Process Supporter, Clinical Supplies

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Måløv

Brænder du for at arbejde med process support og problemløsning i en klinisk produktion med fokus på udvikling indenfor digitalisering og automatisering? Har du lyst til at blive en del af en afdeling som leverer lægemiddel til lande verden over og fortsat har stigende efterspørgsel? Hvis ja, så har vi lige jobbet til dig, som vores nye Process Supporter til Clinical Supplies! Jobbet
Som Process Supporter vil din primære og fornemmeste opgave være at yde support til vores pakke- og distributionsprocesser for at sikre en effektiv produktion. Du vil blandt andet have mulighed for at arbejde med:
  • Batch review
  • Ændringssager
  • Afvigelseshåndtering
  • Automatisering af review
  • Procesforbedringer
  • Derudover vil du supportere med procesoptimering, herunder SOP opdateringer og træning af operatører, samt stå for forbedringer, som identificeres af vores dygtige håndværkere og operatører.
    Du kommer til at indgå i et supportteam bestående af cirka 12 personer, der supporterer processerne i den kliniske produktion. Der arbejdes på dagskift og på sigt vil du indgå i vagttelefonordningen til at supportere produktionen uden for dagholdet sammen med de øvrige Process Supporters, hvor der er en 5. ugers rotation. En stor del af dit arbejde vil omhandle kompleks problemløsning, optimeringer af arbejdsgange og processer samt sparring og support til produktionen – herunder tværgående projektarbejde. Vi har en høj faglighed og sætter hver dag en ære i at levere den bedst mulige kvalitet. Kvalifikationer
    Vi leder efter en person, som brænder for og har erfaring med support og procesoptimering i et produktionsmiljø. Derudover har du:
  • Naturvidenskabelig eller teknisk baggrund. Alternativt har du relevant erfaring, der på anden vis kvalificere dig til stillingen.
  • Gerne erfaring eller kendskab til GMP.
  • Gode skriftlige formuleringsevner på dansk og engelsk, da dokumentation er en vigtig del af jobbet.
  • Stor interesse for at optimere og løse komplekse problemstillinger samt levere et ordentlig stykke arbejde.
  • Som kollega er du først og fremmest en team-player – kun sammen kan vi lykkes! Du har et godt humør, og initiativ og fleksibilitet falder dig naturligt. Du trives med at arbejde selvstændigt, og vi forventer, at du er god til at strukturere og planlægge dit arbejde. Desuden trives du i en omskiftelig hverdag, hvor der løbende skal prioriteres, omprioriteres og træffes hurtige beslutninger. Om Novo Nordisk
    Hos Novo Nordisk benytter vi vores kompetencer, dedikation og ambitioner til at hjælpe patienter med diabetes. Samtidig tilbyder vi muligheden for at blive en del af en global arbejdsplads, hvor passion og engagement bliver mødt med mulighederne for personlig og professionel udvikling. Om afdelingen – vi pakker og forsender lægemidler til hele verden
    Clinical Supply Packaging & Shipping (CSPS) er en del af CMC Development og er ansvarlig for pakning og forsendelse af lægemidler til kliniske studier over hele verden. Afdelingen har udvidet sin kapacitet over de sidste par år og består i dag af 6 teams med cirka 100 medarbejdere.
    Afdelingen har desuden arbejdet med at forbedre kvalitetsniveauet af klinisk pakning gennem flere automatiseringsprojekter og består i dag af flere pakkelinjer med tilhørende facilitet, som løbende skal tilpasses de nye spændende forskningsområder, hvor nye produkter og devices kommer til. Dette stiller krav til, at vi skal kunne levere pakkede produkter til de igangværende kliniske studier, og samtidig kunne ombygge vores pakkelinjer med nye formater. Med en stigning i volumen ift. de kliniske studier, er der et øget krav til en stabil drift samt et krav til udvikling og vedligeholdelse af værktøjer til data opsamling, som skal visualiseres, så vi kan forbedre vores automatiserede pakke processer. Kontakt
    Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Kia Sun Olsen, Associate Manager, på telefon +45 3448 7729.
    Ansøgningsfrist
    8. oktober 2023. Vi afholder samtaler løbende, så vent endelig ikke med at søge jobbet. Finder vi rette kandidat til jobbet, tillader vi os at lukke for ansøgere før fristen udløber.
    Du behøver ikke at vedhæfte en ansøgning, men vi ser gerne, at du kort skriver om din motivation og bidrag til jobbet i dit CV.
    Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

    Arbejdsstedet er beliggende i Måløv.

    Jobbet er oprettet på vores service den 16.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Øvrige
    • Måløv

    Lignende jobs

    • Øvrige i København Ø

      Fri kontakt
      Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
      • Øvrige
      • København Ø
      Få mere info
    • Øvrige i København K

      Fri kontakt
      Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
      • Øvrige
      • København K
      Få mere info
    • Øvrige i København

      Fri kontakt
      Ansøg senest: 19. juni 2024 København On-site. Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Assisterende Restaurant Manager på Scandic Kødbyen.
      • Øvrige
      • København
      Få mere info
    • Øvrige (studiejob) i København K

      Fri kontakt
      Studentermedhjælper til Procesafdelingen. Kan du være med til at effektivisere og digitalisere vores interne arbejdsgange, og være med til at bygge broer med bæredygtige løsninger - ganske enkelt sørge for at alle medarbejdere har de bedste betingelser for at levere deres ydelser?
      • Øvrige
      • København K
      Få mere info

    Statistik over udbudte jobs som øvrige i Måløv

    Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Måløv over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

    Se flere statistikker her:
    Statistik over udbudte øvrige over tid

    Dato Alle jobs som øvrige
    5. juni 2024 16
    4. juni 2024 18
    3. juni 2024 18
    2. juni 2024 18
    1. juni 2024 21
    31. maj 2024 21
    30. maj 2024 21
    29. maj 2024 18
    28. maj 2024 18
    27. maj 2024 15
    26. maj 2024 15
    25. maj 2024 15
    24. maj 2024 15
    23. maj 2024 16
    22. maj 2024 17
    21. maj 2024 25
    20. maj 2024 25
    19. maj 2024 25
    18. maj 2024 25
    17. maj 2024 25
    16. maj 2024 25
    15. maj 2024 22
    14. maj 2024 23
    13. maj 2024 23
    12. maj 2024 32
    11. maj 2024 32
    10. maj 2024 30
    9. maj 2024 29
    8. maj 2024 30
    7. maj 2024 31
    6. maj 2024 38