Jurist til demokratiets maskinrum (fuldmægtig/specialkonsulent)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at udvikle vores lokaldemokrati og forbedre rammerne for den politiske ledelse af kommuner og regioner? Så kan du nu blive vores nye kollega i Kontoret for Demokrati i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi er et juridisk kontor med et højt fagligt niveau, masser af holdånd og en chef, der har fokus på faglig og personlig udvikling.

Om Kontoret for Demokrati
I Kontoret for Demokrati leverer vi demokrati til samfundet i bred forstand. Vi arbejder for at skabe endnu bedre rammer omkring den politiske ledelse af kommuner og regioner samt andre former for lokal borgerinddragelse i de politiske beslutningsprocesser. Derudover er vi Danmarks øverste valgmyndighed og arbejder derfor for, at vi til enhver tid kan afholde frie og fair valg til Folketinget, kommuner, regioner og Europa-Parlamentet.

Vi søger nu 1 juridisk fuldmægtig eller specialkonsulent.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af et juridisk kontor med 8 jurister, 1 statskundskabsuddannet, 2 jurastuderende og 1 kontorchef. Kontorets ene team arbejder med det lokale demokrati i kommunerne og regionerne, og kontorets andet team arbejder med valg. Den ledige stilling hører til i det første team.

Teamet har bl.a. ansvaret for reglerne om kommunernes og regionernes styrelse. Det omfatter eksempelvis reglerne om kommunernes styreformer og om borgmestrenes, kommunalbestyrelsernes og de valgte medlemmers rettigheder og pligter. Derudover er vi øverste tilsynsmyndighed med kommuner og regioner inden for området. Vi har også ansvaret for generelle juridiske spørgsmål vedrørende samspillet mellem kommuner og regioner og andre myndigheder. I øjeblikket bistår vi desuden Sundhedsstrukturkommissionen, der skal udarbejde modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.

Du vil især kunne komme til at arbejde med:

  • Klassisk ministerbetjening i bred forstand
  • Udvikling og implementering af nye politiske initiativer
  • Udformning af lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger
  • Vejledning om og besvarelse af kommunaljuridiske spørgsmål fra kommuner m.v.
  • Andre former for konkret sagsbehandling.

Du vil få rig mulighed for at udvikle dig fagligt og få ansvar for dine egne sagsområder og projekter inden for kontorets arbejdsområder.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. og har erfaring med politiske processer og rollen som embedsmand fra en kommune, en region eller centraladministrationen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med kommunalret og politisk betjening i en kommune. Vi hører dog også meget gerne fra dig, hvis du er nyuddannet. Det afgørende for os er, at du kan se dig selv arbejde for at udvikle og understøtte lokaldemokratiet i et stærkt fagligt miljø, hvor både ambitionsniveauet og humøret er højt.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er fagligt dygtig, har blik for helheden og politisk forståelse
  • kan lide at fordybe dig i komplekse juridiske problemstillinger
  • skriver godt, klart og korrekt
  • kan tage initiativ og har blik for enkle og gode løsninger
  • er en god kollega og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder
Kontoret for Demokrati er en del af den juridiske afdeling i Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement.

Du kan blive en del af et spændende juridisk miljø med faglig fordybelse og med evne og vilje til at gøre tingene bedre for borgerne og kommunerne.

Du får dedikerede kollegaer, der prioriterer faglig kvalitet, et godt socialt miljø og arbejdsglæde i hverdagen højt. I øvrigt har vi fleksibel arbejdstid og gode muligheder for at arbejde hjemme.

Om ansættelsen
Du bliver ansat, afhængig af kvalifikationer, som enten fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til kontorchef Nikolaj Stenfalk på tlf. 4051 9836 eller teamleder Mie Sofie Andersen på tlf. 7228 2528. Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3.

Du kan læse mere om os på www.sum.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Mandag den 15. januar 2024

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Karnov Group Danmark har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København. Har du evnerne, har vi mulighederne og arbejdspladsen. I Karnov Group modtager vi meget gerne uopfordrede ansøgninger til fuldtids - såvel som deltidsstillinger.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 19. juni 2024 København On-site. Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Assisterende Restaurant Manager på Scandic Kødbyen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0