Vikarstilling: Lærer, lærerstuderende eller anden dygtig formidler til barselsvikariat på Stengård Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob, Vikar - Storkøbenhavn

Er du uddannet lærer, lærerstuderende eller ”bare” en dygtig formidler, så har vi muligvis et spændende og udviklende barselsvikariat til dig.
Anders er nemlig blevet far, og derfor søger vi en matematiklærer til 6. og 7. årgang, som også kan gerne kan undervise i biologi og/eller geografi.

Vi har mulighed for at ”skære” stillingen, så den indeholder timer til både fuldtid og deltid – den er altså også perfekt for dig som ønsker en kortere arbejdsuge, eksempelvis for at kunne læse ved siden af.

Hvem søger vi?


Vi søger en glad og kompetent person, som også
  • er relationsstærk og fagligt dygtig
  • har lyst til at tage ansvar, og motiveres ved at få indflydelse på såvel eget arbejde som skolens udvikling.
  • er enig med os i at opgaven i folkeskolen bedst løses i fællesskab, og derfor kan se dig selv undervise sammen med andre i de fleste af dine timer.
  • trives i et professionelt læringsfællesskab, som også betyder fælles forberedelse, udførelse og evaluering af din og dine kollegers undervisning.
  • har et inkluderende børnesyn.

Hvem er vi?


Stengård Skole er én af 10 folkeskoler i Gladsaxe Kommune. Vi er en to-sporet skole med 60 dygtige lærere og pædagoger, og beriget med en flok skønne unger og deres forældre, som bakker skolen op, og gerne engagerer sig i skolens liv.

Vi er en skole som vil kendes på god social og faglig trivsel, som vægter kreativitet og innovation højt, og hvor vi vil skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi tror på at vejen til dette, er et vedholdende fokus på stærke fællesskaber på både børne- og voksenniveau.
Stengård Skole er solidt forankret i vores skoledistrikt, hvor vi har særdeles god adgang til skønne udemiljøer, som både understøtter elevernes læring og fritid.

På Stengård Skole vil du indgå i et stærkt professionelt læringsfællesskab, med ugentlige teammøder, skemalagt fælles forberedelse med din matematikmakker og parallellagt undervisning, hvor jeres fælles forberedelse kan foldes ud i fællesskab.

Derudover har du mulighed for sparring med Co-teachere, skolepsykologer, familierådgivere mfl., som flere dage om ugen er til stede skolen. Vi er i et tæt samarbejde med vores dygtige samarbejdspartnere omkring inklusionsopgaven og udviklingen Gladsaxes kommunale projekt, om at give deltagelsesmuligheder for alle børn i Gladsaxe.

Som ny på Stengård Skole vil vi tilpasse vores introduktionsforløb til netop dig. Det betyder bl.a. reduceret skema hvis du er nyuddannet, tilbud om en mentor og et veltilrettelagt kursusforløb med andre lærere i kommunen.

På Stengård Skole mener vi, at et godt arbejdsmiljø er kendetegnet ved:


  • Indflydelse på eget arbejde; vi arbejder med udstrakt grad af distribueret ledelse, så du skal kunne li´ at have indflydelse og tage ansvar.
  • Tæt samarbejde med andre dygtige kolleger; i årgangsteamet vil du få kollegaer, som ønsker at være fælles i undervisningen og om børnene. Årganges klasser er så tit det er muligt sammen om undervisningen, både i samme fag og tværfagligt på tværs af fagene. I dansk og matematik er der indlagt fælles forberedelse på alle årgange.
  • Fleksibilitet; du skal trives i fleksibel planlægning, hvor du sammen med dit team lægger skemaet så det bedst passer til netop det forløb I er i gang med.
  • Fællesskaber; på Stengård Skole er vi sammen om opgaven, og vi er stolte af vores stærke fællesskab på skolen.
  • Gode arbejdsforhold; Gladsaxe Lærerforening og Gladsaxe Kommune har indgået en arbejdstidsaftale, som sikrer gode arbejdsforhold, herunder mentor til nyansatte, og nedsat undervisningstid til nyuddannede.
  • Mulighed for udvikling; vi har stort fokus på fællesskaber og deltagelsesmuligheder. Dette arbejder vi med under overskrifterne ”professionelle læringsfællesskaber” og ”deltagelsesmuligheder for alle”. Vi glæder os til at invitere dig med i den udvikling.
  • Et godt grin; vi har en uformel tone, kerer os om hinanden og det er vigtigt for os, at det er sjovt at gå på arbejde.

Om barselsvikariatet:


Vikariatet løber frem til maj, med mulighed for forlængelse. Hvis du kan starte hurtigt, er der mulighed for at ”overlappe” med Anders, så du kan følges med ham inden han går på barsel.

Interesseret?


Ansøgningsfristen er tirsdag den 19. december kl. 12.
Samtaler vil forekomme løbende og tiltrædelse efter aftale.

Hvis du vil vide mere, eller har lyst til at komme forbi, kan du kontakte faglig leder Susanne Pliniussen på telefon 27 28 92 93. Skolens adresse er Stengård Skole, Triumfvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 4.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Lærer i Greve

    Fri kontakt
    Vi søger en til to lærere, der tilsammen kan undervise i flg. fag: Håndværk/design, tysk og musik. Da vi er midt i fagfordelingen, og vi gerne vil gå langt for den rigtige kollega, er der forskellige muligheder, vi kan sætte i spil i forhold til dine kompetencer.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Lærer i Greve

    Fri kontakt
    Om skolen. Holmeagerskolen er beliggende 3 min. fra Greve station, tæt på strandens grønne områder og midt i Greve Kommune. Vores skole danner til daglig ramme for ca. 740 børn fra 0. – 9. klasse og ca.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Lærer i Dragør

    Kunne du tænke dig et job, hvor dine idéer og kreativitet er med til at styrke de faglige og sociale kompetencer for elever med særlige behov på den nyoprettede specialklasserække under Dragør Skol..
    • Lærer
    • Dragør
    Få mere info
  • Lærer i Storkøbenhavn

    Vi søger lige nu en barselsvikar til at undervise i engelsk på STX og evt. HHX på NEXT Vestskoven Gymnasium i Albertslund.Hvem er vi?NEXT Vestskoven Gymnasium har mere end 1000 elever, og søges..
    • Lærer
    • Storkøbenhavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som lærere
24. maj 2024 264
23. maj 2024 260
22. maj 2024 267
21. maj 2024 271
20. maj 2024 272
19. maj 2024 277
18. maj 2024 278
17. maj 2024 289
16. maj 2024 296
15. maj 2024 298
14. maj 2024 259
13. maj 2024 259
12. maj 2024 266
11. maj 2024 267
10. maj 2024 259
9. maj 2024 267
8. maj 2024 263
7. maj 2024 234
6. maj 2024 204
5. maj 2024 193
4. maj 2024 200
3. maj 2024 194
2. maj 2024 194
1. maj 2024 212
30. april 2024 211
29. april 2024 179
28. april 2024 166
27. april 2024 168
26. april 2024 160
25. april 2024 171
24. april 2024 167