Center for Landmilitære Operationer på Forsvarsakademiet søger en kaptajn til stillingen som taktiklærer ved Føringsk...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Er du en holdspiller, som trives i en travl og dynamisk hverdag, hvor omdrejningspunktet er taktik, uddannelse og udvikling, og har du lyst til at arbejde med videreuddannelsen af Hærens linjeofficerer, hvor du kommer til at undervise i taktik på bataljons- og brigadeniveau?
Kan du svare ja til disse spørgsmål, er en stilling som taktiklærer på Føringskursus måske noget for dig?

Om os

Føringskursuselementet hører under Center for Landmilitære Operationer (CLO) ved Forsvarsakademiet og gør til dagligt tjeneste på Frederiksberg Slot.
Elementet består af 17 medarbejdere; en elementleder (major), fire klasse- og taktiklærer (majorer) - hvor du kan blive den ene -, en lærer ildstøtte (major) og 8 kaptajner fordelt på tre taktiklærere og tjenestegrensspecialer (IG, LOG, FØST og TAK-E), og en IT-befalingsmand (seniorsergent) og IT-assistent (C100), som varetager driften af CLO simulationscenter.

Elementet er ansvarligt for udvikling, planlægning og gennemførelse af Føringskursus for såvel linjeofficerer som officerer af reserven. Vi spiller derfor en afgørende rolle i udviklingen og prægningen af Hærens kommende stabsofficerer.

Dagligdagen er centreret omkring udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning. Vores fokus er taktiske overvejelser, stabsarbejde samt føringsøvelser på bataljons- og brigadeniveauet.

Du kommer til at indgå et fagligt og socialt fællesskab, hvor vi dagligt drøfter doktrin og taktik på baggrund af Hærens reglementer. De gør vi for at kunne tilrettelægge og gennemføre spændende og udfordrende undervisning af vores officerskollegaer.

Du kommer også til at indgå i et fællesskab, hvor vi ikke blot siger, at vi har fokus på trivsel og balancen mellem fritid/familie og arbejde, men også lægger handling bag. Der er til stadighed fokus på den gensidige fleksibilitet, og du får kollegaer, der er gode til at ”dække ind” ved behov.
Med det sagt, så er der ca. 10 ”lange dage” (0800-2100) om året i forbindelse med føringsøvelser, hvor der typisk vil være behov for alle.

Om stillingen

Din primære opgave vil være at undervisning i taktik, som del af et lærerteam bestående af en major og en kaptajn, som varetaget undervisningen i en klasse på Føringskursus.
Føringskursus er videreuddannelsen af hærens linjeofficerer indenfor emnerne taktik, stabsmetodik og føring på bataljons- og brigadeniveauet. Kursisterne er primært premierløjtnanter fra Hæren med i gennemsnit 3-5 års tjenesteerfaring efter officersgrunduddannelsen.

Kurset bygger videre på uddannelsen i taktik fra officersgrunduddannelsen således, at officererne efterfølgende kan virke som underafdelingschefer og stabsofficerer i en af hærens bataljons- eller brigadestabe. På kursus optages også erfarne befalingsmænd af chef- og seniorsergentgruppen,som gør tjeneste i stillinger, hvor kursus kan nyttiggøres eller som på sigt ønsker at blive ’late
entry’ officerer.

Om dig

Vi søger en kaptajn med operativt flair, og som på sigt har potentialet til optagelse på Operationsog Føringsuddannelsen (OFU). Du bør som udgangspunkt være fra kamptropperne, have været underafdelingschef og gerne også have haft tjeneste i en bataljons- eller brigadestab.

Der lægges derudover vægt på, at:

Du har god taktisk og doktrinær forståelse, hvilket du har demonstreret på dine tidligereuddannelser og/eller inden for dit nuværende tjenesteområde.

Du har gode pædagogiske forudsætninger for at undervise en differentieret gruppe af linjeofficerer med forskellige erfaringer og uddannelsesbaggrunde, herunder erfaring med at anvende digitale læringsplatforme.

Du interesserer dig for området føring, herunder opgaveanvisninger efter princippet om Mission Command, og fortsat ønsker at udvikle dig inden for dette område.

Du har erfaring eller stor interesse for føringsøvelser/føringsspil og/eller simulation af taktiske scenarier i et digitalt setup (Steel Beasts/HRN C2IS).

Du har gode pædagogiske forudsætninger for at undervise en differentieret gruppe af linjeofficerer med forskellige erfaringer og uddannelsesbaggrunde, herunder erfaring med at anvende digitale læringsplatforme.

Du er velafbalanceret i forhold til udfaldsrummene i Forsvarets ledelsesgrundlag og kan holde fokus på opgaven – også når det går stærkt. Du er endvidere helhedsorienteret, initiativrig og kan arbejde selvstændigt i rammen af dine foresattes intentioner – og så skal du kunne samarbejde med de øvrige lærere i elementet.

Du har lyst til ved siden af din undervisning at varetage div. projekt- og udviklingsopgaver i elementet såsom udarbejdelse af nye opgaver og scenarier, ansvarlig for opdatering af forskellige undervisningsmoduler el. lignende afgrænsede opgaver.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested i København.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Føringskursuselementet, major Jacob Gram Alsing på mail: FAK-IMO-LO21 eller mobil 53 50 61 62.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfrist er 15. marts 2023. Samtaler umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2023 eller snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederiksberg
  • Onsdag den 15. marts 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Do you find Threat Hunting, Threat Intelligence, SIEM and EDR exciting, and do you want to be a deciding factor in IT Security in our internal as well as our customer’s environments? As IT Security..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Dragør

    Vil du være med til at give vores gæster gode svømmeoplevelser?Dragør svømmehal søger lige nu livredder på fuldtid til blandt andet opsyn i dameafdelingen.Vi har brug for dig i rollen som liv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
20. maj 2024 2
19. maj 2024 2
18. maj 2024 2
17. maj 2024 2
16. maj 2024 2
15. maj 2024 2
14. maj 2024 2
13. maj 2024 2
12. maj 2024 2
11. maj 2024 2
10. maj 2024 2
9. maj 2024 2
8. maj 2024 2
7. maj 2024 1
6. maj 2024 2
5. maj 2024 3
4. maj 2024 3
3. maj 2024 3
2. maj 2024 3
1. maj 2024 3
30. april 2024 3
29. april 2024 4
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 4
25. april 2024 4
24. april 2024 4
23. april 2024 4
22. april 2024 4
21. april 2024 4
20. april 2024 4