ansøgere skal tilegne sig de fornødne danskkundskaber for at kunne undervise på dansk.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til institutleder Martin Rheinheimer på tlf.: 65 50 42 01 eller e-mail: [email protected]

Det gælder for alle stillinger, at de skal kunne dække undervisningsrekvisition fra beslægtede områder, herunder tværfaglige undervisningsaktiviteter og cand. negot.-uddannelserne.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.
Ansættelse finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC, Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten 2019

Såfremt ansøgeren ikke har dokumenteret undervisningserfaring svarende til adjunktniveau sker ansættelsen på prøve i 1½ år.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Ansøgning
  • CV
  • Eksamensbeviser
  • Undervisningsportefølje (se nærmere nedenfor)
  • Publikationsliste med angivelse af de publikationer der vedhæftes
  • Op til 5 af de mest relevante værker. Der vedhæftes en pdf-fil for hver enkelt publikation. Hvis der er medforfattere til en publikation, skal der vedlægges medforfattererklæring som en del af den pågældende pdf-fil

Ansøgning og alle bilag skal være på dansk, engelsk eller et af de skandinaviske sprog. Kopi af originale eksamensbeviser bedes medsendt.

Ved ansøgning om lektorat skal vedhæftes undervisningsportefølje som dokumentation for undervisnings- og vejledningsmæssige kvalifikationer - se vejledning her.

Du bedes venligst være opmærksom på, at vi kun modtager pdf-filer og ikke zip-filer, jpg eller andre billedfiler. Den enkelte fil må ikke være over 10 MB. Såfremt du har mere end en fil til hvert felt, skal du kombinere pdf-filerne til en samlet fil inden du uploader, da hvert enkelt felt kun kan håndtere en fil. Alle pdf-filer skal være ulåste og tillade binding og må ikke være password beskyttede.

Hvis ansøgningen ikke indeholder det påkrævede materiale, kan Fakultetet afvise ansøgningen uden yderligere varsel. Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive vurderet.

Bedømmelsesudvalget har mulighed for at shortliste ansøgere, hvorfor ikke-shortlistede ansøgere ikke vil modtage en bedømmelse.

Ansøgningen vil blive bedømt af et sagkyndigt udvalg. Når bedømmelsesudvalget har afgivet sin vurdering, modtager ansøgeren den del af evalueringen, der vedrører ham/hende. Materialet vil herefter blive videresendt til institutlederen, som skal samle et ansættelsesudvalg.

Der vil som led i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer kunne indgå en samtale.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online", og Fakultetet forventer, at ansøgere har læst "Vejledning for ansøgere", inden der søges.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Odense M
  • Mandag den 10. oktober 2022

Lignende jobs

  • Lærer i Odense C

    Vi søger undervisere til fagene international økonomi og matematik , helst i kombination med et eller flere af handelsgymnasiets fag,Kvalifikationer: Som underviser på et gymnasium skal du .
    • Lærer
    • Odense C
    Få mere info
  • Lærer i Odense

    Munkebjergskolen søger en lærer til en midlertidig stilling frem til den 28. juni 2024. Kan du undervise i matematik, billedkunst samt håndværk og design? Så send en ansøgning til os.Vi søger e..
    • Lærer
    • Odense
    Få mere info
  • Lærer i Odense

    Vi søger to tydelige, troværdige og relationskompetente børnehaveklasseledere, der er optagede af at indgå i et forpligtende, ligeværdigt samarbejde med skolens øvrige pædagogiske personale.Den..
    • Lærer
    • Odense
    Få mere info
  • Lærer i Odense

    Har du en faglig baggrund som f.eks. industritekniker og brænder du for at formidle din viden? Ønsker du en hverdag, hvor omdrejningspunktet er undervisning af kommende, dygtige industriteknike..
    • Lærer
    • Odense
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere over tid

Dato Alle jobs som lærere
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0