Sagsbehandler og uddannelsesofficer til Marinehjemmeværnssektionen Slipshavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nyborg

Er du kaptajnløjtnant og vil du være med til at sørge for, at de frivillige får de bedste uddannelser og kurser? Vil du have udfordret dine lederevner og arbejde med frivillige? Så skal du søge denne stilling på Slipshavn.
Vi tilbyder en stilling, som giver mulighed for personlig udvikling og mulighed for, at sætte varige aftryk på dine ansvarsområder.

Om os

Marinehjemmeværnssektionen hører under Hjemmeværnsskolen, som er Hjemmeværnets uddannelsesinstitution. Vi udvikler uddannelser og uddanner Hjemmeværnets frivillige medlemmer.

Vi har en uformel og afslappet omgangstone og en kultur, hvor samarbejde, teamwork, kollegial støtte samt sparring er en naturlig del af hverdagen.

Der er gode muligheder for både efter- og videreuddannelse og der er rum for deltagelse i sociale arrangementer sammen med skolens øvrige medarbejdere.

Hjemmeværnsskolen er et særligt sted, hvor vi har et tæt forhold til de frivillige undervisere og kursister. De er her, fordi de har lyst og ikke fordi de skal. Det betyder, at vi skal være gode til at lede dem på en anerkendende måde.

Om stillingen

Som uddannelsesofficer ved Marinehjemmeværnssektionen får du en alsidig stilling, hvor du bidrager til at uddanne og motivere Marinehjemmeværnets frivillige. Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team, der arbejder i et naturskønt og unikt maritimt miljø på Slipshavn ved Nyborg.

Marinehjemmeværnssektionen består af 9 medarbejdere: En sektionschef, fire uddannelsesofficerer, en civil navigatør, en forsyningsmedarbejder, en administrativ medarbejder samt en uddannelsesbefalingsmand.

Sektionens hovedopgave er at give Marinehjemmeværnets frivillige medlemmer de uddannelser, der kræves for at udføre deres funktioner. Disse funktioner spænder over både sømilitære opgaver og opgaver til støtte for samfundet som helhed. Uddannelsesomfanget dækker en bred vifte af maritime kurser på forskellige niveauer, inklusiv grundlæggende enkeltmands-, funktions-, fører- og specialistniveau.

I denne stilling bliver du ansvarlig for flere af de kurser samt et eller flere ansvarsområder, som matcher dine kompetencer og interesser. Du skal planlægge, gennemføre og evaluere kurserne og løbende sikre, at kurserne er opdaterede, relevante og kvalitetssikrede i forhold til formelle krav og Marinehjemmeværnets behov. Herudover skal du stå for udvælgelse og løbende udvikling af de frivillige instruktører og kursusledere.

Du bliver medlem eller formand for et antal fag- og arbejdsgrupper, såvel interne som eksterne, og har herigennem stor mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen af fagområderne herunder undervisningsmaterialer, læringsvideoer og læringsmiljøer.

Du kan forvente at skulle sejle et antal uger hvert år, enten som instruktør eller kursusleder på de sejlende navigationskurser.

Hvorfor vælge Hjemmeværnsskolen?
Du bliver en del af et dynamisk team, hvor du får ansvaret for en kursusportefølje. Der vil ligeledes være mulighed for sparring med øvrige kollegaer ved Hjemmeværnsskolen og din personlige udvikling vil blive prioriteret.

Du får en chef, som står bag dig, når det kræves og som respekterer din faglighed og giver dig rammer til at udvikle dine kompetencer.

Vi har stort fokus på den enkeltes trivsel og favner det hele menneske, derfor tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i arbejdet, blandt andet i form af fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejdsdage, når der kan være behov for dette. Vi prioriterer, at vore medarbejdere har balance mellem privat- og arbejdsliv, og vi værdsætter, at vi er hele mennesker med et liv uden for kontoret.

Om dig

Du er kaptajnløjtnant eller en erfaren premierløjtnant, der er godt i gang med VUK, og er klar til udnævnelse inden for en kortere periode.
Alternativt kan du være en pensioneret officer (tjenestemand), der ønsker en officersansættelse på overenskomstmæssige vilkår.

Derudover får du bedst succes i stillingen, hvis du:
• har en stor interesse for at arbejde med udvikling og gennemførelse af uddannelse,
• har lyst til at udvikle dig inden for ovennævnte fagområder,
• trives med vekselvirkningen mellem drift- og udviklingsopgaver,
• tilgår opgaveløsningen struktureret, løsningsorienteret og handlekraftigt,
• udstråler imødekommenhed og har forståelse samt respekt for andres forskelligheder,
• leder gennem det gode eksempel,
• har stærke samarbejdsevner og evner at motivere – også når det er svært,
• besidder gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt,
• har gode samarbejdsevner og kan motivere så det gnistrer.

Det vil være ønskeligt, at du har haft et varieret karriereforløb, hvor du med fordel vil kunne trække på dit netværk i din opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Dit tjenestested vil være på Slipshavn, hvor der også vil være gode muligheder for hjemmearbejde. Du skal påregne perioder med en del aften- og weekendarbejde, ligesom arbejde i traditionelle ferieperioder kan forekomme fra tid til anden, men du vil have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din daglige arbejdstid.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos orlogskaptajn Klaus Rehkopff, [email protected], telefon 4062 7666. Du er ligeledes velkommen til at kontakte tillidsrepræsentanten major Lars Hager, [email protected], telefon 4080 5530.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 25. september 2023. Vi forventer, at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse 1. november 2023 eller snarest herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSSKOLEN
Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der giver de frivillige hjemmeværnssoldater faglige samt ledelses- og føringsmæssige kompetencer, der muliggør en effektiv og koncentreret indsættelse til hjælp for Forsvaret og det øvrige samfund. Derudover gennemfører vi i stor udstrækning uddannelse af personel fra Forsvarets øvrige myndigheder samt fra Politiet. Vi uddanner derfor i alt ca. 5000 kursister om året.

Hjemmeværnsskolen består af 71 ansatte, hvoraf ca. halvdelen gør tjeneste i Nymindegablejren. De øvrige medarbejdere ved Hjemmeværnsskolen er ansat ved Marinehjemmeværnssektionen eller et af de tre uddannelsescentre, der geografisk er placeret rundt i landet.

Kulturen på skolen er uformel. Vi har en afslappet omgangstone, som er nødvendig i en hverdag, hvor opgaverne kan spænde vidt, og tingene indimellem skal gå stærkt.

Hjemmeværnsskolen er en moderne arbejdsplads, der anvender den nyeste viden inden for uddannelse og læring. Vi har senest i oktober 2018 vundet Forsvarets Uddannelsespris for vores taktiske læringsvideoer, der er udviklet i samarbejde med Hærens Sergentskole – et samarbejde, der fortsætter med læringsvideoer inden for andre områder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nyborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Nyborg
  • Mandag den 25. september 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Nyborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Nyborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0