Danmarks eneste psykiatriske akutafsnit for børn og unge søger SOSU-assistent eller pædagog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Har du interesse for børn og unge, som har det svært, og brænder du for psykiatrien, så er den her stilling noget for dig!

Hvad kommer du til at arbejde med?

På Akutmodtagelsen for børn og unge modtager vi patienter med alle psykiatriske lidelser. Vi har specialfunktion for modtagelse af børn og unge i hele Region Hovedstaden og er den eneste akutmodtagelse for børn og unge i hele Danmark.

Når du bliver en del af akutmodtagelsen, kommer du til at arbejde:

  • Ud fra miljøterapeutiske principper og kontaktpersonsordning, hvor en væsentlig funktion er relationsbehandling.
  • Miljøterapeutisk, hvor der tages udgangspunkt individuelt ud fra den enkelte unges ressourcer og behov.
  • Recovery-orienteret, med empowerment-tænkning og styrkelse af familieinddragelse.
  • Aktivt med Lean som forbedringsmodel (fokus på og værdi for patienten).


Vores tilgang til behandlingen af patienterne bygger på tillid, åbenhed og troen på, at vi sammen med patienten kan gøre en forskel.

Hvem er vi?

Akut børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit på center Glostrup modtager børn og unge til og med 17 år, som har behov for akut psykiatrisk behandling. Afsnittet har også plads til medindlagte forældre.

Det er primært børn og unge med øget selvmordsrisiko, psykotiske tilstande, akutte affekttilstande, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser samt svære traumatiske kriser. Afsnittet har plads til 10 indlagte patienter og der er plads til medindlagte forældre. Det er et lukket afsnit.

Vi er en forholdsvis ung personalegruppe, som består af sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, psykologer, socialrådgivere og speciallæger. Vi er uddannelsesafsnit for specialpsykologer og læger samt sygeplejersker og har et bredt tværfagligt samarbejde med fokus på kvalitet.

Arbejdsmiljø, kultur og værdier

Personalet er meget engageret. Vi lægger vægt på åbenhed, og har trivsel som et fast punkt på vores personalemøder. Vi prioriterer sikkerhed højt og arbejder aktivt for at skabe et sikkert miljø for såvel de unge patienter som personalet. Vi har til hver en tid fokus på mindstemiddelprincippet i behandlingen af de unge.

Du kommer på obligatoriske kurser i forebyggelse af konflikter, kognitiv adfærdsterapi samt tvang og selvmords-forebyggelse.

Vi arbejder med Safewards og kognitiv adfærdsterapi og en af vores kerne strategier er fokus på nedbringelse af tvang i psykiatrien. Vi bruger bl.a. gensidige forventninger, milde og positive ord, kommunikativ deeskalering, lær hinanden at kende og beroligende metoder (lysterapi, massagestol, kugledyne, musikstol, NADA-the) og udskrivelseshilsner.

Vi har moderne terapeutiske rammer med stillerum og en skøn have. Akutafsnittet har en travl hverdag, så du skal trives med at have mange bolde i luften.

Vores forventninger

Vi forventer, at du er uddannet social og sundhedsassistent eller pædagog og har erfaring med børn og unge med særlige behov – gerne psykiatrisk erfaring. Som social- og sundhedsassistent fortrækkes det at du har medicinkompetencer, men det er ikke et krav.

Du vægter kvalitet og engagement i dit arbejde og har gode samarbejdsevner. Du er god til at skabe kontakt til børn og deres familie med en anerkendende tilgang, og kan skabe ro og yde omsorg, selv i stressede situationer.

Du er stabil og robust som person, og er omstillingsparat og fleksibel i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver. Du kan trives med at arbejde i et miljø med sygeplejersker, læger og psykologer.

Vi tilbyder

  • God individuel introduktion med fast mentorordning.
  • Et moderne afsnit, som bl.a. er indrettet med dynamisk lys.
  • Et innovativt og aktivt fagligt miljø med bl.a. daglige konferencer, fast ugentlig supervision samt undervisning.
  • En travl og afvekslende hverdag med mulighed for udfordringer og udvikling.
  • En personalegruppe med et højt fagligt engagement, der lægger vægt på en åben og positiv kommunikation.
  • Fleksibilitet ift. vagtplanen – vi går meget op i work life balance.


Løn og vilkår

Stillingen er på 37 timer i blandede vagter, med weekendvagt hver 2.-3. weekend. Der er også mulighed for en fast aften- og nattevagtsstilling, hvis dette foretrækkes.

Vi ønsker, at du starter pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Hvis du er pædagog, ansættes du i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA eller Socialpædagogernes Landsforbund. Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de indstiller til ansættelse.

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om stillingen inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Camilla Rodenkam Simonsen eller assisterende afsnitsleder Anette Lindpå 38 64 06 78 eller [email protected].

Læs og hør mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) på vores hjemmeside og bliv klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Er du interesseret?

Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes via link senest den 15. marts 2024.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Glostrup
  • Fredag den 15. marts 2024

Lignende jobs

  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    I Greve Kommune har vi 25 dagtilbud for børn i alderen 0 – 6 år, som løbende søger pædagogisk personale i både faste og midlertidige stillinger – deltid eller fuldtid. Vores pædagogiske personale har vidt forskellige kompetencer, men fælles for alle er interessen i skabe en tryg og nærværende hverdag for alle børn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    Livsglad og faglig pædagog søges til Lundebo, et dagtilbud hvor børn og voksne gør deres bedste. Dagtilbud Lundebo er et integreret dagtilbud beliggende i Tune. Hos os er vi 120 skønne børn i alderen 1-6 år og 28 ansatte.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    Vil du være en del af en pædagogisk hverdag hvor kerneopgaven altid står forrest, hvor børnenes initiativer og idéer gribes, og hvor dine egne kompetencer og didaktiske overvejelser sættes i spil? Du kan rumme børns store følelser og er nysgerrig på det enkelte barn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    Damagerskolen søger en trivsels-/støttepædagog eller lærer. Har du lyst til at arbejde på en skole, hvor faglighed, fællesskab og kreativitet er de overordnede værdier, som vægtes højt og sætter præg på hele skolens virke. Vi vil være kendetegnet ved høj faglighed med fokus på elevernes læring, men også ved stor rummelighed.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
15. juni 2024 3
14. juni 2024 3
13. juni 2024 3
12. juni 2024 2
11. juni 2024 2
10. juni 2024 3
9. juni 2024 3
8. juni 2024 2
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 3
4. juni 2024 2
3. juni 2024 2
2. juni 2024 4
1. juni 2024 4
31. maj 2024 4
30. maj 2024 4
29. maj 2024 4
28. maj 2024 4
27. maj 2024 4
26. maj 2024 4
25. maj 2024 4
24. maj 2024 4
23. maj 2024 3
22. maj 2024 3
21. maj 2024 3
20. maj 2024 2
19. maj 2024 2
18. maj 2024 2
17. maj 2024 2
16. maj 2024 1