Uddannelsesbefalingsmand ved [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabenraa

Vil du være med til at sikre, at Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland (HDSSJ) igennem relevant og god uddannelse kan levere effektive operative kapaciteter til løsning af tildelte opgaver? Ønsker du at udvide dit kendskab til planlægning og gennemførelse af nationale operationer, samt støtte til samfundets beredskab og trives du som sagsbehandler i et spændende, afvekslende og på mange måder anderledes job?

Kan du se dig selv i ovenstående, så søg jobbet som Uddannelsesbefalingsmand.

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, der er en del af Landsdelsregion Vest, har domicil i Søgårdlejren syd for Åbenrå, blot 150 meter fra motorvejsafkørsel nr. 15 på rute 8 – Sønderborgmotorvejen.

Her vil du indgå i et team, der i dagligdagen beskæftiger 20 faste medarbejdere (11 militære og 9 civile), der arbejder med at støtte 900 aktive frivillige med deres uddannelser, øvelser og indsættelser.

Staben er organiseret i en S-struktur bestående af S1/8 (Administration og Økonomi), S3/7 (Operationer og Uddannelse), S4 (Logistik), S5 (Planlægning) og S9/2 (Presse & Information, Hvervning samt Efterretning).

Overordnet har vi ansvaret for uddannelsesniveauet, den operative parathed, samt indsættelsen af 14 Hjemmeværnskompagnier, fordelt på Varde, Esbjerg, Fanø, Ribe, Tønder, Vejen, Haderslev, Åbenrå og Sønderborg kommuner; svarende til Syd- og Sønderjyllands politikreds. Derudover er HDSSJ ansvarlig for opbygning og uddannelse af to Totalforsvarskompagnier (TFS).

Ud over vores krigsmæssige opgave, så yder vi også støtte til samfundet, og har således tætte samarbejdsrelationer til Hæren, Politiet og Beredskabet. Distriktet er samtidig ansvarlig for Forsvarets støtte til den landfaste dansk/tyske grænse, ligesom den væsentligste ind- og udskibningshavn i Esbjerg ligger i vores ansvarsområde.

Vores arbejde med en frivillig organisation, bestående af nogle særdeles engagerede hjemmeværnssoldater, er forbundet med en del aften- og weekendarbejde. Men som udgangspunkt har vi en 37-timers arbejdsuge, hvor optjent merarbejde som udgangspunkt søges afspadseret, så den tid du har været væk fra familien, gives igen til familien.

Ikke mindst derfor har vi stor fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Vores arbejdsplads er præget af en god tone og en god stemning, og vores målsætning er den, at distriktets medarbejdere skal være glade for at gå på arbejde.

Om stillingen

Stillingen skal overordnet bidrage til at vi som distrikt hele tiden at skabe de bedst mulige vilkår for vores frivillige hjemmeværnssoldater, både i forhold til indsættelse og uddannelse.

Som uddannelsesbefalingsmand består jobbet primært i at være sagsbehandler inden for tildelte sagsområder, herunder kunne deltage i/varetage planlægning, gennemførelse og kontrol af større distriktsledet uddannelse og andre arrangementer. Du vil i denne anledning blive tildelt udvalgte sagsområder inden for uddannelse og operationer med hensyntagen til dine kompetencer, interesser og ønsker om udviklingsområder.

For nuværende indeholder stillingen bl.a. sagsområder som:
• Kampkapacitet Infanteri og Patrulje
• Udenlandske uddannelsesaktiviteter
• Rum- og bykamp
• Signaltjeneste
• Samt flere mindre sagsområder

Du vil inden for de tildelte sagsområder være ansvarlig for den daglige drift af disse. Du vil også skulle tilsikre udviklingen på sigt, således distriktet også fremadrettet er i stand til at levere de efterspurgte kapaciteter i den rette kvalitet.

