Vi leder efter Regions Sjællands nye License Manager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Vil du have en unik mulighed for at opstarte et område, der har stor betydning for Regionens økonomi? Og er du klar til at blive vores første License Manager og dermed få en stor frihed til at sætte retningen for vores processer på licensområdet?

Uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring med licenshåndtering, så skal du endelig søge stillingen. Det allervigtigste for os er, at det kribler i dig efter at udvikle licensområdet. Vi forventer ikke, at du er hjemme i alle arbejdsopgaverne fra starten, da teamet nok skal bakke dig op.

”Du hjælper os med at sikre, at vi kun betaler for de licenser, vi bruger, og at vi ikke bruger flere, end vi har betalt for – alt sammen noget, der kommer Regionens økonomi, og dermed kolleger, borgere og patienter til gode” siger teamleder Simon Fischer

Professionalisér håndteringen af vores licenser

Du er den, der skal bygge viden op, struktur og overblik samt skabe de gode processer for licensområdet. Det skal du gøre med udgangspunkt i, at du sidder i IT-Staben under Aftale og Udbud, men det skal ske i tæt samarbejde med kollegaer fra bl.a. Applikation, IT Service Management og den øvrige del af organisationen.

Du skal blandt andet:

  • Analysere, om vi har købt for mange eller for få licenser, på baggrund af dataudstræk på vores forbrug
  • Rådgive Projekt- og Applikationsafdelingerne og andre kolleger på tværs af organisationen om håndtering af licenser
  • Gennemgå nye kontrakter inden indgåelse og tage kritisk stilling til aftalernes omfang og betingelser
  • Tage ansvar for at skabe et overblik og de gode processer for licenshåndteringen
  • Sikre compliance, så vi kan dokumentere udadtil i Regionen, at vores indkøb og forbrug af licenser hænger sammen og koordinere ved audits.

Hvis det har din interesse, vil du på sigt også kunne opstille business cases i forhold til udskiftning af eksisterende licenser. I det hele taget vil du i høj grad kunne sætte dit præg på stillingen og i hvilken retning, den skal udvikle sig.

Samarbejdsorienteret og analytisk i din tilgang

Vi lægger vægt på, at du har flere af følgende kompetencer:

  • Stærke analytiske evner, herunder også i skabelse af overblik over dataprocesser
  • Løsningsorienteret
  • Stærke kommunikative kompetencer
  • Gåpåmod og vilje til at bidrage med at skabe og implementere nye politikker, processer og procedure for Licensområdet.

Hvis du ikke allerede har taget uddannelserne/certificeringerne, vil der være mulighed for disse efteruddannelser:

  • ITIL v3 Foundation certification
  • Certified IT Asset Manager (CITAM)
  • COBIT 5 Foundation

Et arbejdsfællesskab, hvor vi har hinanden i tankerne

Du bliver en del af vores Aftale- og Udbudsteam på 10 kolleger, som har base i flotte, moderne kontorer på Ringsted Sygehus, hvor vi har vores egne lokaler og kantinefaciliteter. Her sørger vi for, at du falder godt til, både fagligt og socialt.

”Vi er motiveret af at gøre tingene bedre og øge fagligheden inden for vores felt til gavn for sundhedsvæsenet. Og spørger du os, hvad der er vigtigst, når vi går på arbejde hver dag, så er det vores sammenhold og det kollegiale fællesskab" siger Julia Begun Axelsen, jurist i Aftale og Udbud.

Og det gode samarbejde stopper ikke i teamet. For vi er en del af en visionær koncern, der går op i at spille hinanden gode, både i form af buddy-ordninger og videndeling på tværs af projekter og teams.

Vil du gøre karriere hos os?

Hvis du vil være en del af teamet, så send os din ansøgning senest søndagden 7. maj 2023 kl. 23.59, via nedenstående link. Vi forventer at holde 1. og evt. 2. samtaler hhv. mandag den 22. maj og fredag den 26. maj 2023.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. Frokost.

Som ansat i Region Sjælland får du flere fordele, der hjælper hverdagen til at hænge sammen – både nu og i fremtiden. Du får nemlig flekstidsordning, gode muligheder for hjemmearbejde og 16-18 % i pension, alt efter din overenskomst.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Simon Fischer på 42 65 98 80 eller [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

Velkommen til Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles IT-organisation med ca. 430 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen.

Vores supportorganisation er placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 22.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: Koncern IT som arbejdsplads - Region Sjælland - vi er til for dig (regionsjaelland.dk)


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Ringsted
  • Søndag den 07. maj 2023

Lignende jobs

  • Øvrige på Midt-og Vestsjælland

    [xxxxx] søger støtte- og kontaktperson til Team Bostøtte med base i Hvalsø. Stillingen er på 37 timer og er til besættelse hurtigst muligt, senest 1.7.2024 Kan du: Arbejde..
    • Øvrige
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Øvrige (elev) i Kalundborg

    Om jobbet Ønsker du at blive lærer på en skole i udvikling og med gode muligheder for to voksne i undervisningen? Så har du chancen nu! Vi har et ledigt barselsvikariat til besættelse fra 1.a..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Øvrige i Kalundborg

    Instrumenterings ingeniør/tekniker hos Novo Nordisk Engineering Vil du være med til at præge fremtidens Instrumentering indenfor den farmaceutiske industri? Og bliver du motiveret af at løse ko..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Øvrige på Midt-og Vestsjælland

    Teknisk Drift i [xxxxx] søger en Nyttejobkoordinator til at varetage opgaven omkring nytteindsatsen for borger i [xxxxx], der er i aktivering. Vores nytteindsats har til formål at..
    • Øvrige
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
2. maj 2024 28
1. maj 2024 27
30. april 2024 24
29. april 2024 23
28. april 2024 22
27. april 2024 22
26. april 2024 22
25. april 2024 22
24. april 2024 21
23. april 2024 18
22. april 2024 17
21. april 2024 17
20. april 2024 18
19. april 2024 18
18. april 2024 16
17. april 2024 14
16. april 2024 12
15. april 2024 14
14. april 2024 13
13. april 2024 13
12. april 2024 13
11. april 2024 13
10. april 2024 13
9. april 2024 15
8. april 2024 17
7. april 2024 17
6. april 2024 19
5. april 2024 22
4. april 2024 22
3. april 2024 19
2. april 2024 19