I dit virke vil du også skulle støtte og vejlede hjemmeværnskompagniernes planlægning og tilrettelæggelse af aktiviteter. Ved behov og ved udvalgte aktiviteter vil du skulle være til stede med henblik på at støtte gennemførelsen samt tilsikre at uddannelsen har den fornødne kvalitet. Det er dog som udgangspunkt de frivillige, der underviser frivillige.

I distriktets operative føringsstruktur vil du også skulle kunne fungere som operationsbefalingsmand. Kernen i føringsstrukturen er den frivillige stab, din opgave vil derfor primært være at støtte og vejlede frivilligt personel i Operationscenteret.

Du vil ligeledes indgå i HDSSJ Vagthavendeordning.

Uddannelsesbefalingsmandsstillingen indgår til daglig i S3/7 sektionen som ledes af CH S3 (KN) og der indgår yderligere en Uddannelsesbefalingsmand (OS).

Der må forudses nogen rejseaktivitet i forbindelse med kurser, seminarer og møder. Der vil forekomme aften- og weekendarbejde efter gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Søgård. Du tildeles enkeltmandskontor i tilknytning til resten af staben, med mulighed for fjernarbejdsplads i perioder. Du får udleveret internet- og FIIN-maskine (FAP), samt tjenestemobiltelefon.

Om dig

Du er seniorsergent eller erfaren oversergent, som er vurderet egnet til næste funktionsniveau.

Du har en bred erfaring fra tjeneste som mellemleder i underafdelinger, afdelinger/bataljoner, hjemmeværnsdistrikter eller på skoler.

Det er en fordel hvis du i din tjeneste har haft uddannelse og operationer som dit primære funktionsområde samt været udsendt i international tjeneste.

Vigtigst er at du har interesse samt evner for samarbejde og ledelse i en frivillig og mangfoldig organisation som hjemmeværnet. Dette skal du bl.a. demonstrere igennem dine evner til at:
• Skabe og vedligeholde relationer igennem dit personlige engagement samt en tydelig og situationsbestemt kommunikation i skrift og tale.
• Have en god situationsfornemmelse og dermed forståelse for forskellige funktionsvilkår i distriktets enheder samt fleksibelt tilpasse din tilgang til disse.
• Møde andre i øjenhøjde og behandler dem høfligt og med gensidig respekt.
• Leve op til kerneværdierne for en befalingsmand i Hæren og dermed fremtræde som en rollemodel, der inspirerer og motiverer ved sit personlige eksempel.

Det forventes endvidere, at du aktivt tager ansvar for og bidrager til din egen og andres udvikling. At du er i besiddelse af godt humør og bidrager til et godt arbejdsmiljø blandt det faste personel men i særdeleshed blandt de frivillige.

Du er en fleksibel holdspiller og samtidigt kan du arbejde selvstændigt med frihed under ansvar. Du tager initiativ og er ikke bange for nye og anderledes opgaver og kan arbejde struktureret med disse.

Du skal være nysgerrig på de muligheder Hjemmeværnet tilbyder, bla. samarbejde og netværk med øvrige myndigheder og samarbejdspartner såsom bl.a. Politi, Brand og Redning og det øvrige Forsvar.

Du skal have et grundlæggende kendskab til god sagsbehandling samt gerne kendskab til anvendelse af værktøjer som office-pakken, eMTEP, KESDH og DeMars

Afhængigt af dine forudgående kvalifikationer og egne ønsker vil distriktet støtte din kompetenceudvikling igennem kursus- og uddannelsesvirksomhed efter behov.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Søgård.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte næstkommanderende og stabschef ved Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, major Joakim Skovgaard Larsen på telefon 41 38 51 03 eller via mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 10. september 2023 og samtaler forventes afholdt i uge 37 og 38. Stillingen er til besættelse 1. november 2023 eller hurtigst muligt

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION VEST
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn.

Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabenraa.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Aabenraa
  • Søndag den 10. september 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Aabenraa

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Aabenraa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0